En tredjedel af de globale udslip af drivhusgasser stammer fra mad Hvis vi vil styre klimaforandringerne, bliver vi sandsynligvis nødt til at ændre, hvad vi spiser, og hvordan vi producerer fødevarer. Fødevarer er en af de allerstørste bidragsydere til udslip af drivhusgasser fra menneskelige aktiviteter, kun overgået af transportsektoren. Forskerne vurderer den potentielle indvirkning, som forskellige strategier kan have på vores fødevarebaserede kulstofaftryk, og den mest effektive handling er at spise mindre kød. ___ En million mennesker kræver handlen med vilde dyr stoppet 1 mio. underskrifter er blevet overrakt til EU-Kommissionen, hvor det kræves, at handel med vilde dyr forbydes. "Det foregår altså også lige her i vores egen andedam, hvor millioner af mink bliver holdt fanget i små bure." ___ For at undgå en 'æra af pandemier' skal vi beskytte naturen, advarer FN Fremtidige pandemier vil forekomme oftere, dræbe flere mennesker og forårsage endnu værre skader på den globale økonomi end COVID-19, medmindre vi foretager et grundlæggende skift i, hvordan mennesker behandler naturen. Forfatterne af en rapport om biodiversitet og pandemier konkluderer, at de samme menneskelige aktiviteter, der driver klimaændringer og tab af biodiversitet, også øger risikoen for pandemier. De problemer, vi skal løse, er uholdbar udnyttelse af miljøet gennem skovrydning, landbrugsudvidelse, handel med vilde dyr og forbrug - som alle sætter mennesker i stadig tættere kontakt med vilde og opdrættede dyr og de sygdomme, de har. Omkostningerne ved at forebygge fremtidige pandemier er sandsynligvis 100 gange billigere end at reagere på dem. ___ Animalsk og vegetabilsk protein kombineret med fysisk aktivitet stimulerer dannelsen af muskelprotein i samme omfang Deltagere i et mindre forsøg fik enten ekstra tilskud af animalsk eller vegetabilsk protein. Det viste sig, at vegetabilsk protein i samme omfang som animalsk protein stimulerer dannelsen af muskelprotein. Forsøget tyder på, at der ikke er forskel på, i hvilken udstrækning et plantebaseret proteintilskud og et animalsk proteintilskud sammen med fysisk træning stimulerer muskelvækst. |