 | | Marcus Rubin | | Kronikredaktør | | |
|
|
| | Det var politisk kommentator Lars Trier Mogensen, der gav Moderaterne deres nu så kendte nedladende øgenavn Klovnebussen, og man må give ham, at det var kvikt fundet på. For når øgenavnet hænger ved, er det jo, fordi det helt tydeligt rummer en kerne af sandhed. Som alle mobbere ved, er det en nødvendighed. Man kan ikke drille nogen i klassen med at være den tykke dreng, hvis vedkommende er tynd som et siv. | |
| | Ingen mestrer kunsten bedre end Donald Trump, der ramte plet med Sleepy Joe om Biden, Crazy Bernie om Bernie Sanders og Crooked Hillary om Hillary Clinton. Ikke alle Trumps øgenavne rammer lige rent - tjek denne liste - men den tidligere præsident har et ganske godt blik for andres svagheder. | |
| | Ganske vist har han ikke helt ramt den endnu, når det gælder Kamala Harris, men der er mere end to måneder til valget. Og selv uden det går det deprimerende godt for den orange populist. Han er faktisk nu igen bookmakernes favorit til at vinde valget til november. Så pas på med at lade jer forføre af Kamalamanien, der buldrer gennem mange medier - valget er stadig meget åbent, og Trump fører efter manges mening. | |
| | Nå, men det var Moderaterne og deres klovnebus, som vi kom fra. Den ruller videre, nu med flere buler i karrosseriet og lidt færre passagerer, efter BT kunne afsløre, at der blev sendt en indberetning til Arbejdstilsynet om sexisme og mobning på partikontoret. | |
| | Hvor skandalen ender vides ikke. Indtil videre er eneste offer Jeppe Søe, der meldte sig ud live i podcasten Q&Co. Når manden bag domænenavnet netfisse.dk synes, at der er problemer med moralen, ved man, at den er gal, og i denne leder argumenterer vi også for, at partistifteren Lars Løkke Rasmussen trods sine imponerende akrobatiske evner ikke kan sige sig fri for ansvar. | |
| | Tavshed og fortielse er noget værre noget, ikke bare når det gælder partikontoret hos Moderaterne, men også mere generelt. Derfor var det en fin gestus, da Marie Bjerre (V) gav Magnus Heunicke digtsamlingen ’Barbar (Tavshedens objekt)’ af Amina Elmi i forbindelse med overdragelsen af Ligestillingsministeriet. | |
| | At ligestillingsministeriet er latterligt, fordi det behandles som en vandrepokal, giver næsten sig selv, men emnet er vigtigt, og det gælder ikke mindst mht. muslimske kvinder. Men hvis man vil støtte dem, er det en god ide også at tale om dem, og lige det glemte Bjerre. Hun nævnte ikke med et ord Elmis navn. Noget, den unge digter påpegede i et meget veltourneret debatindlæg. »Når Marie Bjerre ikke nævner hverken mit eller Nadias navn, og ej heller tilføjer en introduktion til vores bøger, gør hun os til navnløse muslimske kvinder. Det er for mig en skændsel og fremstår som en vældig ironisk kontrast til den kamp, ministeren nævner, at hun er solidarisk med«, skriver Elmi harmdirrende, og det er jo sådan set forståeligt nok. | |
| | Ellers ruller verdens skæve gang videre, ikke mindst i Gaza, hvor krigen kører videre og våbenhvilen hele tiden forbliver lige uden for rækkevidde. Hvorfor det er sådan, taler jeg om i denne podcast, men også herhjemme ruller debatten. Ingen ringere end klimaforkæmperen Greta Thunberg blev arresteret i København for at besætte en af Københavns Universitets bygninger. | |
| | Om klimakamp og solidaritet med Palæstina automatisk hænger sammen kan man naturligvis diskutere, i en kronik sidste uge skrev to unge DSU’ere, at det at være venstreorienteret ikke burde være uforeneligt med at være zionist. De to havde været på en rejse til Israel og blevet meget klogere – synes de i al fald selv. Men var de bare blevet udsat for propaganda? Det mener den herboende dansk-israeler Jonathan Ofir i denne kronik. | |
| | Men nu skal vi jo slutte på noget positivt, og en god ting efter manges mening er, at brødrebandet Oasis gendannes næste år. Alle koncerterne er dog allerede udsolgt og billetterne endda svinedyre takket være den såkaldte dynamiske prissætning. | |
| | Det kan man rase over, men sådan er kapitalismen jo, og faktisk er der ikke så sært at livemusik - og alt muligt andet, der kræver menneskelig indsats - bliver dyrere og dyrere. For mens det bliver billigere og billigere at lave elektronik, ja så tager det præcis lige så længe at opføre Beethovens 9. symfoni, som det gjorde, da den blev skrevet for 200 år siden. Den mekanisme hedder Baumols omkostningssyge, opkaldt efter den økonom, der opdagede den, og den forklarer faktisk ret meget om vores verden. Læs mere om den her og imponer din date, kæreste eller middagspartner i aften. | |
|
