Karoline Fogh Lassen | Journalist | |
|
|
| Nyhedsoverblikket handler i dag om: | |
|  | | Resultatet af gårdsdagens valg i Tyskland. |  | | Zelenskyjs udmelding om, at han er klar til at trække sig, hvis det kan betyde Nato-medlemskab til Ukraine. |  | | Dyrenes beskyttelse, som er bekymrede for, at Fødevarestyrelsen har svækket kontrollen med dyrevelfærden på landets slagterier og samlesteder. |  | | Hamas, der ikke vil fortsætte forhandlinger med Israel, før fanger er løsladt. |
| |
Foto: Angelika Warmuth/Ritzau Scanpix |
| Tysklands store vinder hedder Friedrich Merz | |
| Den konservative leder, Friedrich Merz, er den klare vinder af søndagens tyske valg. De konservative har høstet næsten præcis det antal stemmer, som meningsmålingerne i månedsvis har spået, de ville få: 28, 6 procent. | |
| Det næststørste parti blev det højrepopulistiske AfD med 20,8 procent, mens valgets største taber må siges at være Olaf Scholz og de tyske socialdemokrater, SPD, der fik 16,4 procent. Blandt de mindre patier ligger De Grønne med 11,6 procent og Die Linke med 8,8 procent, mens det venstrepopulistiske BSW og det liberale FDP endte lige under spærregrænsen med 4,9 og 4,3 procent. | |
| Men størrelsen på AfD betyder ikke nødvendigvis, at de får noget at skulle have sagt. Merz har svoret, at han under ingen omstændigheder vil samarbejde med det ekstreme højreparti, og da slet ikke i en regering. Han går også efter en regering med blot to partier, og derfor er det en lettelse, at både FDP og BSW endte ude i kulden. For nu er han efterladt med blot en partner, SPD, som i øvrigt skal acceptere et kursskifte i tysk politik, hvis der skal stables noget i nærheden af et samarbejde på benene. De Grønne har ikke fået mandater nok til, at partiet sammen med de konservative udgør et flertal. | |
| Samtidig vil der være et enormt pres på Friedrich Merz for ikke at trække regeringsdannelsen i langdrag. Sidst tog det tre måneder, men det er der ikke tid til i denne omgang, da situationen i Tyskland og Europa er alt for alvorlig til, at Europas stærkeste økonomi i længere tid kan stå uden ledelse. Lige nu lover Merz at have en regering klar inden påske. | |
Foto: Tetiana Dzhafarova/Ritzau Scanpix |
| Splidsboel: Zelenskyjs tilbud er et resultat af en »helt vild udvikling« | |
| Søndag erklærede Ukraines præsident Zelenskyj på et pressemøde, at han er klar til at trække sig, hvis Ukraine får fred og bliver medlem af Nato. Ifølge Flemming Splidsboel, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier med speciale i Rusland og Ukraine, er det, at spørgsmålet overhovedet bliver rejst, konsekvensen af en »helt vild udvikling«. | |
| Ikke kun Rusland, men nu også den amerikanske præsident Trump forsøger systematisk at undergrave Zelenskyj og betegner ham som en diktator uden nogen legitimitet. Præmissen for det er, at hans person står i vejen for at skabe fred. »Og nej, det gør han ikke«, siger Flemming Splidsboel. | |
| »Men han kan jo stå i vejen for en fredsaftale, hvis Trump sammen med russerne får held til at etablere en opfattelse af, at han ikke har nogen legitimitet, og man derfor ikke kan lave en aftale med ham. Så er man nødt til at afholde valg, hvorefter der kan indgås en aftale med en legitim præsident. Det er et enormt spil, der kører nu, og jeg forundres stadigvæk hver eneste dag over, hvor langt amerikanerne trækker den«, tilføjer han. | |
Foto: Lærke Berg-pedersen |
| Dyrenes beskyttelse går til ombudsmand: Fødevarestyrelsen skruer ned for kontrol med syge og skadede dyr | |
| Fødevarestyrelsen har svækket kontrollen med dyrevelfærden på landets slagterier og samlesteder. Det mener Dyrenes Beskyttelse, som nu går nu til Folketingets Ombudsmand for at få påtalt og stoppet denne udvikling. | |
| Ifølge organisationen bliver alvorlige dyreværnssager ikke politianmeldt i samme omfang som tidligere. Og de dyrlæger, der kontrollerer dyrenes tilstand og trivsel, bliver presset til ikke at anmelde syge og tilskadekomne dyr. Dermed er der sket et skred i praksis, hvor kun de allergroveste tilfælde bliver politianmeldt og forelagt anklagemyndigheden. | |
| Kernen i klagen til Folketingets Ombudsmand er Dyrenes Beskyttelses fortolkning af en fire år gammel guide og vejledning til det kontrolpersonale, der arbejder på slagterierne og på de såkaldte samlesteder, hvor smågrise bliver lastet over på udenlandske dyretransporter. | |
