Mickael Bech bliver direktør for VIVE | Unge og ulighed | Handleplan for handicappede og socialt udsatte | Konsekvenser af militære missioner | Ældrepleje
Læs nyhedsbrevet online
07. august 2017
Mickael Bech bliver direktør for VIVE
Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll udpeger KORAs hidtidige direktør, Mickael Bech til posten som direktør for VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. VIVE blev etableret 1. juli i år efter en fusion mellem SFI og KORA.
Læs mere
Bevilling fra NORFACE til forskningsprojekt om ulighed
Unge træffer en række valg, når det gælder uddannelse, job, familie og partnere, som har stor betydning for deres fremtidige karriere og levekår. Seniorforskerne Jens Peter Thomsen og Stefan B. Andrade sætter i projektet EQUALLIVES fokus på, hvordan social og økonomisk ulighed udvikler sig over individers livsforløb.
Læs mere
Handicappede og socialt udsatte skal inddrages bedre i egen handleplan
Fire kommuner arbejder i perioden 2017-2019 med at udvikle, afprøve, implementere og evaluere nye metoder og arbejdsformer, der skal give handicappede og socialt udsatte en følelse af ejerskab over den handleplan, der samler de indsatser, kommunen tilbyder. VIVE er med til at indsamle erfaringer og viden, der blandt andet skal danne baggrund for en håndbog.
Læs mere
Nyt projekt undersøger de langsigtede konsekvenser af internationale militære missioner
VIVE har netop modtaget en bevilling på 4,8 millioner kroner fra Soldaterlegatet, som sammen med TrygFonden, Novo Nordisk Fonden og Aase og Ejnar Danielsens Fond finansierer en undersøgelsen af de langsigtede konsekvenser af at sende soldater på internationale missioner.
Læs mere
Forskerhold skal skabe ny viden om ældreplejen
Den norske ældrepleje har ligesom den den danske været under forandring i organiseringen af pleje og omsorg. Sammen med norske forskere skal VIVE kortlægge udviklingen i den kommunale serviceproduktion af ældrepleje i Norge. Projektet skal skabe ny forskningsbaseret viden, som kan danne grundlag for lederes og politikeres beslutninger i fremtiden.
Læs mere
Hvorfor hedder vi VIVE? Se den gode forklaring her
Seneste udgivelser
Decomposing Cross-Country Differences in Skills – Evidence from Four Nordic countries
Discharge on the day of birth, parental response and health and schooling outcomes
Lean på hospitalet
Stillingsopslag
VIVE søger professor til effektmåling og samfundsøkonomiske analyser
KONTAKT
OM VIVE
FØLG OS
Ret profil
Afmeld nyhedsbrev