| VM-turneringen i håndbold er inde i den afgørende fase, og de danske kvinder er efter en lidt rodet VM-kampagne, der blandt andet har ført til et sensationelt nederlag til Japan, blandt de sidste otte hold, som skal spille om guldet. | |
| Mandag aften sikrede det danske hold sig sejren i mellemrundegruppen med en gevinst på 30-28 over Tyskland, men alligevel er der plads til forbedringer. | |
| For første gang ved denne slutrunde fik ingen af de danske målvogtere nemlig for alvor fat i skuddene fra modstanderne. | |
Anne Mette Hansen og Louise Burgaard var to af Danmarks bedste mod Tyskland. .Foto: Jens Dresling |
| »Vi gav for mange åbne chancer væk. Men nogle gange skal man også bare anerkende modstanderen. Deres stregspillere gjorde det godt«, siger landstræner Jesper Jensen og tilføjer: | |
| »Tyskerne viste, hvorfor de har været gode hidtil i turneringen«. | |
| Det danske hold skal i kvartfinalen møde Montenegro, som danskerne har vundet over i de seneste fem opgør. | |
| »Montenegro er en fin chance for os. Og så ikke mere end det«, vurderer Jesper Jensen. | |
| VM-kvartfinalerne indledes allerede tirsdag aften med kampene Frankrig-Tjekkiet og Holland-Norge, inden Sverige-Tyskland og Danmark-Montenegro skal i ilden onsdag. | |
| Der er semifinaler fredag aften og medaljekampe søndag eftermiddag og aften. | |
| »Der er ikke så meget at rafle om. Jeg skal redde klubben fra nedrykning«. | |
| Fodboldtræneren David Nielsen til Ekstra Bladet om sit nye job i den upåagtede græske oprykkerklub Kifisia. | |
| Fodbold, FC København-Galatasaray (tirsdag på 3+ og Viaplay) | |
| Succeskriteriet er enkelt. Hvis FC København kan besejre det tyrkiske mesterhold Galatasaray, fortsætter deltagelsen i Champions League i det nye år. FCK har i de første fem kampe vist, at klubben har holdet til at begå sig på europæisk fodbolds øverste niveau, hvor det ikke kun handler om point, men også om penge. Der er således ca. 70 millioner kroner i præmiepenge til forskel på at gå videre til 1/8-finalerne i Champions League end på at slutte som 3’er i gruppen og blive overført til Europa Leagues knockoutfase. | |
| Badminton, World Tour Finals (onsdag-søndag på TV2 Sport) | |
Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Ekstra Bladet |
| Fire danske mænd og den spanske evergreen Carolina Marin er de ikke-asiatiske deltagere ved sæsonfinalerne i Hangzhou i Kina. Efter fem sejre på World Tour i denne sæsoner Viktor Axelsen favorit i herresingle, hvor Anders Antonsen kom med på yderste mandat. Herredoublen Kim Astrup/Anders Skaarup Rasmussen er ankommet med fire turneringssejre samt en VM-sølvmedalje. | |
| Fodbold, Liverpool-Manchester United (søndag på See og Viaplay) | |
Foto: Hannah Mckay/Ritzau Scanpix |
| Liverpool strøg til tops i Premier League, da holdet i lørdags kæmpede sig tilbage og vandt 2-1 på udebane over Crystal Palace. Samtidigt leverede Manchester United endnu en pauver præstation, da det blev 0-3 hjemme mod Bournemouth. Med muligt United-exit i Champions League in mente, er det ikke umuligt, at klubben har sagt farvel til manager Erik ten Hag inden engelsk fodbolds største klassiker, der afvikles for 212. gang. | |
| Øvrige udvalgte begivenheder | |
| | | Fodbold: VM for klubhold (12.-22. december) | | | Fodbold: Europa League og Conference League (torsdag) | | | Dart: PDC World Darts Championship (15. december-3. januar) |
| |
| Tak fordi du læste med. Vi er tilbage med endnu et nyhedsbrev næste tirsdag. | |
|
| HÅNDBOLD I AMERIKANSK SAMOA |
| |
| MEST LÆSTE SENESTE 24 TIMER |
| |
|
|