Mindre kød gavner både sundhed og klima En artikel på videnskab.dk: Forskere: Sådan kan dansk mad blive mere klimavenlig giver gode råd til, hvordan vi spiser klimavenligt. Det handler især om at skære ned på kødforbruget. 20-25 procent af en gennemsnitsdanskers klimabelastning har at gøre med, hvad vi spiser, så at ændre kostvaner i retning af en mere plantebaseret kost er et vigtigt klimatiltag. ... »Effektiviteten af plantebaserede fødevarer er således højere end tilsvarende animalske fødevarer. Den store kødproduktion er årsag til både store udledninger af klimagasser og en række andre miljøpåvirkninger i form af 'beslaglæggelse' af areal, vandforbrug, energiforbrug med mere,« understreger lektor Michael Søgaard Jørgensen ifølge artiklen på videnskab.dk ___ Hvordan livsstilsfaktorer påvirker risikoen for brystkræft Indtagelse af alkohol, for meget fedt på kroppen, usund kost og for lidt fysisk aktivitet er nogle af de vigtigste risikofaktorer. De skriver, at livsstilsfaktorer som at undgå alkohol, have en sund vægt, være fysisk aktiv og vælge en kost, der rig på fuldkorn, grøntsager, frugt og bønner, kan mindske risikoen for kræft. ___
B12 som cyanocobalamin eller methylcobalamin? (3) I de to sidste nyhedsbreve har vi diskuteret B12-vitamin, og hvorvidt methylcobalamin eller cyanocobalamin er bedst — og hvordan mange eksperter foretrækker methylcobalamin, nogle foretrækker cyanocobalamin, og at de fleste indtil videre ikke har en mening om det (fordi videnskaben stadig er uklar). Der er muligvis potentielle problemer med at bruge cyanocobalamin i høje doser, hvis man er ryger (som vi var inde på i sidste nyhedsbrev) eller har svækkede nyrer (pga. giftstoffet cyanid i cyanocobalamin) — lidt om det denne gang. Personer med kronisk nyresygdom eller nedsat nyrefunktion kan med fordel vælge methylcobalamin I en fin artikel på veganhealth.org anbefaler forfatterne (inkl. den veganske diætist Jack Norris), at personer med nedsat nyrefunktion undgår kosttilskud med cyanocobalamin. Anbefalingen skyldes risikoen for, at mennesker med nedsat nyrefunktion enten ikke udnytter denne form for B12 effektivt eller, at kroppen ikke effektivt kan udskille cyanid igen. Alt i alt konkluderer artiklen, at der ikke er problemer forbundet med kosttilskud med høje doser B12-vitamin, men at personer med nyresygdom for en sikkerheds skyld bør undgå kosttilskud med B12-vitamin i form af cyanocobalamin, især i doser på 400 µg eller mere dagligt. De skriver blandet andet: "Det skønnes, at op mod 10-15 procent af den voksne befolkning har en nedsat nyrefunktion. Det er flere, end der f.eks. lider af diabetes, hjertekarsygdomme eller kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Mange af dem, der lider af en nedsat nyrefunktion, ved det ikke. Kun et fåtal er i behandling." Eftersom de fleste med svækkede nyrer ikke selv er klar over det — de fleste med kronisk nyresygdom har kun sygdommen i lettere grad og uden symptomer — anbefaler jeg helt generelt ikke længere, at man bruger cyanocobalamin i høje doser (over ca. 400 µg dagligt i gennemsnit), medmindre man er sikker på, at man har sunde og raske nyrer (fx verificeret af en læge). Det er måske at være lidt overforsigtig, men alligevel. Hvis du er usikker, og ønsker at bruge cyanocobalamin, kan du vælge at tage 500 µg dagligt 4-5 gange om ugen i stedet for daglig. Det vil efter al sandsynlighed give dig mere end nok B12 på en sikker måde. Et bedre valg er nok at tage methylcobalamin 1.000 µg som smeltetabletter. |