Undervandskamera for elitesvømmere løb med årets iværksætterpris til Danish Tech Challenge Danmarks største accelerationsprogram for hardware startups, Danish Tech Challenge, er nået til vejs ende. Dansih Tech Challenge har til formål at give deltagerne mulighed for at få tryktestet alle dele af deres forretning, mens de får kyndig hjælp til at udvikle sig. Derudover får de i alt 20 deltagere adgang til et fuldt udstyret prototypeværksted samt sparring med rådgivere og mentorer. Dertil kommer en bred eksponering for potentielle investorer. Til forløbet bliver de 20 startups screenet og udvalgt, til et intensivt forløb, der løber over fire måneder. Og årets vinder af Industriens Fonds Iværksætterpris, der afslutter hele eventet torsdag, blev SwimCam, der sammen med hædren også modtog en præmie på 500.000 kroner. SwimCam har i samarbejde med professionelle svømmetrænere, udviklet et innovativt undervandskamera for elitesvømmere, der giver videofeedback under svømmetræning. |