Støtteforeningen indkalder til generalforsamling 6. april - og du er hjertelig velkommen til at deltage, hvis du er medlem! ClubSyds generalforsamling afholdes: Onsdag 6. april kl. 19.00 på hotel Skibelund Krat, 6600 Vejen I år er der valg til bestyrelsen i område Vest, som dækker kommunerne Billund, Esbjerg, Fanø, Varde og Vejen. På valg er (i alfabetisk rækkefølge): Alf Sand Simonsen, Bramming - genopstiller Lis Callesen, Vejen - genopstiller ikke Ulla Ditlevsen, Bramming - genopstiller ikke Som du kan se, er der to ledige pladser. Hvis du er medlem og bosiddende i en af ovennævnte kommuner, er du velkommen til at stille op. Som bestyrelsesmedlem deltager du i 5-6 møder om året. Disse holdes som regel på TV SYD i Kolding og finder sted sidst på dagen. Bestyrelsen har sit virke inden for rammerne af foreningens vedtægter (læs her) og arbejder for tiden med at realisere en ny strategi, der skal brande foreningen og hverve nye medlemmer. Du kan se den nuværende bestyrelse her. Har du spørgsmål til bestyrelsesarbejdet, er du velkommen til at ringe til ClubSyd på 76 30 31 31 eller sende en mail til [email protected]. Vi formidler også gerne kontakt til medlemmer af den nuværende bestyrelse. Det er kun medlemmer fra område Vest, der kan stemme til bestyrelsen på denne generalforsamling. Dette går på skift mellem områderne hvert tredje år jf. vedtægterne. De øvrige to områder, Syd og Øst, vælger udelukkende suppleanter på dette års generalforsamling. Selv om du ikke ønsker at stille op til en bestyrelses- eller suppleantpost, er du også velkommen til at komme og bruge din stemme. |