Nu er der sukkermajs I denne tid nyder vi at spise varme sukkermajs til aftensmad. For det meste koger vi dem 10 minutter og lader dem stå 10 minutter i kogevandet - så er de klar. Men de kan også grilles eller tilberedes i en varm ovn. Her bages de i 30-40 minutter ved 200 grader med skræl på. Og så smager de godt med kold smør og lidt salt... Prisen er 3 stk. for kr. 20,- eller 1 stk. for kr. 8,- | |
Syltetid I år er både drueagurker og asier kommet meget tidligt. Jeg kan ikke huske, at vi på noget tidspunkt har haft asier til salg i juli måned. De har nydt godt af den våde maj og den varme juni og juli. Lige nu er der asier, dildskærme, peberrod og rødbeder til salg i gårdbutikken. (Drueagurkerne er slut for i år). Asierne koster kr. 75,- for 5 kilo. Rødbederne koster kr. 20,- for 1 kilo. | |
Syltede asier Her kommer min mors opskrift på syltede asier: 4 faste mellemstore asier á ca. 1 kg 2 liter eddike 1 kg. sukker 100 g skalotteløg ca. 10 cm. Peberrod 2 store fed hvidløg 6 til 8 dildskærme 2 laurbærblade 2 spsk. Sennepsfrø 2 tsk. Peberkorn 1 spsk. Salt 1 spsk. Flydende Atamon Skræl asierne og skær dem igennem på langs og skrab kernerne ud med en ske. Skær hver asiehalvdel i mindre stykker og læg dem i rene krukker. Kog eddike, sukker, krydderier og løg kort. Tag krydderier og løg op af lagen og læg dem ned til asierne. Kom Atamon i lagen og hæld den varm over asierne. Luk krukkerne. | |
|
|