»Nååårrgh, så tabte I. Det har I ikke prøvet før, Vesten. Hvor er det synd for jer«

Klicken Sie hier, um Politiken.dk zu abonnieren

Laden...

9 Monate vor

Html
Text

Klik her for at læse nyhedsbrevet i din browser

24. SEPTEMBER 2024

Instruktør Anders Riis-Hansen tog kontakt til Talebans talsmand i 2021, som hjalp med at sætte et interview med en Talebansoldat op. Han mødte dem præcis der, hvor den danske base tidligere havde ligget. En velkomstkomité tog imod ham. »De sagde bare: »Ej, hvor er det fantastisk, at vi kan være her sammen i dag. For et år siden havde vi enten slået dig ihjel eller kidnappet dig«. Privatfoto: Anders Riis-Hansen.

Tommy Grøn

Digital nyhedsredaktør, Politiken Kultur

Kære læser,

På DR TV kan du for tiden se dokumentarserien ’Velkommen til frontlinjen’.

Det bør du gøre, hvis du ikke allerede har gjort det.

Det er et ambitiøst dokumentarisk projekt på seks timer, der undersøger den danske krigsdeltagelse gennem de sidste 30 år.

69 forskellige mennesker taler til kameraet: heriblandt tidligere ambassadører, Talebanfolk, danske soldater og efterladte.

Serien er skabt af Anders Riis-Hansen, og den dokumenterer den store forskel på politikernes virkelighed og frontlinjens virkelighed.

»Har vi efterladt de lande, vi er gået ind i, et bedre sted i dag, end da vi gik ind?«, var det spørgsmål, Anders Riis-Hansen gerne ville undersøge med dokumentaren, og efter at have beskæftiget sig indgående med emnet i årevis, er han klar med svaret:

»Med krigene i Irak og Afghanistan formåede vi ikke at skabe en bedre verden. Vi gjorde det værre. Og jeg kan ikke komme i tanker om andre lande end Vesttyskland og Japan, hvor man er gået ind med militær magt og har fjernet et regime og erstattet det med noget, som er blevet til et levedygtigt demokrati«.

Han fortæller om arbejdet med dokumentarserien i dette interview med Søren Korsholm:

Instruktøren ved ikke, om Anders Fogh egentlig selv troede, at de krige kunne vindes

Anmelder Nanna Frank Rasmussen har set serien og mener, at det er en mageløs bedrift, at man kan fortælle 30 års kompleks historie så effektfuldt på blot seks timer:

»Mere end en gang måtte jeg fælde en tåre over alle de tragedier, der følger i kølvandet på den danske krigsdeltagelse. Den spejler den virkelighed, der har ført til en stærkt nedslående del af vores nyere historie, en fejlslået aktivistisk udenrigspolitik, et dansk forsvar, der har været naivt og uforberedt på de opgaver, som politikerne sendte dem ud på, en intern modningsproces i det danske militær og en international krigsindsats, der i det store og hele er mislykkedes«.

Hun kvitterer med en dom på 6 hjerter til serien, der er DR og Det Danske Filminstituts største økonomiske satsning på dokumentarområdet:

Anmeldelse: Historien om Danmark i krig er fuldstændig fremragende

Her ankommer den demokratiske præsidentkandidat, Kamala Harris, og vicepræsidentkandidat, Tim Walz, til Savannah, Georgia, i slutningen af august. Bemærk hendes fodtøj. .Foto: Jacquelyn Martin/Ritzau Scanpix

Kamala Harris står godt i meningsmålingerne forud for det amerikanske præsidentvalg.

Men hvad står hun egentlig i?

Primært sorte Converse All Stars-sko med hvide såler og hvide snørebånd.

Det er der for så vidt ikke noget nyt i.

Allerede under valgkampen i 2020, lagde hun en video op på Instagram og Twitter, hvor hun iført sine Converse All Stars trådte ud af et fly og luntede ned ad trappen med en ledsagende tekst om sine snørede sko:

»Laced up and ready to win«.

Men på det seneste er skoene blevet luftet flittigt igen, og Camilla Stockmann tøver ikke med at kalde dem for et amerikansk popkulturelt fænomen.

Den første version af gummiskoen blev langet over disken i 1917 til basketballspillere. I 1921 dryssede basketballspilleren Chuck Taylor lidt stjernestøv over skoene, da han gik ind i firmaet og udbredte dem til hele USA.

I de følgende årtier var det dog stadig kun en sko for sportsfolk.

Det ændrede sig, da skuespilleren James Dean i 1950’erne blev fotograferet i en lærredsstol med benene hvilende på en trappestige iført et par hvide Converse.

De blev løftet ind i ungdomskulturen, hvor de siden fik nyt liv af yngre generationer fra 1980’erne og frem i en slags evig genkomst.

Læs artiklen om de ikoniske sko her:

Der er sko. Og så er der sko

Den aarhusianske gruppe Shooter Gang bliver anklaget for at forherlige kriminalitet.

Selv siger de, at de fortæller om virkeligheden foran deres hoveddør i Trillegården i Aarhus V.

For fem år siden dukkede de op som en gruppe maskerede rappere, der først med sangen ’Mask på’ og bagefter med ’Sinaloa Stil’ sendte bølger gennem dansk rap.

»Mød det maskerede hiphop-crew, der skræmmer Aarhus!«, skrev det danske magasin Soundvenue.

Det internationale magasin Vice kom til Aarhus for at forstå, hvordan den voldsomme drill-rap fra Chicago og London havde ramt »verdens lykkeligste land«.

I Shooter Gangs videoer bliver der skudt med pistoler, talt penge op og flyttet sportstasker fulde af firkantede narkopakker.

Stemmerne er pressede, næsten snerrende vrede, klovnemaskerne låner en sitrende uhygge fra horrorfilm.

Men nedenunder er det også en skæbnefortælling om at løbe rundt i skyggen og kigge sig over skulderen hele tiden.

Musikredaktør Simon Lund og fotograf Miriam Dalsgaard har fulgt Shooter Gang igennem to år - fra hjertet af Trillegården til åbningen af Aarhus Festuge:

De har tiltrukket sig opmærksomhed fra hele verden. For hvad er det, de har gang i derude i Trillegården?

Nedenfor kan du finde flere udvalgte eksempler på artikler fra Politikens kulturredaktion

Tak for din tid og god læselyst.