Laden...
ALMANAK FEJRER 10 ÅRS JUBILÆUM FAMILIEN LANGAGERGAARD LEVEDE EFTER KOGEBOGEN ALMANAK I ET ÅR I 2017 besluttede familien Langagergaard (mor, far og tre teenagebørn), at de over et år ville følge kogebogen Almanak slavisk dag for dag! Bogen indeholder nemlig flere end tusind opskrifter, én for hver dag i året. Det blev en udfordring, der for alvor blev en hjælp til det evige spørgsmål: 'hvad skal vi have at spise?'.
Sidste år fejrede vi, at det er 10 år siden, vi udgav Almanak første gang. I et årti havde bogen fundet vej til rigtig mange danske køkkener og gjort en forskel i mange menneskers madliv, og i oktober 2020 genudgav vi så bogen i en splinterny jubilæumsudgave og med nyt forord af Claus Meyer, der reflekterer over udviklingen i de sidste ti års danske madhistorie.
I forbindelse med genudgivelsen kontaktede vi familien Langagergaard for at høre lidt om, hvordan det gik til dengang de valgte at påbegynde dogmeprojektet og følge den gastronomiske kalender, der både præsenterede børnene for helt nye grøntsager, føjede nye måltider til kartoteket af livretter og gav familien ugentlige besøg hos slagteren, fiskemanden og grønthandleren.
Læs mere nedenfor. LÆS MERE
Hyldest til Claus Meyers Almanak fra en familie i Aarhus, der fulgte Almanakken i et år – hver eneste dag!
Vi kaldte projektet ”Familietid og madglæde”
Masser af fælles opgaver og tid i køkkenet
> Læs hele interviewet <
ALMANAK UGE 1 GRØNTSAGSJUICE MED BLADSELLERI KOGT TORSKEROGN MED KAPERSSOVS IKKE KUN AFTENSMAD BRØDBUDDING MED ÆBLER Udover aftensmad til hele året, rummer Almanak også frokostretter, bagværk og søde desserter. Her er en ret fra dengang, man ikke lod mad gå til spilde og derfor sørgede for at bruge sine brødrester. Søde buddinger som denne er inspireret af det engelske køkken, og de blev den store mode i første halvdel af 1800-tallet, hvor vi efter tabet af flåden til England og Københavns bombardement sjovt nok fik en stærk kulturel påvirkning fra England. De søde buddinger gled lige så stille ud af det danske køkken og blev erstattet af fromagerne i løbet af 1800-tallet. I en tid, hvor vi igen bekymrer os om madspild, fortjener denne spektakulære uhyre enkle dessert at blive genopdaget. Lad være med at bruge for groft eller syrligt hvedebrød.
CLAUS MEYER OM UDGIVELSEN AF JUBILÆUMSUDGAVEN "Da de første eksemplarer af ALMANAK kom fra trykkeriet for 10 år siden, var en af de første ting,
ALMANAK I BRUG TAK FOR BIDRAGENE I foråret 2018 bad vi vores facebookfølgere sende os billeder af de Almanak-bøger, de havde stående på bogreolen og fortællinger om deres brug af bogen gennem årene - og vi blev mildt sagt overraskede. Det væltede ind med billeder og anekdoter fra hele landet, hvor Almanakken havde spillet en rolle, når der skulle syltes hindbær i sommerhuset, simres kalvehaler på en tirsdag eller bages klejner i december. Stribevis af godt brugte Almanak-fotos landede i vores indbakke. HVAD VIL DU SELV SERVERE I 2021? Ved sådan et årsskifte er der nok flere af os, der mærker eftertænksomheden trænge sig på, og måske bruger man lidt mere end et øjeblik på at spekulere over, om man skulle skubbe lidt til vanerne eller sætte nye retter på menuen.
De fleste vil nok synes, at familien Langagergaards kamppræstation er lidt af en bedrift, men mindre kan også gøre det. Måske er du blevet inspireret til at forny hverdagskøkkenet, være mere opmærksom på at spise efter sæsonen, skrue en smule ned for kødet eller præsentere din egen familie for nye livretter i 2021?
Følg med på vores facebook og instagram, når vi i den næste uges tid vil dele flere opskrifter fra den gastronomiske kalender. Mange af opskrifterne kan du også finde på meyers.dk
> Find familiens facebookside og bliv inspireret her.
Kattegatvej 53, 2150 Nordhavn Du modtager denne email, fordi du er tilmeldt Meyers nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig via link i bunden af vores nyhedsbrev.
|
Laden...
Laden...