I går skar vi de første grønne asparges. Det har været koldt, så de er startet lidt sent i år.
Kom forbi gårdbutikken i dag eller i weekend og køb de første bundter med hjem.
Mange nye grøntsager
Vi er begyndt at have mange nye grøntsager i butikken. Der er kommet agurker, tomater, forårsløg, radiser, spinat og store flotte salathoveder.
Lige nu er drivhuset frodigt og flot - du skal være velkommen til at stikke hovedet derind, næste gang du er ude af handle.
Spinatomelet
Der er næsten altid æg på morgenbordet her hos os. Og lige nu er der frisk spinat i vores drivhus. Derfor står den på spinatomelet til morgenmad i denne tid. Vores opskrift kommer her:
1 stk.
2 æg
2 spsk. koldt vand
1 håndfuld spinat
lidt salt og peber
Hæld lidt olivenolie på en pande og læg spinaten på panden. Pisk imens æg, vand, salt og peber sammen. Hæld æggemassen over og steg den ved lav varme på begge sider.
Du modtager dette fordi du har oprettet din mail i vores nyhedsbrev system. Klik herunder for at afmelde hvis det er en fejl.