LogoNordsøen Oceanarium på FacebookNordsøen Oceanarium på Instagram
Et besøg værd i alt slags vejr!
Et besøg værd i alt slags vejr!

Sommeren er over os og det betyder vanen tro, at vores program er spækket med spændende aktiviteter - både indendørs og udendørs!

I vores  5000 m2 store udendørsområde kan du eksempelvis fiske efter krabber på Krabbekysten, lege med skibene i vandkassen, se de legesyge sæler i det store sælarium, nyde en is fra ishuset, spise ved vores Seafood, lege på den store legeplads, opleve Nordsøens vind og vejr på Ship o'Hoy, gå på opdagelse i Hvalforskerhytten eller på jagt efter rav. 

Indendørs kan du udforske vores 10.000 m2 store udstillingsområde. Her er alt lige fra små akvarier med søheste til det kæmpestore Oceanarium - Nordeuropas største akvarium - hvor klumpfisk, hajer og massevis af stimefisk lever side om side i de 4,5 mio liter havvand. Hver dag er der 2 daglige fodringer i både Oceanariet og ved sælerne. Du kan også komme helt tæt på dyrene i vores rørebassin, komme med Backstage og se vores opdræt, prøve at fodre Oceanariets stimefisk oppe fra Ocean View eller lave og smage på din egen lækre fiskeret frisk fra grillen ved Det Levende Køkken. 

På udvalgte dage er der mulighed for at se enten Haj School Musical eller trylleshowet Nordsøens Magi. Begge shows er egnede til børn og er både underholdende og lærerige. 

Haj School Musical vises kl. 14.00
Uge 27: 4., 5. juli
Uge 32: 7., 8., 9. august

Nordsøens Magi vises kl. 14.00
Uge 28: 10., 11., 12. juli
Uge 29:  17., 18., 19. juli

Se den fulde oversigt over aktiviteter her
Årets nyhed - Nordsøens Jægere!
Årets nyhed - Nordsøens Jægere!

Du må endelig ikke gå glip af vores nye udstilling Nordsøens Jægere. Det er en nytænkende formidlings- og udstillingsoplevelse, der tager udgangspunkt i fødekæden i Nordsøen. Udstillingen er opdelt i to etaper, og den første åbnede 23. juni! Du finder udstillingen bag Oceanariet og i Sæltunnellen. 

Her kan du opleve skandinaviens største interaktive LED-skærm, Big Ocean Window, hvor du kan se nogle af Nordsøens største jægere i fuld aktion - endda i deres fulde størrelse! Du kan også styre din egen makrel oppe på skærmen, hvor du både selv skal jage føde og samtidig undgå at blive spist af større rovdyr. Endnu en stor oplevelse er den nye involverende sæludstilling, der pryder sæltunnellen. Her har du blandt andet mulighed for at prøve kræfter som sælpasser, se om du kan holde vejret lige så længe som en sæl eller forsøge at jage som én ved hjælp af din følesans. Alt sammen, mens du er omringet af de levende sæler.

I sommeren kan du hver dag komme med på guidet tur i den nye udstilling, hvor du samtidig kan høre endnu mere om den fascinerende fødekæde ud for vores kyster. Det foregår kl. 11.45 og 15.45 alle dage. 

Læs mere om udstillingen her.
Nordsøens Jægere - Arbejdet bag
Nordsøens Jægere - Arbejdet bag

Når man arbejder på så stort et projekt som dette, kræver det naturligvis en masse tid og ressourcer.

Vi har haft et enormt dygtigt hold bestående af både interne og eksterne medarbejdere til at udføre opgaverne, som rummer alt fra idégenerering til konceptudvikling og sidst - men absolut ikke mindst - udførelsen. 

Lørdag d. 23. juni kulminerede det hele, da vi endelig kunne åbne den nye udstilling. Læs mere om processen og se videoen fra åbningen. 

Læs mere
Køb et årskort!
Køb et årskort!

Med et årskort til Nordsøen Oceanarium har du adgang til unikke oplevelser for både børn og voksne året rundt! I 2018 har vi åbent i 344 dage, så der er altså rig mulighed for at lægge vejen forbi.

Derudover er der masser af fordele hos både os og andre topforlystelser og zoologiske anlæg i hele landet. Du kan blandt andet få 20% rabat på ophold på Skallerup Seaside Resort i udvalgte perioder*, samt gratis entré til både Kattegatcentret og Aqua Akvarium & Dyrepark.

*Læs meget mere her.
Nordsøen Oceanarium / Willemoesvej 2 / 9850 Hirtshals
Telefon 98 94 44 44 / Mail [email protected]

 

Nordsøen Oceanarium på FacebookNordsøen Oceanarium på Instagram

Afmeld nyhedsbrev