Laden...
NYHED! I MORGEN GENÅBNER VI VORES RESTAURANTER OG SPISESTEDER! Vi kan næsten ikke vente med igen at fylde vores restauranter og spisesteder og sætte ild under gryderne, når vi fra i morgen 21. april åbner dørene og tager imod jer!
Efter flere måneder i dvale, er det med kæmpe begejstring, at vi over de næste par uger trin for trin vil slå dørene op. Nedenfor kan du læse, hvornår og hvordan vores forskellige steder åbner.
Én ting er sikkert, vi kan slet ikke vente med igen at dække bordene, pudse vinglassene og tage imod jer med dugfriske forårsmenuer og spændende events.
Vi glæder os til at se jer alle sammen igen og gå sommeren i møde med stribevis af gode spiseoplevelser, drinks i solen og en fejring af, at vi igen kan samles til fabelagtige oplevelser.
MEYERS DELI Vores deli har som den eneste af vores spisesteder holdt åbent i hele perioden med takeaway og brødudsalg.
Fra i morgen onsdag 21. april åbner vi nu både ude og inde og slår dørene op til vores grønne terrasse, hvor man kan slå sig ned med kaffe og sødt eller få serveret frokost i solen eller aftensmad under varmelamperne. Vi inviterer også til morgenmad og et par friske nyheder på menukortet sammen med vores velkendte klassikere og tavleretter.
MANDAGSMAD Mandage er og bliver mandage. Men spring indkøbsturen over, lad ugeplanlægningen vente og kom i stedet ned til os og få en dejlig bid mad at runde den første arbejds- og skoledag af med. Fra måned til måned udvælger vi en ekstra god ret fra menukortet og serverer den til en pris, som selv de mandagsgnavne kan blive glade af. Kom enten kl. 17.00 eller kl. 19.00 og spis med.
MORGENMAD KLASSIKERE Vi er selvfølgelig klar med alle vores klassikere.
Flæskestegssandwich, burger, fiskefrikadeller og alle de andre livretter. Vi har masser af forårsretter klar på tavlen, som vi skifter dagligt DRINKS PÅ TERRASSEN Vi åbner terrassen og serverer alle vores retter og kølige drinks under åben himmel. Nyd de lyse aftener eller din søndag morgen. VED SIDEN AF MEYERS DELI Besøg vores IS-pop-up ved siden af Meyers Deli. I samarbejde med gelatonørderne fra Siciliansk Is sælger vi et udvalg af cremede, syrlige og søde kugler, som bl.a. fyldes i sprøde, smørbagte croissanter eller anrettes på toppen af grillede kanelsnurrer. Ta' plads på terassen foran Deli og nyd de overdådige anretninger i solen. Vi har åbent alle ugens dage fra kl. 13-17. I alle vores restauranter følger vi retningslinjerne og restriktioner udstedt fra regeringen, der sikrer en tryg og forsvarlig genåbning. Det vil sige, at alle gæster skal booke bord mindst 30 minutter inden ankomst og fremvise gyldigt coronapas/negativ test. Desuden fastholder vi fokus på hyppig afspritning og god afstand, ligesom alle gæster fortsat skal bære mundbind, indtil man sidder ned. FASANGÅRDEN SLÅR DØRENE OP TIL FROKOST PÅ GRÆSSET OG MIDDAGE I DE GAMLE STUER
De gamle bøgetræer er lige ved at folde sig ud i det lysegrønne dækken, der lige som lidt vil omfavne den hvidkalkede Fasangården i Frederiksberg Have. Og imens er vi i fuld gang med at lufte ud, vaske ned, bestille grøntsager og plukke urter i køkkenhaven, så vi på fredag kan slå dørene op til fornøjelige frokoster på græsset og mondæne middage i stuerne.
Petanquebanen er åben i baghaven, og laden er også fortsat åben fra torsdag til søndag kl. 11-17 med kolde og varme drikke og søde sager til din spadseretur i haven - og som noget nyt serverer vi også en dagens ret, som kan nydes i haven.
Book bord allerede nu! BOOK
MEYERS I TÅRNET Endelig har vi igen fornøjelsen af at kunne byde jer velkommen i Tårnet på Christiansborg. Vi åbner igen fra tirsdag 27. april.
