‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
Klik her for at læse nyhedsbrevet i din browser
Annonce
Annonce
 
Politiken
 
10. JUNI 2025
 
  Godmorgen.  
  Her til morgen handler det især om Los Angeles, hvor Trump skruer op for den føderale indsats mod urolighederne, mens den demokratiske guvernør tager afstand fra beslutningen om at sende Nationalgarden og nu også marinesoldater ind for at sikre, at immigrationspolitiet kan arbejde.  
  Der er også nyt fra digitaliseringsministeren, der vil befri landets offentlige myndigheder fra de amerikanske techgiganters jerngreb - og som begynder med sit eget ministerium.  
  Til sidst handler det om affaldssorteringen, hvor der angiveligt kan være store besparelser at hente ved at lade robotter og ikke borgerne stå for sorteringen. Og om København, hvor forsøgene på at få fredeliggjort midtbyen møder modstand fra biltilhængere, der ikke vil af med p-pladserne.  
Foto: Barbara Davidson/Ritzau Scanpix
Foto: Barbara Davidson/Ritzau Scanpix
  Marinesoldater skal være med til at standse urolighederne i Los Angeles  
  Urolighederne mod forsøgene på at opspore illegale indvandrere og få dem deporteret fortsætter tilsyneladende i Los Angeles. Ifølge DR skal 700 amerikanske marinesoldater nu forstærke den californiske nationalgarde – en slags hjemmeværn for delstaten – i forsøgene på at hindre, at protesterne og demonstrationerne fortsætter. Bag beslutningen om at øge den militære indsats i området står præsident Trump.  
  Ifølge forsvarsminister Pete Hegseth sker det for at imødegå »trusler mod føderale politibetjente og føderale bygninger«. Der er, tilføjer han, »en forpligtelse til at forsvare føderale politibetjente – selv om Gavin Newsom ikke vil«, tilføjer han med henvisning til delstatens demokratiske guvernør Newsom, der har taget afstand fra beslutningen. Storbyens politimester er også imod den forstærkning, Trump sender. »Det risikerer at skabe forvirring under i kritiske situationer«, frygter Jim McDonnell.  
  Imens fortsætter optøjerne i flere dele af Los Angeles, hvor demonstranter brugte kasteskyts mod politimændene, der til gengæld svarede med tåregas eller gummikugler.  
 
Liste ikon   Trump: Uden Nationalgarden ville Los Angeles blive udslettet
Liste ikon   Ekspert om Trumps træk i Los Angeles: »Det er alvorligt og meget voldsomt«
 
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
  Caroline Stage vil af med Microsoft i sit ministerium  
  Digitaliseringsminister Caroline Stage (M) vil fra næste måned begynde at udfase Microsoft i sit eget ministerium. Planen er, at omkring halvdelen af medarbejderne om en måneds tid og i løbet af sommeren skal arbejde med computere, hvor styresystemet Windows er skiftet ud med en version af Linux og kontorprogrammet Office 365 er erstattet af Libre Office. Hvis det går som forventet, vil hele ministeriet være fri af Microsoft i løbet af efteråret.  
  Det fortæller ministeren op til lanceringen af en ny digitaliseringsstrategi for de kommende fire år, hvor digital suverænitet for første gang er en prioritet. Strategien er aftalt mellem staten, regionerne og kommunerne. Målet om at gøre sig uafhængig af amerikansk teknologi har været en prioritet for Caroline Stage stort set lige siden, hun for snart to år siden blev minister: »Det er vigtigt, at vi har fokus på den digitale suverænitet«.  
  Landets to største kommuner, København og Aarhus, har vedtaget, at de vil forsøge at gøre sig uafhængige af Microsoft. Over 80 kommuner, der samarbejder om at udbrede open source (det vils sige programmer, som de selv ejer og kan udvikle på) efterlyser, at regeringen hurtigt melder ud med en klar politik for open source.  
 
