| Smidstrupøre, en gammel kæmpe bindingsværks-villa med direkte udsigt til Øresund, skal rives ned, selvom den er yderst bevaringsværdig. Foto: Nicolai West | |
 | Tommy Grøn | Digital nyhedsredaktør, Politiken Kultur | |
|
|
| På en kæmpe grund i Rungsted med udsigt til Øresund og direkte adgang til stranden ligger Smidstrupøre. | |
| Det er en yderst bevaringsværdig stor bindingsværksvilla fra 1917 med over 1.000 kvadratmeter bolig. | |
| Villaen er ejet af milliardær og skibsreder baron Johan Wedell-Wedellsborg, der købte den for nylig. | |
| Han vil gerne jævne huset med jorden og i stedet opføre et nyt hus, der minder om et engelsk herresæde fra 1700-tallet. | |
| Ingen har boet i huset siden 1986. | |
| Der er huller i taget, ødelagt bindingsværk, afskallede mure, smadrede vinduer. | |
| Nu vil et massivt flertal i kommunalbestyrelsen i Hørsholm give den nye ejer lov at rive villaen ned. | |
| Ifølge borgmester Morten Slotved (K) er bygningen i så dårlig stand, at der ikke er andet at gøre. | |
| Men det passer ikke, siger Christoffer Harlang, der er professor i bygningskultur, transformation og restaurering: | |
| »Selvfølgelig kan man da redde det smukke hus. Det er kun et spørgsmål om vilje og økonomi. Så længe man kan dokumentere, hvordan en bygning har set ud, kan man nemt restaurere den, og det kan man med denne flotte villa tegnet af en af vores bedste arkitekter, Carl Brummer«, siger han til Torben Benner i denne featureartikel: | |
| Artiklen er en del af vores serie ’Det forbandede byggeri’. Via dette link kan du få et overblik over vores samling af artikler i serien. | |
Tina Saaby og kæresten har udsigt til årstidernes skiften i træerne lige uden for deres 63-kvadratmeter store lejlighed i Vestersøhus i København. »Det ser fantastisk ud, når det blæser i piletræerne«, siger den tidligere stadsarkitekt.Foto: Anne Rumland Østbygaard |
| Nogle kan altså ikke få det stort nok. Andre kan bedre lide det småt. | |
| En af dem er Tina Saaby, tidligere stadsarkitekt i København. | |
| Hun deler en etværelses lejlighed i Vestersøhus i København med sin kæreste. | |
| De 63 kvadratmeter i det fredede hus fra 1936, der er tegnet af Kay Fisker, »har det hele«. Det er ganske enkelt hendes drømmebolig. | |
| Men Tina Saaby oplever ikke, at hendes valg af at bo småt bliver mødt med stor forståelse alle steder. | |
| Mange undrer sig over, at man kan bo så småt - og endda undvære en have. | |
| »På et tidspunkt blev jeg ked af spørgsmålene, men jeg lærte, hvad det vil sige at bo på en anden måde end det, mange opfatter som det normale«, siger Tina Saaby. | |
| Og hun har fat i den lange ende, hvis vi skal leve op til fremtidens CO2-mål, fortæller de eksperter, som Anne Rumland Østergaard har talt med i denne artikel: | |
| Og Tina Saaby er langt fra den eneste, der praktikeserer ’tiny living’. | |
| Flere vælger at bo småt og nedskalerer forbruget for at opnå frihed og leve mere bæredygtigt. Emilie Kleding Rasmussen har talt med 6 personer, der har taget springet: | |
Engang var det 16-årige Simona fra 'Prinsesser fra blokken', som sad på bagsædet og drømte om øjenvipper så lange, så hun kunne flyve væk. På billedet er det dog instruktøren bag den legendariske dokumentarserie om 'prinsesserne', Eva Marie Rødbro. Foto: Nicolai West. |
| Til en piratfest i 2012 mødte instruktør Eva Marie Rødbro en meget ung pige. | |
| Pigen kærtegnede hende, ville have hende tæt på. | |
| Det ramte en længsel i Eva Marie Rødbro. Pigen var et bevis på, at verden var så fucked up. Så spændende. Og så umulig at regne ud. | |
| Journalist Søren Korsholm tog med Eva Marie Rødbro tilbage til skovbrynet i Albertslund. | |
| Lige her. Hvor hendes kamera fangede den 12-årige Simona, som hele Danmark snart skulle lære at kende. | |
| Lige her. Hvor hendes nyskabende dokumentar ’Prinsesser fra blokken’ begyndte. | |
| Mødet med Simona til skovfesten blev afgørende for Eva Marie Rødbros professionelle liv som dokumentarist. | |
| Hun brugte de næste mange år på at vise pigernes verden frem til hele Danmark. | |
| Det skete med serien ’Prinsesser fra blokken’ fra 2016, som blev en gigantisk seersucces på DR 3. | |
| Nu er en ny sæson udkommet efter otte år. | |
| Rastløsheden raser hos de prinsesser, vi følger. Hvad var det egentlig, livet havde at byde på? | |
| Læs og lyt til det store interview med Eva Marie Rødbro her: | |
| Nedenfor kan du finde flere udvalgte eksempler på artikler fra Politikens kulturredaktion | |
| Tak for din tid og god læselyst. | |
|