DE DANSKE JORDBÆR ER KLODENS BEDSTE |
Friskplukkede, danske jordbær er en delikatesse og blandt klodens bedste - så det er med at nyde dem, når de endelig er her. Med iskold fløde og lidt sukker får du den danske sommer serveret i en mundfuld. Allerbedst er det nu at spise bærrene direkte fra planterne, mens de er friske og bare smager af sol og sommer. Alle ved, at når man er ude at plukke jordbær, er halvdelen af fornøjelse at spise mindst lige så mange bær, som der ryger i skålen. Grunden til, at jordbærrenes smag topper ved plukketidspunktet, er det naturlige sukkerindhold, som er højest her. Læs med og bliv inspireret til, hvordan du får det bedste ud af de danske jordbær. |
|
|
Friskplukkede danske jordbær er en fryd for smagsløgene. De herlige røde bær er i sæson fra juni til juli – de kan dog ofte findes lidt før og efter også - så de få måneder de kan fås helt friske, er det med at spise så mange, man kan slippe afsted med. |
|
|
Der findes et utal af jordbærsorter, og vi har ca. 12 arter i Norden, nogen er bedst til erhverv, nogen til selvpluk og nogle er bedst til din egen have. Men ens for dem alle: Et godt jordbær skal være fast og ensartet rødt, derudover skal stilken og bladene være friske og grønne.
Vi har to slags vilde jordbær i Danmark. Det er skovjordbær og bakkejordbær. Du kan finde jordbær over hele landet, men de er sjældne i Vestjylland. Du skal som regel kigge godt efter, hvis du vil finde dem vilde, da de tit gemmer sig nede ved jorden og er dækket af blade. |
|
|
Jordbær er ikke nødvendigvis bare jordbær, for der findes mange forskellige sorter i Danmark, der hver især både ser og smager forskelligt. Her deler vi de fem forskellige jordbærsorter, der blandt andet dyrkes i Danmark. Skovjordbær Skovjordbær er en af de mere petit jordbærplanter, der ikke bliver meget større end 15 cm i højden. Til gengæld er planten god til at sprede sig på den anden led, og findes derfor ofte som bunddække, blandt andet i flere villakvarterer. Planten får små hvide blomster mellem maj og juli måned og dernæst små, søde, aromatiske bær, der er let syrlige. Skovjordbærret kan findes helt til august, så det er bare med at tage ud og sanke. Honeoye Honeoye er en af de jordbærsorter herhjemme, der modner hurtigst, og kan plukkes allerede i juni måned. De mørkerøde bær er mellemstore med en syrlig-sød smag og fast konsistens, der både kan nydes frisk og gemmes på frost. Korona Bærret modner fra midten af juni og begyndelsen af juli, og får store, saftige, røde bær. Smagsmæssigt er Korona-sorten dejlig sød, men kan let blive trykket, grundet den lidt bløde konsistens, der gør sorten velegnet til sylt. Senga Sengana Disse jordbær modner i juli måned, er meget aromatiske og syrligt-søde med relativt blødt kød og en smuk rund form. Sorten er velegnet til marmelade og syltetøj. Hindbærjordbær Hindbærjordbær eller jordbærhindbær er en unik sort, der får sit navn på grund af en sødlig og gennemtrængende smag af hindbær - en helt anderledes smag end de andre sorter, vi kender. |
|
|
Mange vil definere jordbær som 'bær', men faktisk er det en samling af nødder – i botaniske sammenhænge også kaldet en flerfoldssamfrugt eller en falsk frugt. Alle de små lyse prikker på jordbærret er nødder, og det røde "bær" er udvendigt frugtkød, som holder på nødderne. |
En af sommerens klassikere, der har fået en helt særlig plads i de fleste danske hjem, er selvfølgelig jordbærtærten. Vores opskrift på jordbærtærte består af en mandelmørdej, en mandelcreme, kagecreme og selvfølgelig masser af gode danske jordbær. Se opskriften her, og prøv selv kræfter med den delikate dessert. Psst.. i juli bliver jordbærkagen månedens fredagsflødekage i vores bagerier. |
|
|
Crumble En klassisk "crumble" er en af de grunddesserter, vi ofte smækker sammen. Dels er den nem at lave, og så er den samtidig umådelig nem at variere. Du kan bruge alt fra rabarber, jordbær, blåbær, brombær, blommer, æbler og pærer. Derudover kan du parfumere efter bær og behag med kanel, vanilje, kardemomme, ingefær, citronskal, mynte, rosengeranium osv. I denne opskrift skal du bruge: Ca. 200 g jordbær Crumble: 40 g havregryn 25 g smør 25 g sukker Ét nip salt Sådan gør du: Tænd ovnen på 150 grader. Skyl og skær jordbærrene ud i mindre stykker. Fordel bærrene i et ildfast fad. Smuldr havregryn, smør, sukker og salt sammen til en crumble. Fordel crumblen over jordbærrene, og bag kagen ved 150 grader i ca. 30 min. Tip! Bland gerne jordbærrene med andre af årstidens skønne bær. |
|
|
... tempererede jordbær smager af meget mere end kolde jordbær, så hvis du opbevarer bærrene i køleskab, så husk at tage dem ud af køleskabet et par timer, før de skal spises, eller endnu bedre; sæt dem lidt i solen. |
|
|
Brug jordbær til både salte og søde retter |
Jordbær kan bruges til næsten alt, og da de jo er i sæson i kort tid, er det med at bruge dem så ofte som muligt. Spis dem, som de er, som slik med lidt sukker på, på morgenyoghurten, i en sandwich, i sommersalaten, som is, på pandekager og meget andet. Her deler vi en opskrift på en sommerlig salat, der med sine forskellige røde og violette nuancer måske er en af de smukkeste salater, vi har lavet. Samtidig smager den godt på en dybere og mere overraskende måde end de fleste andre. |
|
|
Når jordbærrene er plukket, skal de skylles så lidt som muligt, og det er vigtigt, at haserne bliver på under skylning, da bærrene ellers vil suge vand til sig. Resultatet er, at jordbærrene bliver vandede i smagen, og at holdbarheden nedsættes. Så hvis jordbærrene synes rene, så undgå helt at skylle dem. |
|
|
| Jordbær med estragonsukker og mælk | |
|
Tirsdag d. 13. juni kl. 17-22 |
Fermentering har været anvendt siden tidernes morgen og er i dag en af de mest populære metoder i det ny nordiske restaurantkøkken. Fermentering er elsket verden over, som konservering, som smagsgiver og som en mulighed for at berige vores dagligdag med nye spændende smage. Mulighederne er uendelige, men grundteknikkerne kan hurtigt læres. Det gør du på dette kursus, hvor du selv får fingrene i processerne og bliver guidet gennem teorierne i selskab med en kyndig kok og fermenteringsnørd. |
|
|
Man. d. 19. jun. kl. 16-18.30 og 19.30-22 |
|
|
Mandag d. 19. juni kl. 16.00-18.30 og 19.30-22 |
| |
|
Du modtager denne email, fordi du er tilmeldt Meyers nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig vores nyhedsbrev. Vi passer på dine personlige oplysninger
Læs mere hvis du vil se, hvordan vi behandler dine personoplysninger. |
Dampfærgevej 10, 2100 København Ø |
|
|
|