| Anonyme brugere spreder sladder om kendte på Reddit. Nu har flere fået nok, heriblandt en af landets mest etablerede influencere, Mascha Vang. Foto: Thomas Borberg | |
| Tommy Grøn | Digital nyhedsredaktør, Politiken Kultur | |
|
|
| Som tidligere realitystjerne, som en af landets store influencere og som den mest googlede dansker i 2013, er Mascha Vang vant til, at der bliver sladret om hende. | |
| Hun har set det som et vilkår for berømmelsen, og det har gjort hende hårdhudet. | |
| Men de senere år er sladderen fulgt med over på det sociale medie Reddit, og her er reglerne helt anderledes, oplever hun. | |
| Brugere kan finde på at skrive, at de har mødt Mascha Vang i virkeligheden og opdigte historier om, at hun for eksempel nægter at betale på skønhedsklinikker. | |
| De spekulerer uden belæg i hendes forhold, hendes forretning og hendes udseende, fortæller hun. | |
| »Jeg kan ikke forstå, det er lovligt, at man kan sidde og finde på grove løgne om folk, som bare slet ikke passer«, siger hun. | |
| Politikens journalister Felix Thorsen Katzenelson og Johanne Lerhard sætter i en række artikler fokus på miljøet omkring Reddit. | |
| De har kontaktet 25 kulturpersoner, som brugere på Reddit har sladret om. Flere kilder har afvist at stå frem, fordi de er nervøse for, at det vil betyde, at endnu flere vil sladre om dem. | |
| Men fire af dem har fået nok nu: Udover Mascha Vang er der tale om influencer Anna Seneca, journalist Ayşe Dudu Tepe og skribent og kunststuderende Emma Rosenzweig. | |
| Deres historier kan du læse i featuren her: | |
| Desværre befinder man sig i et juridisk dødvande, hvis anonyme brugere spreder potentielle injurier eller krænker ens privatliv på Reddit. | |
| For det er så godt som umuligt at opklare, anlægge og vinde sager mod internetbrugere uden identitet, lyder det fra advokat Vibeke Borberg: | |
| »Pas. Man kan ikke gøre noget, hvis man ikke kan finde personen bag den anonyme profil«, siger hun. | |
| Læs interviewet med advokaten her: | |
| Politiken har forsøgt at kontakte Reddit, der ikke er vendt tilbage. | |
Kara Swisher og Elon Musk er ikke ligefrem perlevenner.Foto: Asa Mathat |
| Elon Musk har kaldt hende et røvhul. | |
| Andre har betegnet hende som den mest frygtede journalist i Silicon Valley. | |
| Men Kara Swisher er fuldstændig kold. De kan kalde hende, hvad de vil. | |
| Gennem de sidste 30 år har hun nemlig slået sit navn fast som en af USA’s førende journalister i techindustrien og bygget sit eget mediebrand op. | |
| Hun har spillet sig selv i ’The Simpsons’ og i tv-serien ’Silicon Valley’. | |
| Og hun er ikke bleg for at skyde tilbage. | |
| Hun har blandt andet kaldt mediemogulen Rubert Murdoch »Onkel Satan«, og Elon Musk har hun kaldt »den største skuffelse i tech«. | |
| Musks egen sviner til Kara Swisher har hun trykt på omslaget til sin nye bog, ’Burn Book’, som hun betegner som en tech love story. | |
| »Alt her i livet er en kærlighedshistorie. For når der er noget, man elsker, ender det ofte med at skuffe en. Det her handler om, at noget, jeg elsker meget højt, er kørt af sporet«, siger Kara Swisher i et interview med Lars Eriksen. | |
Troels Trier på gården i Kerteminde, hvor han har boet sammen med Rebecca Brüel siden 1980. Nu bor han her sammen med katten Max og en krage med et helt fantastisk navn .Foto: Nichlas Pollier |
| ’Bøø-øøf. Bøf med løg. Med kartofler og med spejlæg og med sovs og syltetøj’. | |
| Er du firserbarn, kan du utvivlsomt synge med på Troels Triers og Rebecca Brüels store, skøre landeplage af et hit. | |
| Parret nåede at få 42 år sammmen, men i starten af året døde Rebecca Brüel efter længere tids sygdom. | |
| Savnet er stadig meget stort for Troels Trier. | |
| »Når jeg går rundt på gården, er det jo lige meget, hvor jeg lægger mit blik. Alting minder mig om Rebecca«. | |
| Det siger han til journalist Gudrun Marie Schmidt, der har besøgt multikunstneren på gården i Kerteminde. | |
| Her har Trier og Brüel i årenes løb skabt musik, drevet økologisk hobbylandbrug, opbevaret kostumer, festet i cirkustelte og haft fire børn, to tusind høns, heste og en masse får. | |
| Troels Trier overlevede et næsten uforståeligt mørke som ung. | |
| Først døde hans kone. Så druknede hans anden kone sammen med deres lille datter. | |
| Og nu er han så alene igen. | |
| Læs det stærke interview her: | |
| Nedenfor kan du finde flere udvalgte eksempler på artikler fra Politikens kulturredaktion. | |
| Tak for din tid og god læselyst. | |
|