Liste ikon   Hvem gjorde det?: Microsoft hævder bag kulissen, at ICC selv lukkede anklagerens konto
Liste ikon   Læs også: Sådan er dit liv koblet op på Silicon Valley
 
Foto: Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen
  Der kan være store besparelser ved at opgive affaldssorteringen  
  Der kan være en besparelse på op mod 1,5 milliarder kroner om året at hente, hvis man opgiver kravet om at lade borgerne stå for affaldssorteringen ude ved deres boliger. Det konkluderer interesseorganisationen 1spand.nu ifølge TV2. Den anser det for uhensigtsmæssigt, at danskerne skal sortere i op mod syv forskellige skraldespande ved hjemmet i stedet for at lade det hele ende i én enkelt spand, hvorfra det siden kan sorteres med sensorer, robotarme og med brug af kunstig intelligens.  
  »Det er ikke den mest effektive måde at gavne klimaet eller for at sikre genanvendelse. Det er et dyrt system at køre videre med, så det gælder om at få det lavet om nu. Vi automatiserer jo også alt muligt andet her i tilværelsen. Hvorfor skulle vi ikke også automatisere affaldssorteringen?«, siger Martin Ågerup fra organisationens styregruppe.  
  Der er, vurderer han, alt for mange fejlkilder i sorteringen, sådan som den fungerer i dag. Mange kan ikke finde ud af at sortere det korrekt. Det giver problemer i forhold til den videre behandling af affaldet, mener han: »Det er bedre, at vi får automatiske anlæg, end at borgerne spilder deres tid på at fejlsortere«.  
 
Liste ikon   Risiko: Fejlsorterede batterier sætter skraldebiler og skrotlagre i brand
Liste ikon   Unge, liberale københavnere: Affaldssortering er pinsel for pinslens skyld
 
Foto: Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen
  »Jeg bliver ved, til jeg dør. Jeg vil ikke finde mig i det«  
  Det seneste år har Københavns Kommune nedlagt størstedelen af parkeringspladserne i kvarteret omkring Strøget, så bilister og beboere i området er efterladt med et par hundrede parkeringspladser. Da kommunen 1. april tilmed sløjfede gratis parkering om søndagen, blev det for meget for Henrik Busch.  
  I protest stiftede han en forening og klagede til Folketingets Ombudsmand. Han har fået nok af politikere, der vil have færre biler i landets hovedstad: »Vi har i rigtig mange år accepteret, at cyklisterne har fået fortrin. Men København skal være en by for alle. Det, der foregår nu, er en hetz. Man fratager jo folk rettigheden til at have bil, hvis man ikke kan parkere. Man sælger en parkeringsplads og tjener penge på et produkt, man ikke kan garantere«, siger han om bystyrets forsøg på at få bilerne ud af den historiske bymidte.  
  Siden kommunalvalget i 2021 er der blevet sløjfet 8.000 parkeringspladser til almindelige bilister i København. De er blevet omdannet til parkeringspladser forbeholdt elbiler, delebiler, erhvervskøretøjer og handikappladser. Samtidig har kommunen lejet 2.400 parkeringspladser i private parkeringsanlæg, som beboere med parkeringslicens har mulighed for at bruge.  
 
Liste ikon   Læs også: Tusindvis af parkeringspladser i København er blevet reserveret til bestemte bilister
Liste ikon   Utilfredshed: Nedlagte parkeringspladser har gjort hverdagen til et helvede for Maria
 
