LANGTIDSSTEGT SVINESKANK MED ÆBLECHUTNEY (4 -6 personer) 2 svineskanke Masser af rosmarin, salt og peber
TILBEHØR: 2 spidskål stegt i smør og stænket med citron Godt brød
ÆBLECHUTNEY: 2-3 finthakkede løg 1 kg æbler skåret i tern 5 cm ingefær 300 g rosiner ½ dl æbleeddike 200-300 g sukker 20 g salt
Tænd ovnen på 150°. Rids fedtkanten på kødet og gnid med salt, peber og rosmarin. Læg kødet i et ildfast fad og sæt det i ovnen i minimum 6 timer. Sørg for at der hele tiden er lidt vand i bunden af fadet.
Når kødet er så mørt, at det falder fra benet, sluttes af med få minutters grill, så sværen bliver sprød. Imens deles spidskål i 4 og steges i ”rigeligt smør” på panden. Stænk med citron lige inden servering.
Æblechutney kan fint laves på forhånd og gemmes i køleskabet. Det er super enkelt at lave og holder sig en måneds tid ved opbevaring på køl. Alle ingredienser blandes i en gryde og simrer til det får en tyk, grødagtig konsistens.
Velbekomme!
FADEBURET --o-- Specialiteter gør FADEBURET til meget mere end en delikatesse --o-- Helt rolig - vi pynter ikke til jul endnu.
Syltetid er for FADEBURET startende 1. oktober, således også i år. Den snart meget berømte "lagkagesylte" er også i sortimentet i år.
Smørrebrød, gør det nemt og spændende HUSK AT BESTILLE DAGEN FØR SENEST KL 12:00 Minimum 10 stykker.
Vi giver dig et godt overblik over vores nye smørrebrøds koncept Ta' den gode smag med hjem til din familie eller gæster
Dennis har fået en del rigtig gode sild i nettet, og straks er de stegt nænsomt med hans fortryllende, hemmelige panering.
Efter stegningen har sildene trukket i en hyggelig og velsmagende lage. De er nu mættet med smag - mangler kun snapsen, som du selv må tilføje
Pebermø, nej! At Tina skulle ønske nogen hen, hvor peberet gror, er helt utænkeligt og peberspray, nej! Tina har for en ikke pebret pris købt nogle spændende og meget forskellige typer pebre hjem til salg I FADEBURET. Få en peber-snak næste gang du er i butikken. Ny smag = ny mad.
Vores vinleverandør er ExploreWines, som hjemtager vin til Danmark fra lokale vingårde rundt om i verden. Vi har samme gode pris hver dag på butikkens udvalg, som skifter ofte. Hvis du ønsker flere vine af samme slags, bedes du kontakte www.explorewines.dk direkte. Hygge skål!
Ingen skal være i tvivl om, at Onsild Slagtehus støtter STOP MADSPILD. Derfor indfører vi nu følgende: Torsdage og fredage fra kl. 16.30 til 17.00 sælger vi ikke solgte sandwich, smørrebrød, håndmadder og lignende til HALV PRIS