|
Godmorgen, kære læser. |
Ugens store historie i dansk politik blev født i Vilnius, da statsminister Mette Frederisksen (S) med et fingerknips brugte »alle pengene«, som Berlingskes politiske kommentator formulerer det. |
Her sagde statsministeren ja til et NATO-forslag om at bruge fem procent af Danmarks BNP på forsvar og sikkerhed. Det er et beløb, der svarer til udgifterne for to komplette metrosystemer i København – om året. |
Forslaget har ikke for alvor vakt opstandelse på Borgen. |
»Når man tænker på konsekvenserne, så var reaktionerne forbavsende spagfærdige. Eller nærmest ikke eksisterende,« skriver Bent Winther i sin analyse. |
Men nu stempler Enhedslisten ind. Velkommen til ugens sidste politiske morgenpost – i morgen og fredag holder vi nemlig fri. |
| Dagens enegang |
SVM-regeringen støtter nu offentligt, at hvert NATO-land fremover skal bruge 3,5 procent af BNP på forsvarsudgifter og 1,5 procent på andre sikkerhedsudfordringer. |
Debatten om procenterne har raset, siden Donald Trump som amerikansk præsident første gang indtog rollen som leder af den frie verden |
Men spørger man Enhedslisten, danser Danmark alt for meget efter Trumps pibe ved ukritisk at ville øge udgifterne til forsvar og sikkerhed markant, skriver Ritzau. |
»Hun burde afvise Trumps diktater sammen med resten af Europa og holde fast i en tilgang, hvor det er vores egne behov, vores egne interesser, der er styrende for, hvor mange penge vi skal bruge,« siger politisk ordfører Pelle Dragsted til nyhedsbureauet: |
»Vi er generelt kritiske over for, at man starter med at tænke på en procentdel. Det gør vi ikke på andre områder, for eksempel klima, sundhed og uddannelse. Man finder ud af, hvad behovene er.« |
I et opslag på X stemmer partifællen Per Clausen, som sidder i Europa-Parlamentet, i: |
»Det er helt tosset, at Mette Frederiksen bare retter ind efter, hvad Trump mener, vi skal bruge på militær.« |
Regeringen har endnu ikke svaret på, hvor pengene skal komme fra. Planen kommer, når den er klar, sagde Mette Frederiksen i mandags. |
NATOs generalsekretær, Mark Rutte, har fremlagt forslaget for NATO-landene forud for et topmøde senere på måneden i Haag. |
Det er sket i et forsøg på at indfri Donald Trumps krav om, at NATO-landene fremover skal bruge fem procent af BNP på forsvar. |
Meldingen om NATO-målsætningen er dog ikke ugens eneste nybrud i dansk politik. |
|
| Dagens nybrud |
Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek bliver rost fra både egne rækker og oppositionen. |
Det gør han, fordi regeringen nu vil have fjernet en omdiskuteret islamisk leder ved navn Hafiz Muhammad Idrees fra et lovforslag, der ellers ville have givet vedkommende dansk statsborgerskab. |
Som Berlingske tidligere har beskrevet, er han en højtstående leder i den danske afdeling af den muslimske organisation Minhaj-ul-Quran og har rødder i Pakistan – men han lever samtidig op til de faste kriterier for at blive dansker. |
Derfor er han automatisk blevet optaget på det lovforslag, der to gange om året tildeler udlændinge dansk statsborgerskab – en automatik, som de borgerlige partier med Dansk Folkeparti i spidsen ønsker at tage et opgør med. |
»Det her er en meget vigtig melding. Hårdt arbejde i værkstedet skaber resultater. Tak for at have arbejdshandskerne på, minister,« skriver Socialdemokratiets egen udlændingeordfører, Frederik Vad, i et opslag på X. |
Dansk Folkepartis indfødsretsordfører, Mikkel Bjørn, der har været engageret i sagen, stemmer i: |
»Det lykkedes. Islamisten fra Pakistan fjernes nu tilsyneladende fra lovforslaget om statsborgerskab – takket være DFs vedholdende pres. Ros også til de regeringskræfter, der skubbede på.« |
