Peter-Emil Hornemann Carstensen | Journalist | |
|
|
| Dagens overblik handler om, at Israel har indledt en ny offensiv i Gaza, der har kostet 151 palæstinensere livet. | |
| Regeringen vil skride ind over for grænseoverskridende læger, efter Politiken søndag kunne beskrive grænseoverskridende adfærd fra en læge. | |
| I USA har landets tidligere præsident Joe Biden fået konstateret prostatakræft, og hjemme i Europa har der været valg i både Polen og Rumænien, hvor EU-positive kandidater har fået flest stemmer. I Polen skal valget dog ud i en anden runde. | |
Foto: Bashar Taleb/Ritzau Scanpix |
| Mange er dræbt, efter Israel har indledt ny offensiv i Gaza | |
| 151 palæstinensere er døde siden Israel søndag indledte en landoffensiv. Det skriver al-Jazeera. | |
| Landoperationerne er en del af en fornyet offensiv, som landets premierminister, Benjamin Netanyahu, annoncerede i starten af maj. Det erklærede mål for offensiven er at eliminere Hamas’ militære og administrative formåen. | |
| Al-Jazeera skriver, at Israel har angrebet et hospital i det nordlige Gaza, som er det sidste fungerende hospital i området. | |
| Israels militær oplyser, at flere »terrorister« er blevet »elimineret«, og at man har »demonteret« steder med »terrorinfrastruktur«. | |
| Israel meldte i går ud, at de vil tillade, at der kommer en »basismængde« af mad ind i Gaza. Det sker efter, at Gaza siden marts har været underlagt en israelsk blokade. | |
Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) vil stramme reglerne, hvis det ikke er muligt inden for den gældende lovgivning at gribe ind over for krænkende læger.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix |
| Regeringen vil gribe ind over for grænseoverskridende læger | |
| Det er helt åbenlyst, at patienter skal beskyttes bedre. | |
| På trods af klager til Styrelsen for Patientsikkerhed kunne lægen fortsætte sin grænseoverskridende adfærd. Danmark har nemlig – modsat andre lande – ikke noget direkte forbud mod seksuel kontakt mellem læge og patienter. | |
| Det vækker forargelse hos indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), der melder sig klar til at drøfte en stramning af reglerne med Folketingets partier. | |
Foto: Kamil Krzaczynski/Ritzau Scanpix |
| Joe Biden diagnosticeret med aggressiv kræftform | |
| USA’s tidligere præsident Joe Biden er blevet diagnosticeret med prostatakræft. | |
| Det oplyser hans kontor, der samtidig fortæller, at kræften har spredt sig til knoglerne, og at Biden nu sammen med sin familie og læger gennemgår mulighederne for behandling. | |
| Selv om det er en aggressiv form for kræft, er den hormonfølsom, hvilket ifølge kontoret giver mulighed for en effektiv håndtering af sygdommen. | |
| På Truth Social har den nuværende amerikanske præsident, Donald Trump, ønsket Joe Biden »hurtig og succesfuld bedring«. | |
Bukarests midtersøgende og EU-begejstrede borgmester Nicușor Dan fik kun 21 procent af stemmerne i første valgrunde.. Nu er han pludselig i førersædet, ifølge de første målinger fra søndagens dagens valg.Foto: Louisa Gouliamaki/Ritzau Scanpix |
| EU-begejstret kandidat vinder rumænsk skæbnevalg | |
| Det blev den EU-venlige Nicusor Dan, der indtil nu har været borgmester i landets hovedstad Bukarest. | |
| I første runde var det ellers hans modkandidat, den EU- og Ukraine-kritiske George Simeon, der fik flest stemmer. | |
| Valget af ny præsident skulle egentlig være sket sidste år, men det måtte gå om, fordi Rumæniens højesteret vurderede, at der havde været russisk indblanding i valget. Calin Georgescu, der vandt første runde, blev samtidig udelukket fra at deltage denne gang. | |
| Men da han ikke har fået mindst halvdelen af stemmerne, skal polakkerne stemme igen 1. juni. Her skal Trzaskowski op imod Karol Nawrocki, der støttes af det konservative Lov- og Retfærdighedsparti (PiS). | |
| Det bedste fra Politiken: | |
Bedemændende møder os mennesker på et særligt tidspunkt i livet og kan således fortælle os noget særligt om, hvem vi er, og hvordan vi opfører os. Nogle siger, at de mere sammensatte familier giver meget bøvl ved begravelser, andre fortæller, at træmændene uden følelser er ved at uddø, og næsten alle fortæller, at vi gerne vil have mere individualiserede begravelser i dag. Bededame Lone Andersen.Foto: Signe Lægsgaard |
| Hvem er vi danskere i døden og sorgen | |
| Hvert år dør over 50.000 danskere. For de fleste pårørende føles et dødsfald nok som en unik tragedie. Begravelsen eller bisættelsen er sin helt egen, det samme er følelsernes udtryk. | |
| Men noget går igen. Der er trends. | |
| Tidsånden, der præger både sorgen og døden. Og den slags følger bedemændene med i, når de møder os danskere i et af de allermest sårbare rum, vi kommer til at befinde os i. | |
Karrierediplomaten Kishore Mahbubani mener ikke, at Europa har råd til at være naive idealister i en kold og brutal verden.Foto: Gin Tay/Ritzau Scanpix |
| Han kommer med en opsang til Europa: »I europæere må lære noget, som er utrolig svært for jer« | |
| »Geopolitik er et grusomt spil. De, som er kolde og kalkulerende, vinder, mens de naive, der tror på fred og andres gode vilje, lider. Det er ejendommeligt, at Europa, der for 100 år siden koloniserede og styrede verden, i dag ikke føler sig sikker på sit eget kontinent. I har brug for et fundamentalt kursskifte. I er nødt til at spørge jer selv: Hvad gik galt?«, siger han. | |
Brett Cooper fik ifølge avisen The Guardian 900.000 følgere på YouTube i det første kvartal af 2025.Foto: Gage Skidmore commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=157305127 |
| ’Du lytter til Politiken’: Er hun det hemmelige våben i USA? Er din næste bog skrevet af AI? | |
|  | | Den konservative youtuber Brett Cooper stormer frem og er blevet ansigtet på en ny antifeministisk mediebølge i USA. Kulturjournalist Lars Eriksen læser sit portræt af hende op. |  | | Kunstig intelligens vinder frem. Også i bøgernes verden. Og det har kulturjournalist Birgitte Kjær skrevet en artikel om, som du kan høre hende læse op i dagens anden artikel. |
| |
|  | | Nordeas hvidvasksagindledes i Københavns byret.Banken er tiltalt for brud på hvidvasklovgivningen i forbindelse med transaktioner, der løber op i næsten 25 milliarder kroner. |  | | Kl. 11.00 vil Indenrigs- og Sundhedsministeriet præsentere en bred politisk aftale om en tiårsplan for psykiatrien. |
| |
| Dagens tegning: Den fortabte søn | |
Foto: Roald Als/POLITIKEN |
|