   
  Det bedste fra Politiken  
Foto: Roald Als/POLITIKEN
Foto: Roald Als/POLITIKEN
  Jeg har købt en miljørigtig, europæisk mobiltelefon. Nu er jeg udelukket fra MitID  
  »I dagens digitaliserede Danmark er MitID den eneste elektroniske adgang til alt fra sundhed og økonomi til myndighedskontakt. Efter behov åbner vi MitID på computeren, mobiltelefonen eller med den lille kodelæser. Egentlig er det supernemt – bare ikke på min telefon. Den største begrænsning i brugen af MitID er nemlig, at det fordrer, vi bruger styresystemer fra Apple, Microsoft eller Google«. Det skriver Bernt Stubbe Østergaard, der ikke må være med i MitID-klubben, fordi han har købt en europæisk mobil med et open source-styresystem.  
Artikel billede
  Jan Hansens lille vandværk blev angrebet  
  Jan Hansen er folkepensionist og bruger noget af sit otium på at være formand for et vandværk lidt syd for Køge. Han havde aldrig troet, at hans vandværk skulle blive et skræmmeeksempel på, hvad russiske hackere kan gøre af skade i Danmark: »Tidligere tænkte jeg: Herregud, vi er sådan et lille vandværk. Her kommer ikke nogen terrorister«, fortæller han. Men det gjorde der. I hvert fald i overført forstand.  
Foto: -/Ritzau Scanpix
Foto: -/Ritzau Scanpix
  Kig ikke væk: Billederne af Gazas døde børn  
  Kort efter nytår truede Netanyahu med at forvandle Gaza til helvedes forgård.  
  I marts gjorde han alvor af truslerne og brød våbenhvilen med et militært overraskelsesangreb i fuld styrke. Et angreb, der ifølge lokale sundhedsmyndigheder kostede over 400 mennesker livet. Især kvinder og børn.  
  Et dødstal, der kan lægges oveni de over 50.000 børn, der ifølge Unicef har mistet livet eller er blevet såret under krigen i Gaza. Og så sagde Netanyahu endda: Det er kun begyndelsen.  
  Siden er situationen i Gaza voldsomt forværret. De fleste sulter. Sundhedsvæsnet er kollapset. Politikens fotochef Peter Hove Olesen har samlet billeder, der viser ødelæggelserne og de døde i Gaza. Han har set dem alle sammen. Billeder af blod, lemlæstelse, desperation og døde børn.  
  I det her afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller han, hvad det er, han har set. Og han fortæller om billeder, der er så voldsomme, at han mener, vi andre ikke skal se dem. Til gengæld er der andre billeder, han mener vi som medier har pligt til at vise. Så ingen i eftertiden skal kunne sige, at de ikke vidste, hvad der foregik.  
   
  Det sker:  
 
Liste ikon   Den tidligere politiker Henrik Sass Larsen udgiver i dag sin bog ’Tilbageslag’, der ifølge ham selv vil udrede sagen mod ham.
Liste ikon   Vestre Landsret behandler en ankesag mellem de to tidligere deltagere i tv-programmet ’Paradise Hotel’ Sille Nimholm og David Jarsbo. Sidstnævnte vandt i 2021 og et beløb på 500.000 kroner, men Nimholm mener, at hun blev lovet halvdelen af præmiesummen
Liste ikon   En 57-årig mand, der sidste sommer blev dømt for folkedrab i Rwanda, skal for retten i Hillerød.
 
   
  Dagens tegning  
Foto: Philip Ytournel/POLITIKEN
Foto: Philip Ytournel/POLITIKEN
  Samtykke  
 
     
 
MEST LÆSTE SENESTE 24 TIMER
 
 
1 Den store befolkningsforandring: I 2096 kan flertallet i Danmark være indvandrere eller efterkommere
 
 
 
2 Michael Jarlner: Europa kan ende som en amerikansk koloni
 
 
 
3 Vil du anbefale din bank til andre? Her er listen over bankerne med de mest tilfredse kunder
 
 
 
4 De dristige og de smukke gør comeback i mit indre univers
 
 
 
5 Børn har brug for vild leg, knubs og natur
 
 
     
 
Jobopslag
 
 
  Enhedslisten søger en souschef
 
Frist:­ 14/06/2025   Enhedslisten Læs mere