I et skriftligt svar til Berlingske oplyste ministeren i går, at han ser dansk statsborgerskab som en stor tillidserklæring. |
»Vi kan ikke være tjent med, at personer med antidemokratiske holdninger får tildelt statsborgerskab,« lød det. |
Regeringen vil ifølge Kaare Dybvad Bek have fjernet Hafiz Muhammad Idrees fra lovforslaget med henblik på at undersøge sagen nærmere. |
Sagen udspringer af, at Mikkel Bjørn har kritiseret ham for at have promoveret bøger, der bygger på teokratiske og islamiske ideer. |
Berlingske har flere gange den seneste tid forgæves forsøgt at få en kommentar fra Hafiz Muhammad Idrees. |
Efter ministerens udmelding forsøger Berlingske nu igen at få en kommentar fra ham. |
Ender Folketinget med at nægte statsborgerskab til en person alene på baggrund af vedkommendes sindelag, er der tale om et decideret nybrud i dansk politik. |
|
| Dagens forbudte debat |
Fra et emne, der vækker store følelser, til et andet. |
De unges sikkerhed er på spil, hvis det bliver tilladt at debattere Israel-Palæstina ved skolevalget. Det skriver Katrine Evelyn Jensen, der står forrest i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, DSU, i en kronik i Altinget, hvor hun blander sig i den debat, der har raset i flere uger. |
»Hvis vi skal diskutere 'Anerkend Palæstina som selvstændig stat' til skolevalget, skal alle synspunkter kunne være til stede. Men jeg tvivler på, at alle ungdomspolitiske organisationer reelt vil – eller tør – møde op på skoler, hvor der er en høj koncentration af elever med anden etnisk baggrund,« skriver ungdomspolitikeren. |
Hun henviser blandt andet til, at det krævede politiets tilstedeværelse, da DSU, Konservativ Ungdom og Jødisk Ungdom på Københavns Universitet skulle holde en såkaldt rundbordssamtale om, hvad er folkemord er i juridisk forstand. Hun skriver også, at DSUs næstformand har fået hemmelig adresse, fordi nogen tegnede en jødestjerne i hans opgang, efter han havde holdt en mindetale efter terrorangrebet 7. oktober. |
Meldingen kommer, efter at et flertal i Folketingets Præsidium, som er Folketingets ledelse, har besluttet ikke at tage emnet »Anerkend Palæstina som selvstændig stat« med til skolevalget næste år. |
Beslutningen har antændt en vild debat om ytringsfrihed, demokrati og hykleri, hvor en række multietniske skoler i Jyllands-Posten blandt andet har afvist påstanden om, at debatten er for betændt til at blive diskuteret i klasselokalet, og et flertal på Københavns Rådhus står bag et forslag om, at eleverne skal have lov til at diskutere, hvad de selv ønsker – og dermed også Israel/Palæstina-konflikten. |
Så skal vi videre til dagens korte. |
|
| Dagens korte |
1. Københavns Politi erkender overfor Politiken, at man har syltet en sag, hvor Folketingets ledelse blev anmeldt til politiet for næsten 16 måneder siden. |
Sagen er blandt andet blevet nedprioriteret, fordi politiet har haft travlt med at efterforske sager om terrorbilligelse, skriver Politiken. |
Administrationen er blandt andet anklaget for at have brudt straffeloven ved at gennemgå folketingsmedlemmers e-mail for at finde en mail fra en borger. |
2. Henrik Sass Larsen hævder i et interview med B.T., at han i 2018 modtog et klip, der viser ham blive udsat for seksuelt overgreb som barn. Den tidligere minister fremlægger ingen beviser eller dokumentation for materialet. |
3. Hvis Israel ikke ændrer kurs, samarbejder med verdenssamfundet og sikrer uhindret adgang for nødhjælp i Gaza, bliver vi alle »dømt« af historien, skriver udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i et opslag på X. |
| Dagens program |
|
Det var alt, vi nåede for i dag. |
Morgenposten er tilbage igen på mandag. |
|