Menuen er sammensat af de bedste råvarer foråret har at byde på - og udsigten har aldrig været smukkere!
Genbesøg København og vær turist i egen by, når vi byder indenfor både til formidabel smørrebrød til frokost og en aftenmenu med hvide asparges og håndpillede rejer, smørstegt rødspætte filet, tatar med basilikumcreme og meget mere. BOOKSÅ GÅR TÆPPET FOR SERVERING PÅ MOLEN OG TEATERTAPAS OG BRUNCH I FOYEREN
Den store træmole foran Skuespilhuset har allerede tiltrukket mange solhungrende københavnere, og nu slukker vi tørsten og stiller sulten, når Café og restaurant Ofelia åbner op og kommer ud!
Allerede fra på torsdag 22. april åbner vi udendørs med kolde drikke, grillede panini og snacks, som kan nydes på molen.
6. maj byder vi så endelig op til middag indendørs, når Skuespilhuset samtidig lader tæppet gå for de første forestillinger. Køkkenet sørger for velanrettet teatertapas og i weekenden 8. maj, glæder vi os til et glædeligt gensyn med brunch, som serveres i skåle og fade ved bordet i to serveringer.
Se menuen og book dit bord med havudsigt BOOK
SULT I CINEMATEKET DEN POPULÆRE BRUNCH HOS SULT It's alive, It's alive!" Frankenstein, 1969
Endelig kom dagen. Restaurant Sult i Cinemateket åbner d. 30 april, som også er store bededag, med weekendbrunch lørdag og søndag. Restauranten åbner d. 6 maj med nyt aftenkort, Burger & Bango, Filmquiz og nye Dinner & a movie arrangementer i samarbejde med Cinemateket. SPIS I TOPPEN AF OPERAEN
Vi jubler over, at vi også i toppen af Operaen kan slå dørene op til vores restaurant, der er åben for alle - med eller uden forestillingsbillet i hånden.
Fra 6. maj kan du igen tage plads og nyde panoramaudsigten over København i lyset af Olafur Eliassons tre glødende lamper.
På alle forestillingsdage holder restauranten åbent tre timer, før forestillingen begynder. BRUNCH OG JAZZ - SØNDAG 9. MAJ Der er mange ting, et søndagsramt menneske kan have glæde og gavn af: søde kys, bløde toner, sprøde hapser og gode venners lag. Det er heldigvis fire af grundingredienserne i konceptet Brunch & Jazz hos Meyers i Operaen. Mens jazztrioen spiller, serveres der tre brunchanretninger på hvert enkelt bord og dertil kaffe og sødt. Der er mulighed for tilkøb af juicemenu.
Skal I med til bords, når vi forvandler søndagsblues til jazzet søndagsbrunch med havneudsigt? Der er kun et begrænset antal pladser til rådighed. > Book her KONGELIG MIDDAG - 28. MAJ Hvad sker der, når vi rykker violiner og strygere ind i restauranten? Kan klassiske toner frembringe nye noter i maden? Til Kongelig Middag vil Meyers i Operaen balancere retterne, mens en kvartet af klassiske musikere løfter smagsoplevelsen en oktav og skaber sansespil på alle tangenter. Pris: kr. 795,- pr. person (ekskl. billetgebyr) Billetprisen inkluderer: > Book her BLOX EATS SPIS BRUNCH OG SMØRREBRØD MED BYENS BEDSTE UDSIGT - 1. MAJ I den spektakulære bygning BLOX ved Københavns havn ligger BLOX EATS - et spisested, der omfavner fællesskab og mangfoldighed og inviterer både husets brugere, byens folk og nysgerrige turister indenfor til dejlige spiseoplevelser. Vi glæder os til igen at være magnet for bylivet ved Frederiksholms Kanal og havnen, når vi genåbner i morgen 21. april med frokost og eftermiddagssnacks. Åbningstiderne er: Uge 16: onsdag - fredag: 08:00-18:00
Herefter: Mandag - fredag: 08:00-18:00 Lørdag-søndag: 09:00-18:00 Brunch på lørdage og søndage:10:00-14:00 Bliv inspireret til velsmagende måltider, få kokketips
Kattegatvej 53, 2150 Nordhavn
Du modtager denne email, fordi du er tilmeldt Meyers nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig via link i bunden af vores nyhedsbrev.
|
Laden...
Laden...