Mød os i sommerlandet til mad, musik og oplevelser |
I disse dage puster vi ud efter nogle storslående dage til årets Roskilde Festival. Tak til alle, der kom forbi til mad, en snak og et kram, til vores sindssygt seje frivillige, dygtige kokke og bagere, og tak til Roskilde Festival for en kæmpe fest. Nu pakker vi sammen med herlige minder og glæder os allerede til næste år. Men allerede på lørdag kan du møde os igen i sommerlandet, hvor vi åbner Verdens bedste skovtur i Rågeleje. Her vil vi over to uger sætte rammerne for dejlige mad- og kulturoplevelser i skovbunden ved Udsholt strand. Hjemme i København holder vores bagerier, Tårnet og Fasangården køkkenerne varme og byder på nybagt bagværk, mini surdejskursus, petanque og ispinde til børnene. Så hvad end I skal holde ferie i København eller tager turen til det Nordsjællandske, er vi klar med sommerlige aktiviteter for hele familien. Læs mere om det hele nedenfor. |
|
|
Vi inviterer til "Verdens bedste skovtur" med mad, events og lokalradio |
"Verdens Bedste Skovtur" er blevet vores årlige sommer-pop-up. Det er fjerde år i træk, at vi stabler det udendørs kultur- og spisehus på benene med stribevis af aktiviteter i skoven og på stranden ved Rågeleje. Fra 8.-23. juli byder programmet på knap 100 events, der tæller alt fra koncert med August Høyen til saunagus, morgenyoga, folkeuniversitet under trækronerne, Mads og A-holdet live og stribevis af aktiviteter for store og små. |
|
|
Vores ambition er at skabe noget til maven, hovedet og sjælen, og i samarbejde med gode, lokale kræfter har vi skabt en lang række aktiviteter, som forhåbentlig kan stimulere alle tre ting. Og så er der noget næsten terapeutisk i igen at samles på naturgrunden ved Udsholt strand med lyng, gamle træer og den smukkeste badestrand. |
|
|
Drømmer man om at bevæge sig i sommerferien, byder programmet f.eks. på yoga, dans, løb, saunagus, hullahop-workshop og SUP-tours. Er du mere til at se andres fysiske udfoldelser, kan du deltage som tilskuer til det årlige "Kampen om Nordsjælland" søndag 23. juli kl. 14 på Vejby Stadion, når Kikhavn BK og Rågeleje FF tørner sammen. Vi afholder også masser af workshops til både store og små: Fra undervisning i at snurre kanelsnurrer, bage med surdej og lave hybenrosesaft til sanketure, tangsafari og flæskebingo.
|
|
|
Ligesom de forrige år er omdrejningspunktet for Verdens Bedste Skovtur det store udendørs skovområde, som Meyers Madhus indtager med borde, bænke, foodtrucks og spil. I år byder boderne på nybagt bagværk, pop-op bageri med Simpel Surdej, frokostsandwiches, grønne retter, surdejspizzaer med grøntsager fra Kolsbæk samt sommerdesserter og kager. Skovbaren byder desuden på kaffe og alsidigt udvalg af kolde drikke - med og uden procenter, som kan nydes sammen med maden under trækronerne. |
|
|
FAKTA Datoer: 08.-23. juli 2023 Adresse: Udsholt Strandvej 92, 3230 Græsted. Åbningstider: kl. 8:30-21:00 alle dage i perioden. Adgang og det meste underholdning er gratis. Du kan følge med i eventprogrammet, der løbende udvikler sig, på store skilte på pladsen og online. |
|
|
Surdejsskole: Få gratis surdej og bagetips fra vores bager Sophie 05. juli kl. 16-18 i bageriet på Gammel Kongevej. Bliv klædt på til sommerens surdejsbagning, når Sophie giver gratis surdej, tips til at du kan få dine brød til at stå skarpt over sommeren. Hun deler selvfølgelig også smagsprøver på surdejsbrød. |
|
|
BMO OG ISKAFFE FOR KUN 75 KR. |
Nyd en friskbagt surdejsbolle med pisket smør og Gammel Knas og en iskaffe for kun 75 kroner i bageriet på Gammel Kongevej. Tilbuddet gælder hele juli. Sid på terrassen eller få det to go – og køb en kage med på vejen. Montren byder bl.a. på jordbærtærte, chokoladestykke, solbærroulade og moussekage med bær. |
|
|
Hele juli måned har vores venner i Tårnet et særligt tilbud til alle børn under 12 år. Ifølge med en spisende voksen tilbydes børnene nemlig hjemmelavede vaniljeispinde. Tilbuddet gælder både frokost og aften. Via knappen kan du finde den aktuelle menu, hvad end I vil spise til frokost eller aften. | |
|
Urtehaven er i fuldt flor, og råvarerne er sprøde og friske. Nyd en frokosten eller middag til aften på Fasangården i Frederiksberg Have i hele juli. Og skulle du være i humør til havespil, har vi petanquebaner, kongespil og stigegolf til fri afbenyttelse. | |
|
Torsdag 6. juli inviterer vores venner på Fasangården til petanque, vin og snacks. Om du har en franskmand gemt i dig, eller er du bare glad for petanque, så kan du slå dig løs med venner og familie til en eftermiddag med petanque. I samarbejde med Rasmus Poul Bodholdt fra Copenhagen Insight - som er ferm petanque-spiller - sætter vi rammerne for en hyggelig eftermiddag på gården i petanque-spillets ånd. Billetten inkluderer et glas vin, snacks og guidance fra Rasmus, så du skal blot møde op - enten dig selv eller i ledtog med dine petanque-rivaler - og tage del i en hyggelig eftermiddag på gruset. Måske rivaliseringerne lægger op til en god petanque-turnering. Skulle tørsten være større, end hvad det ene glas kan slukke, så er udebaren åben med rig mulighed for genopfyldning.
Information Pris: 250 kroner pr. person Tid: kl. 17-19
| |
|
Snup en sommersnurre med på ferie |
Når du er på farten i sommerferien, skal der tankes op i ny og næ. Det gælder også for store og små i bilen, og derfor kan du hos Q8 smage et stykke af den danske sommer pakket ind i sødt bagværk. Vi har opdateret den klassiske kanelsnurre og bagt den med søde, økologiske jordbær og citron og penslet med vores egen hyldeblomstsirup. Perfekt til køreture i sommerlandet eller som det søde indslag på feriens morgenbord. | |
|
Du modtager denne email, fordi du er tilmeldt Meyers nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig vores nyhedsbrev. Vi passer på dine personlige oplysninger
Læs mere hvis du vil se, hvordan vi behandler dine personoplysninger. |
Dampfærgevej 10, 2100 København Ø |
|
|
|