| Ifølge Dyrenes Beskyttelse er konsekvensen af guiden, »at dyrlægerne i nogle tilfælde skal undlade at politianmelde uforsvarlig behandling af dyr ved transporter, selv om den slags overtrædelser af reglerne kan straffes med bøde eller kortere fængselsophold«. | |
Foto: Bashar Taleb/Ritzau Scanpix |
| Hamas kræver fanger løsladt for at forhandle med Israel | |
| Den palæstinensiske Hamas-bevægelse vil ikke fortsætte de indirekte forhandlinger om næste fase af en våbenhvile med Israel, før hundredvis af palæstinensiske fanger bliver løsladt fra israelske fængsler som aftalt. Det siger et ledende Hamas-medlem, Basen Naim, til Reuters søndag. | |
| Forud for udtagelsen meldte Israel ud, at løsladelsen af 620 palæstinensiske fanger er udskudt. Årsagen er, at Hamas ifølge Israel ikke lever op til våbenhvileaftalen, som udveksling af fanger og gidsler er en del af. | |
| Natten til søndag oplyste Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, at løsladelsen af de palæstinensiske fanger først vil finde sted, når Hamas stopper med at afholde ’ydmygende ceremonier’, når gidsler, der har været holdt fanget i Gaza, frigives. | |
Torsdag i sidste uge torpederede en afghansk asylansøger en menneskemængde i det centrale München med sin bil. Op mod 40 mennesker blev såret, og en mor og hendes toårige datter døde.Foto: Nicolai West |
| »Jeg går ikke ud alene. Nej, nej! Jeg har ganske vist to hunde, men der er små. Så jeg er bange!« | |
| Gårdsdagens valg i Tyskland gik det ekstreme højreparti AfD’s vej. Inden valget tog Politiken til Bayern for at finde ud af, hvorfor så mange havde tænkt sig at stemme på dem. | |
| Silke Braun har arbejdet som hjemmehjælper og med egne øjne set, hvordan tyske pensionister må hutle sig igennem. Og hvor elendig service, man tilbyder dem. | |
| »Det handler simpelthen bare om zak, zak, zak. Fra bilen ind til pensionisten og tilbage til bilen igen: 3 minutter. Inklusive uddeling af medicin«, siger hun. | |
| »Og så er der det med migranterne. De begår mere og mere vold«. Hun har ganske vist ikke selv oplevet voldelige migranter, men de ved det jo fra medierne. Man hører om unge kvinder, der ikke tør gå alene på gaden. | |
| Billund vil skabe levende byer: »Alle de parcelhuse er som at tisse i buskerne for at få varmen her og nu«
| |
| Donutbyer. En by med en død bymidte, omringet af parcelhuse i forstæderne. Sådan beskriver arkitekt og byplanchef Ramona Wolter Vilhelmsen mareridtsscenariet for Billund Kommune. | |
| I stedet for at åbne for fremtidige områder med parcelhusbyggerier på bar mark rundt om byen arbejder man nu med at opbygge en tættere, indbydende by i naturskønne omgivelser. Alt sammen i samarbejde mellem fagfolk, kommunalpolitikere, borgere og bygherrer. | |
| Hele den øvelse, som Grindsted og Billund er i gang med, kaldes på arkitektsprog for fortætning. Ikke et ord, der klinger skønt, når man tænker på nogle af storbyernes betonørkener. Men for Ramona Wolter Vilhelmsen indeholder en vellykket fortætning, at man giver plads til torve, grønne, rekreative områder og natur. At man bevarer byens særpræg. Og at man giver borgerne gode grunde til at komme ind i byen og møde hinanden. | |
| Ligger Vlad, Tymofii og Mischas fremtid i Danmark eller Ukraine? | |
| Mandag er det tre år siden, den ukrainske virkelighed blev slået itu. Over natten begyndte Rusland sin invasion og forandrede Ukraine for altid. Vlad på 10 år, Tymofii på 12 og Mischa på 14 er nogle af dem, hvis liv aldrig bliver det samme igen. De tre ukrainske drenge bor i Danmark og går i danske skoler med danske klassekammerater. På mange måder lever de et drengeliv, der ligner de fleste andres. Men de tre drenge er flygtninge. Og de aner ikke, hvilken fremtid de har foran sig. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller fotograf Nicolai West de tre drenges historie. | |
|  | | Tre-årsdagens for krigen i Ukraine |  | | Fælles march fra Christiansborg Slotsplads via den ukrainske ambassade og videre til den russiske ambassade. Blandt talerne er danske politikere. |  | | Gudstjeneste i anledning af årsdagen for Ruslands invasion af Ukraine i Holmens Kirke i Købehavn. |  | | EU’s udenrigsministre holder møde med fokus på udviklingen i Ukraine og Mellemøsten. |  | | Retssag mod en kirug, der er anklaget for at have seksuelt misbrugt 299 patienter, som var børn, begynder i Frankrig. |  | | Unesco uddeler fredsforskningspris. |  | | FN’s sikkerhedsråd mødes og drøfter krigen i Ukraine. |  | | Viborg og Silkeborg IF mødes i Superligaen. |
| |
Foto: Per Marquard Otzen/POLITIKEN |
|