Mød vores nye Chefdirigent


Dmitry Matvienko (Dima) dirigerer i denne uge sin første koncert hos os - siden offentliggørelsen af hans stilling som vores kommende chefdirigent fra sæson 24/25.


Gensynsglæden har virkelig været til at tage og føle på under ugens prøvearbejde, og dagene har sitret af fantastisk stemning og stor musik.


På scenen torsdag står også Nadine Koutcher, som synger Strauss’ Vier letzte Lieder. Hun er vinder af førstepræmien ved den prestigefyldte “BBC Cardiff Singer of the World Competition (2015)” og har mange prestigefylde roller og priser bag sig. Hun og Dima er gift - og nu begge bosat i Danmark. På scenen er det imidlertid musikken, der tæller, og I kan godt glæde jer!


Vi håber I vil tage godt imod Dima og Nadine, når vi opfører Strauss’ sidste sange og Mahler femte symfoni sammen.

Strauss & Mahler

Ønskekoncerten


Orkestret spiller værker, som musikerne selv har valgt. Det betyder en aften med det helt store symfoniske udtræk, mageløs skønsang og hæderkronede klange.


Dirigent

Dmitry Matvienko


Solist

Nadine Koutcher

sopran


Værker

R. Strauss

Vier letzte Lieder


G. Mahler

Symfoni nr. 5


21. marts kl. 19.30

Symfonisk Sal, Musikhuset Aarhus

100-345 kr.


Koncertoptakt: Forud for koncerten er der koncertoptakt kl. 18.30-19.00 ved violinist i orkestret Matthias von Niessen og Aarhus Symfoniorkesters Venner (ASOV) i Kammermusiksalen, Musikhuset Aarhus. Det er gratis at deltage. Læs mere på www.asov.dk

Køb billet til Ønskekoncerten
Download koncertprogrammet (pdf)

BAGGRUNDSHISTORIE

Mahlers afskedshilsen


Trods betragtelig kunstnerisk succes oplevede Gustav Mahler også stor modstand, konflikt og ulykke i løbet af sit liv.


Tidl. musikchef Leif V.S. Balthzersen skriver om Mahlers trængsler på vores hjemmeside.

Læs baggrundshistorien

KOMMENDE KONCERTER

Sibelius & Grieg

Finlandia


Få en oplevelse for livet – med musik, der river, rusker, kradser, graver og sprænger det forstandige i tusinde vidunderlige stykker. Det bliver ganske enkelt ikke større.


Dirigent

Pawel Kapula


Solist

Marianna Shirinyan

klaver


Værker

J. Sibelius

Finlandia


E. Grieg

Klaverkoncert

E. Grieg
Symfoniske danse


5. april kl. 19.30

Symfonisk Sal, Musikhuset Aarhus

100-395 kr.

Køb billet til Finlandia

Nielsen, Gade & Holten

Elverskud


Forjættede toner fra Danmarks største komponister besjæler foråret med musikalske solstorme og elverpigers underskønne lokkesang.


Dirigent

Bo Holten

Solister
Frederikke Kampmann

sopran


Sidsel Aja Eriksen

mezzosopran


Thomas Storm

baryton

Kor
Aarhus Studiekor
Jysk Akademisk Kor
Aarhus Kammerkor

Værker

C. Nielsen
Helios Ouverture


B. Holten
Sønderjysk Sommer Symfoni

N. W. Gade
Elverskud


11. april kl. 19.30

Symfonisk Sal, Musikhuset Aarhus

100-395 kr.

Køb billet til Elverskud

AUGUSTIN HADELICH I AARHUS!

Tjajkovskij & Beethoven

Hadelich i Aarhus


Augustin Hadelich er en af verdens allerstørste violinister – og nu kan man opleve ham med Aarhus Symfoniorkester i et brag af en koncert.


Augustin Hadelich hører til i den absolutte verdenselite og nævnes ofte i samme åndedrag som historiens største violinister: Jasha Heifetz, David Oistrakh, Isaac Stern og Anne Sofie Mutter.


Han er en intens og engageret musiker med en enorm musikalsk formidlingskraft, og i Aarhus spiller Hadelich højdepunktet af romantisk musik og måske den koncert, der klæder ham allerbedst: Tjajkovskijs violinkoncert.


”Det er ganske simpelt et scoop, at vi er lykkedes med at få Augustin Hadelich til at spille med Aarhus Symfoniorkester, og det er et udtryk for den respekt orkestret i de senere år har opnået internationalt”, udtaler Musikchef Jesper Nordin. ”Siden sit store gennembrud i 2006 har verden ligget åben for Hadelich, og han har om nogen slået sit navn fast med syvtommersøm – hos verdens bedste orkestre og i de allerstørste koncertsale – så vi er mildest talt ekstatiske over at kunne give vores publikum denne enestående mulighed i Symfonisk Sal”.


Augustin Hadelich henrykker ikke kun i Aarhus, men har i den grad begejstret anmeldere verden over med sin fænomenale tekniske kunnen og sjælfulde fortolkninger. ”En medrivende historiefortæller” blev han kaldt af New York Times, og The Washington Post var endnu mere overstrømmende i sin anmeldelse: “Essensen af Hadelichs spil er skønhed: at levere det musikalske budskab uden nogen som helst tekniske hindringer og derved afsløre noget fra en anden verden.”


Koncerten udmærker sig i øvrigt ved at være den officielle tiltrædelse for Dmitry Matvienko som Aarhus Symfoniorkesters nye chefdirigent. På programmet står derfor også Beethovens ”Skæbnesymfoni”, så det tegner sig på alle måder til at blive en unik og uforglemmelig oplevelse.


Dirigent

Dmitry Matvienko


Solist

Augustin Hadelich

violin


Værker

P. I. Tjajkovskij

Violinkoncert


L. v. Beethoven

Symfoni nr. 5, “Skæbnesymfonien”


3. september kl. 19.30

Symfonisk Sal, Musikhuset

390-595 kr.

Køb billet til Hadelich i Aarhus