 | Niels Holst | Journalist, digital forsideredaktør | |
|
|
| Europa har for længe ladet USA stå for sikkerheden, men den går ikke længere, lød det i aftes fra statsminister Mette Frederiksen (S). Det kan du læsere mere om i dette morgenoverblik, hvor en samlet opposition også efterlyser større viden om effekten af det milliardløft, der er givet til psykiatrien, ligesom vi har seneste nyt med om udmøntningen af våbenhvilen mellem Israel og Hamas og en bekymrende udvikling blandt unge. | |
| Mette Frederiksen: Putin producerer missiler, vi skriver notater | |
| »Vi tænker stadigvæk for meget, som var vi i fredstid. Og jeg siger ikke, at vi er i krigstid, men jeg kan ikke længere påstå, at vi er i fredstid«. | |
| Sådan lød det i aftes fra statsminister Mette Frederiksen ved et debatarrangement her på Politiken om Europas fremtid og den aktuelle sikkerhedspolitiske situation med krig i Ukraine og en amerikansk præsident, der har en eneste dagsorden, ’America First’. | |
| Ifølge Mette Frederiksen er det derfor tid til handling. Ikke snak. | |
| »Mens Putin producerer missiler og ammunition, så sidder vi og skriver lange notater. Undskyld, jeg kommer sikkert til at provokere nogen, der har skrevet de der lange notater, men de er jo forfærdelige«, sagde hun. | |
| Statsministeren mindede om, at Trump ikke er den første præsident, der siger til Europa, at vi skal gøre mere selv. | |
| »Det sagde Obama også. Det sagde Biden også. Det sagde Bush også. Og sandheden er jo nok den, og det her gør lidt nas på os allesammen, men en af grundene til, at vi har kunnet have velfærd, grøn omstilling og skattelettelser, er fordi, vi har lænet os lidt for meget tilbage og ladet amerikanerne være dem, der var ansvarlige for sikkerheden«, sagde hun. | |
Der har været bred enighed i oppositionen i Folketinget og regeringen om psykiatrien. Men nu er freden forbi.Foto: Jens Dresling |
| Samlet opposition kræver overblik over psykiatri-milliarders effekt | |
| Ingen aner, om de mange milliarder, der skal løfte den kriseramte psykiatri, virker efter hensigten. Sådan lyder det fra en samlet opposition bestående af Enhedslisten, SF, Alternativet, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. | |
| I efteråret blev der afsat et større milliardbeløb til at få bugt med de lange udredningstider og hjælpe ikke mindst de tusindvis af børn og unge, som har dårlig mental sundhed, en psykiatrisk lidelse eller udviklingsforstyrrelse. | |
| Oppositionen skriver dog i et debatindlæg i Politiken, at den ikke aner, om psykiatrien er blevet forbedret, og efterlyser de statusnotater om fremdriften, som den var blevet stillet i udsigt ifølge aftalen, og et overblik over, om pengene er endt de rigtige steder. | |
| Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) undrer sig såre over kritikken. Hun påpeger, at partierne allerede for et år siden blev skriftligt orienteret om, at statusnotaterne ikke kom, ligesom de har fået flere skriftlige opfølgninger på de afsatte penge. | |
| »Det er en opposition, der sover i timen«, siger Sophie Løhde, som fremhæver, at der allerede er sendt masser af millioner ud til regionerne, som er i gang med at implementere den stort anlagte plan. | |
Et større antal palæstinensere er ankommet til Gaza efter at være løsladt fra israelske fængsler. Nogle af dem har brug for lægehjælp. .Foto: Hatem Khaled/Ritzau Scanpix |
| Gidsel- og fangeudveksling ruller videre | |
| Der er igen kommet fart på gidsel- og fangeudvekslingerne imellem Hamas og Israel. I nat har Israel løsladt et stort antal palæstinensiske fanger som en del af våbenhvilen mellem parterne. | |
| 97 af de løsladte palæstinensere er blevet overdraget til Egypten, hvor de skal opholde sig, indtil andre lande vil tage imod dem. Samtidig er et større antal palæstinensere ankommet til Gaza. De fleste med busser, mens andre er blevet fragtet i ambulancer direkte til hospitalet i Gaza, skriver Ritzau. | |
| Våbenhvilen trådte i kraft 19. januar, og Hamas sagde onsdag, at den militante bevægelse er villige til at frigive samtlige resterende israelske gidsler på én gang, hvis en række betingelser bliver opfyldt. Hidtil er der løbende blevet løsladt små grupper i bytte for et større antal palæstinensiske fanger. | |
