| | | Kære læser Du er altid velkommen til at komme med kommentarer, forslag og spørgsmål til nyhedsbrevet. Med venlig hilsen John Buhl |
|
| | | | |
| | Vi er begyndt på et større projekt: "Plantebaseret kost for alle", som på lidt længere sigt vil inkludere flere bøger (inkl. små gratis e-bøger), et gratis online forløb, et gratis e-kursus og en række artikler. Når du køber den nye e-bog: Plantebaseret kost for alle, støtter du projektet. Prisen er kun kr. 69, og al overskud går til at fremme projektet. Klik på billedet for at læse mere: |
|
| | |
| | (Artiklen nedenfor kan også læses her) Mindre mættet fedt og mindre kolesterol giver færre hjerte-kar-sygdomme og længere levealder Ifølge en artikel på videnskab.dk -- Succes: Danskernes kolesteroltal er faldet støt -- indeholder animalsk fedt fra kød store mængder af den skadelige kolesterol, der kan give blodpropper. For år tilbage var hjertekarsygdomme forårsaget af for meget farlig kolesterol i årerne den hyppigste dødsårsag i Danmark. Nu er udviklingen vendt. Markant færre danskere har i dag for meget af den type kolesterol, der kan give blodpropper, end i 1980’erne, viser et nyt studie. Danskernes gennemsnitlige kolesteroltal er faldet med 19 procent, mellem 1980 og 2018. I andre dele af verden stiger antallet af mennesker med for meget kolesterol i blodet dramatisk. Det gælder især de lande, som i de seneste årtier har oplevet en stor økonomisk fremgang, og derfor nu spiser mere kød. For højt indhold af farlig kolesterol i blodet var i 2017 ansvarlig for cirka 3,9 millioner dødsfald på verdensplan. Læs mere i artiklen på videnskab.dk På trods af den positive udvikling, indtager vi stadig for meget mættet fedt i Danmark, og har stadig en al for høj forekomst af hjerte-kar-sygdomme. Selv om de danske kostråd anbefaler, at højst 10 % af kalorierne i kosten kommer fra mættet fedt, indtager vi i gennemsnit ca. 15% af kalorier fra mættet fedt. I en ny videnskabelig gennemgang -- Public health guidelines should recommend reducing saturated fat consumption as much as possible: YES -- konkluderer forskerne -- baseret på årtiers forskning -- at stærke beviser understøtter de nuværende kostråd om at mindske indtagelsen af mættet fedt, og evt. erstatte mættet fedt med umættet fedt. Epidemiologiske undersøgelser har vist, at udskiftning af mættet fedt med umættet fedt (men ikke med raffinerede kulhydrater og tilsat sukker), er forbundet med en reduktion i koronar hjertesygdomme og død. Der er meget dokumentation fra kontrollerede kliniske studier, at mættet fedt øger LDL-kolesterol, som er en væsentlig årsagsfaktor i udviklingen af hjerte-kar-sygdomme. Selv om ny forskning viser, at mættet fedt fra mælk og mælkeprodukter -- især fermenterede mejeriprodukter -- er bedre end andre former for mættet fedt, så øger mættet fedt fra mælk og mælkeprodukter stadig mængden af LDL-kolesterol sammenlignet med umættet fedt fra vegetabilske fødevarer. Forskerne anbefaler derfor, at de nuværende kostanbefalinger om at mindske mættet fedt, og at erstatte mættet fedt med umættet fedt, fortsat skal være del af de officielle kostråd. Kilde: Penny M Kris-Etherton, Ronald M Krauss, Public health guidelines should recommend reducing saturated fat consumption as much as possible: YES, The American Journal of Clinical Nutrition. https://doi.org/10.1093/ajcn/nqaa110. Published: 03 June 2020 Article history En del ernæringseksperter argumenterer endda for, at de officielle kostråd bør anbefale, at vi sænker indtagelsen af mættet fedt så meget som muligt — og ikke kun, at vi indtager mindre end 10% af kalorierne fra fedt. Det fremgår af artiklen: Should guidelines on saturated fat consumption recommend lowest intake possible? hvor professor i ernæring, Penny M. Kris-Etherton, fra the Pennsylvania State University, argumenterer for at kostrådene anbefaler, at vi mindsker indtagelsen af mættet fedt så meget som muligt. Hun nævner to store epidemiologiske undersøgelser, der viser, at vi kan reducere risikoen for total dødelighed og død pga. hjerte-kar-sygdomme ved at erstatte mættet fedt med andre fedtstoffer, især umættede fedtstoffer. Hun nævner også, at en gennemgang af 15 randomiserede kontrollerede undersøgelser for nylig viste, at reduktion af mættet fedt i kosten reducerer hjerte-kar-hændelser med 21%. Andre undersøgelser har vist, at høj indtagelse af mættet fedt inducerer cellulær inflammation, ændrer vaskulær funktion og giver en dårligere tarmflora. Som det også fremgå af artiklen er ikke alle enige. Det væsentligste modargument er, at en anbefaling om at mindske indtagelsen af mættet fedt så meget som muligt, kan få nogle mennesker til at erstatte mættet fedt med sukker eller raffinerede kulhydrater, hvilket ikke er bedre. Læs mere i artiklen Der er ikke enighed om, hvorvidt kostrådene bør ændres fra at begrænse indtagelsen af mættet fedt til under 10% af kalorierne til at anbefale, at vi indtager så lidt mættet fedt som muligt, men der er bred videnskabelig enighed om, at vores indtagelse af mættet fedt bør ligge under 10% af kalorierne. De fleste danskere får alt for mange af deres kalorier fra mættet fedt, og kan med fordel have som målsætning at erstatte en stor del af fødevarer med mættet fedt med sundere vegetabilske fødevarer. Fødevarer med højt indhold af mættet fedt øger kolesteroltallet. Fødevarer med højt indhold af mættet fedt kommer fra dyreriget, men også kokosfedt og palmeolie er rig på mættet fedt. Det er hovedsageligt animalske fødevarer, der indeholder mættet fedt, og kun animalske fødevarer indeholder både mættet fedt og kolesterol. |
|
| | |
| | Annonce: Veg B12 er et højdoseret vitamin B12 i form af Methylcobalamin. 1000 µg. 120 smeltetabletter. 100 % vegansk. Normalpris kr. 159,- Tilbud kr. 116,- |
|
| | | | |
| | Bliv medlem af facebookgruppen: Plantebaseret kost for alle Klik på billedet for at læse mere: |
|
| | |
| | Annonce: En kogebog til alle, som fravælger mælk og mælkeprodukter. Bogen viser, hvordan du let kan tilrettelægge en sund, nem og lækker plantebaseret kost, der indeholder nok calcium fra planter. Normalpris: 249,- Tilbud: 180,- |
|
| | | | |
| | Annonce: VegOmega-3 indeholder 100 % plantebaseret Omega-3. Olien er udvundet af havalger og har et højt indhold af Omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA. 120 kapsler. Normalpris kr. 399. Tilbud kr. 299,- |
|
| | | | |
| | E-bog om brød bagt af hvede, hvor alle kornets bestanddele er bevaret - fuldkornsmel. For hjemmebagere, men også industribagere vil kunne hente viden om hvordan man bager med fuldkornsmel suppleret med andre kornsorter, frø og nødder. Lån og læs gratis via ereolen.dk >> |
|
| | | | |
| |
|