Vandring og artist talk


Mød de to kunstnere bag dette års sommerudstilling Grundstof  – Nina Nowak og Silas Inoue – i en eksklusiv artist talk og vandring for KLUB ARKEN onsdag den 15. juni kl. 17-18. De to kunstnere vil undervejs fortælle om deres værker i en samtale med museumsinspektør Jenny Lund. Efter vandringen kan man nyde en lækker tapas ‘to go’ og et glas vin i skulpturparken. Pris: 295 kr. inkl. tapas og vin.

Læs mere

Kunstmøde om Else Alfelt


Kom tæt på udvalgte værker i Else Alfelts kunstneriske praksis, når udstillingsassistent Simone Cecilie Pedersen, der har været med til at skabe Else Alfelt-udstillingen, deler ud af sin viden på et kunstmøde for KLUB ARKEN. Det sker fredag den 17. juni kl. 10.30-11. Vi byder på en kop kaffe og dagens kage eller et glas vin efter omvisningen. Pris: 75 kr. pr. person inkl. kaffe og kage eller et glas vin.

Læs mere

Artist talk med Ditte Ejlerskov og Evamarie Lindahl


Ditte Ejlerskov og EvaMarie Lindahl genskriver kunsthistorien i deres tankevækkende værk Om: De tomme sider, som indgår i Kvinder i opbrud. Hør de to udstillingsaktuelle kunstnere fortælle om værket i en samtale med seniorkurator og samlingschef Dorthe Juul Rugaard onsdag den 22. juni kl. 17.30-18.30. Pris: 95 kr.

Læs mere

Brunch for store og små


Vidste du at ARKEN CAFÉ også tilbyder en børneversion af deres populære weekendbrunch? Foruden den klassiske brunch til 149 kr., der også kommer i en vegetarisk version (vist her), kan børn under 12 år få en særlig børnebrunch til 79 kr. med æg, bacon, yoghurt, granola, sirup, skinke, marmelade, pandekage og frisk frugt.

Caféen serverer brunch lørdag, søndag og helligdage samt uge 7 og 8 mellem kl. 11 og 13.

Læs mere

Reception for Souvenirs


Kom og oplev den dansk-tyrkiske kunstner Deniz Eroglu i hans unikke værk Souvenirs, som udfolder sig midt i Ishøj By Center. Værket, der er udformet som en souvenirbutik, tager afsæt i Eroglus egen familiehistorie og kan ses som en homage til Ishøj og dens borgere.

Nyd et glas bobler og et performativt foredrag med kunstneren torsdag den 16. juni kl. 17-19 i Souvenirs i Ishøj By Center. Tilmelding nødvendig via ARKEN WEBSHOP.

Læs mere

Få 30 % rabat på DAC


Besøg Dansk Arkitektur Center og deres nyåbnede og anmelderroste udstilling Kvinder skaber rum og få 30% rabat på entréen. Vis blot dit KLUB ARKEN-kort i billetsalget. Billetsamarbejdet gælder til og med den 14. august 2022.

Læs mere

Oplev CHART Art Fair


Er du interesseret i at købe kunst, men i tvivl om hvordan du griber det an? Eller er du nysgerrig på, hvad der er af kunst på en kunstmesse og vil gerne have en introduktion til nogle af de bedste nordiske gallerier og deres kunstnere? Tag med KLUB ARKEN og kunstformidler Camilla Rohde Madsen til CHART på Charlottenborg lørdag den 27. august kl. 12-13.30. Pris: 200 kr. eksklusiv entré til CHART.

Læs mere

Omvisning på Enter Art Fair


Oplev Enter Art Fair i en guidet omvisning med kunstformidler Camilla Rohde Madsen søndag den 28. august kl. 12-13.30. ENTER er en international kunstmesse, der nu på fjerde år præsenterer interessant og banebrydende samtidskunst i både analog og digital form. Rundvisningen byder bl.a. på en introduktion til udvalgte gallerier og til de kunstnere, som de repræsenterer på Enter Art Fair i Tunnelfabrikken i Nordhavn. Pris: 200 kr. eksklusiv entré til ENTER.

Læs mere

Kontakt


KLUB ARKEN kan kontaktes tirsdag, onsdag og fredag kl. 10-13  på tlf. 70 20 60 22 eller e-mail: [email protected]
Følg os
ARKEN
Museum for Moderne Kunst

Skovvej 100, 2635 Ishøj
Telefon: 43 54 02 22
[email protected]
arken.dk
 
Åbningstider
Tirsdag-søndag: 10-17
Onsdag: 10-21
Mandag: Lukket
Send til en ven
Tilmeld
Rediger profil
Afmeld