Nyere forskning peger på, at der måske er en sammenhæng mellem de to folkesygdomme diabetes og demens.
Patienter med diabetes har nemlig dobbelt så stor risiko som andre for at udvikle sygdomme i hjernen, der giver kognitive forstyrrelser i form af hukommelsesbesvær og nedsat koncentration.
Hvorfor det er sådan, ved man ikke præcis endnu, men en hypotese går på, at det kan handle om energibalancen i hjernen. Mennesker med diabetes er nemlig dårligere til at optage sukker fra blodet i kroppens celler – og det gælder også hjernecellerne.
Et forskningsprojekt på Bispebjerg undersøger nu, om ændringer i den mængde næringsstoffer, hjernen får tilbudt fra blodet, har betydning for patientens kognitive funktion.
Læs mere om forsøget i det nye VIDEN+ tema... |