Laden...
Problemer med visning af nyhedsbrevet? Prøv at se det i webformat
Bruckner og Beethoven KLANGKATEDRALER OG VULKANSK TEMPERAMENT Lad det være sagt med det samme: Bruckners symfonier er overvældende, mærkværdige, pragtfulde og meget originale. De ligner ikke noget andet, hvilket netop er deres store kvalitet. LÆS I DETTE NYHEDSBREV OM NÆSTE UGES KONCERT. Når det handler om mega-symfonier, om de allerlængste, dem med flest medvirkende og de største kraftudladninger er det altid Bruckner og Mahler, der fremhæves. De to østrigske komponister nævnes ofte sammen, fordi de begge skrev 9 symfonier, der alle er enorme i omfang og lyd. Men hvor Mahlers symfonier afspejler det jordiske menneskes glæder og sorger, død, fest, dans, fuglesang og eventyr, så er Bruckners symfonier anderledes abstrakte, uden menneskelige tegn og skæbner. De er klangkatedraler, som man drages ind i og som forekommer vanskelige, ja nærmest umulige at sætte ord på og forklare. Men de er så meget desto mere meningsfulde at opleve og være en del af, hvis man er i stand til at gøre sig fri af bestemte forventninger og forudindtagethed. Kan man give sig hen og lade musikken flyde uden at sætte spørgsmålstegn, ligger der store oplevelser og venter. Under arbejdet med sin 7. symfoni døde hans store idol, Wagner, hvad der var et stort slag for Bruckner. Som en kadeau til mesteren anvendte han de nye instrumenter, som Wagner havde fået fremstillet til brug for Nibelungens Ring, de såkaldte Wagner tubaer. De høres mørke og fyldige i begyndelsen af anden sats. Eneren og verden En solist ved det store flygel forrest på scenekanten klar til kamp med et helt orkester. Det kan forekomme uretfærdigt, men ordet 'concert' betyder at kappes, og netop i Beethovens tilfælde er det meget passende. I musikkens univers er han om nogen inkarnationen af individets kamp med omverden, med kunstnerens ret til at udfolde sig uden begrænsninger. Som ung har Beethoven været en vulkan at være i nærheden af, når han udøvede sin kunst. Og al den kraft, der var i hans person mærkes overalt i hans musik. Til førsteopførelsen var noderne ikke færdigskrevet. Beethovens ven, Ignaz von Seyfried, der vendte blad for ham den aften, husker: Jeg så næsten ikke andet end tomme sider, og hvis der stod noget, var det spredte ægyptiske hieroglyffer. De var kradset ned som en slags stikord og aldeles uforståelige for mig. Han spillede næsten hele solostemmen fra hukommelsen, fordi han som sædvanlig ikke havde haft tid til at notere det hele ned. Klaverkoncert nr 3 c-mol blev uropført april 1803 i Wien med Beethoven selv som solist. Helt fra begyndelsen kan man mærke alvoren med den dramatiske treklang, som satsen igennem bliver bearbejdet af solist og orkester som var det en symfoni. Anden sats er i den lyse E-dur, hvilket egentlig er et uhørt valg, men igen mærker vi nyskaberen, oprøreren. Intet skal være, som det var det før. Tredje og sidste sats er en rondo, hvor et levende, energisk tema i mol vender tilbage gang på gang og slutter i den lyse c-dur. Vil du også med, så spiller vi denne koncert torsdag d. 17. marts kl. 19.30 i Carl Nielsen Salen, Odense Koncerthus. Billetter kan købes HER Håber vi ses! Kærlig hilsen OS | |
| Odense Symfoniorkester • Claus Bergs Gade 9 • 5000 Odense C Tlf.: 63 75 00 50 • Billetsalg: 70 20 20 96 • [email protected] | |
Ønsker du ikke længere at modtage e-mail fra os, kan du afmelde din e-mail adresse.
|
Laden...
Laden...