| Flere unge ryger e-cigaretter | |
| Flere unge ryger e-cigaretter. Det fremgår af en rapport udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed for Sundhedsstyrelsen, skriver DR. | |
| Andelen af 15-29-årige, der ryger e-cigaretter, er vokset fra syv procent i 2022 til 12 procent i 2024. | |
| »Jeg synes bestemt, at det er en nævneværdig stigning«, siger Lotus Sofie Bast, som er medforfatter på rapporten og seniorforsker i tobaksforebyggelse ved SDU, til DR. | |
| Han peger på, at unge blandt andet bliver påvirket af målrettet markedsføring for de forskellige nikotinprodukter via online-kanaler. | |
| »Eksempelvis kan vi se en del promovering af vapes i flotte pastelfarver eller med søde smage, der appellerer til unge mennesker«, siger Lotus Sofie Bast | |
| I et skriftligt svar til DR kalder Sundhedsstyrelsen stigningen for en »bekymrende udvikling«. | |
| Sika Nielsen Lange er en af få advokater, der har grønlandsk som modersmål | |
| Som lille kom Sika Nielsen Lange med sin far i landstingsbureauet i Nuuk, hvor de grønlandske lovforslag blev diskuteret. Hun elskede det, og da hun blev færdig i gymnasiet, tog hun til Danmark for at læse jura .Ifølge advokatrådet er der kun fem advokater i hele Grønland, der taler det grønlandske sprog, og det er et stort problem for retssikkerheden, mener Sika Nielsen Lange, da vi har sat os. Solen rammer de sneklædte bjerge uden for vinduet, og det lyser hele kontoret op. »Som det er i dag, er grønlandske borgere ikke garanteret retssikkerhed«, siger hun. Det vil hun have lavet om på. | |
| »Det er også lidt nederen, fordi man bruger sin telefon til så mange ting« | |
| »Jeg kan godt se det gode i det, for det er selvfølgelig sundt for os, at vi ikke hele tiden har telefonerne. Det er bedre, at man er nærværende og snakker sammen. Men det er også lidt nederen, fordi man bruger sin telefon til så mange ting«. Sådan lyder reaktionen fra en 14-årig dreng på politikernes forslag om at forbyde mobiltelefoner i skolerne og fritidsordningerne. Planen bunder i anbefalinger fra Trivelskommissionen. Men hvad siger de unge selv til idéen? | |
Trivselskommissionens formand, Rasmus Meyer, fremlægger anbefalingerne på et pressemøde i Hafnia Hallen i Valby, mens kulturminister Jakob Engel-Schmidt og økonomiminister Stephanie Lose lytter.Foto: Finn Frandsen |
| ’Du lytter til Politiken’: Danske børn og unge trives dårligt. Siger vi. | |
| De er utrygge som aldrig før. Plaget af angst, har ADHD, er deprimerede og har lavt selvværd. | |
| Og nu har vi efterhånden hørt det så mange gange, at mange af os også selv er begyndt at sige det – og underholde med, hvorfor det efter vores mening er gået så galt. | |
| Trivselskrise kalder vi det. Så regeringen har bedt en Trivselskommission finde ud af, hvor galt det står til. Og hvad vi kan gøre ved det. Og nu er kommissionen så vendt tilbage med svar. | |
| Og nogen af dem vil nok overraske mange. | |
| Dagens gæst i ’Du lytter til Politiken’ er formanden for Trivselskommissionen, Rasmus Meyer, der til daglig er forstander på Krogerup Højskole. Vi spørger, hvad det er, der er sket med den danske barndom og ungdom. Og hvad han mener med, at børn af stærke forældre overhaler svagere forældre i køen, fordi det nu bare drejer sig om at få en diagnose til deres barn. | |
|  | | Danmarks Statistik udgiver sin oversigt over kriminalitet i året, der gik. |  | | Østre Landsret afslutter en sag, hvor nogle ngo’er har sagsøgt staten for våbeneksport til Israel. |  | | Transportudvalget i Folketinget har åbent samråd om partikelforureningen fra Københavns Lufthavn. |  | | Der er også samråd i retsudvalget om den omstændighed, at tiltalte kan sabotere retssager mod sig ved at sygemelde sig. |  | | Klimarådet fremlægger sin årlige statusrapport. |
| |
| Dagens tegning: førhen kendt som Jorden | |
| Efter Trumps triumf (ifølge Det Hvide Hus) med at kalde Den Mexicanske Golf for Den Amerikanske Golf, har præsidenten nu en endnu mere grandios plan. | |
Foto: Claus Nørregaard/POLITIKEN |
|