Magisk sopran Elsa Dreisig er på få år slået igennem i hele verden, trods sine kun 34 år. Hendes karriere blev kickstartet da hun i 2016 vandt Placido Domingos Operalia-konkurrence og samme år blev kåret som Young Artist of the Year af Opernwelt Magazine. I 2017 blev hun fast medlem af ensemblet på Staatsoper Unter den Linden i Berlin og siden er hendes karriere kun gået opad. Hun har sunget på Europas største operascener fra Paris til Zürich, Wien og London i samarbejde med nogle af verdens førende dirigenter som Daniel Barenboim, Sir Simon Rattle og Christian Thielemann. Men hvordan er det nu med hendes forbindelse til Danmark? Elsa (som er opkaldt efter karakteren i Wagners Lohengrin!) er vokset op i Frankrig med sin danske mor og kommer fra en familie hvor sangen helt fra starten har spillet en kæmpestor rolle. Så stor at hun i en årrække har optrådt med ensemblet ’The four Dreisigs’ bestående af to søstre og to kusiner: Moderen Inge Dreisig, mosteren Elsebeth Dreisig og kusinen Marie Dreisig. I 2019 modtog hun Kronprinsparrets kulturpris og i den anledning gav hun et interview til Politikens Michael Bo om bl.a. sin familie og dens ’kvindepower’. (det er gratis, men kræver at man opretter en profil) Elsa er eksklusiv kunstner på pladselskabet Erato, og udgav i 2020 lied-albummet ’Morgen’ sammen med pianist Jonathan Ware som også ledsager hende ved koncerten d. 4. maj. Henrik Engelbrecht gav udgivelsen 6 stjerne under overskriften ’Magisk sopran’ i Magasinet Klassisk og skrev bl.a.: Dreisig synger hele vejen igennem med suveræn kontrol over stemme og udtryk, klokkeren intonation – og med en helt eminent omhu i balancen mellem klang og teksttydelighed. Ofte hører man sopraner synge lieder med langt mere opmærksomhed på klanglækkerhed end på tekstforståelse – her får man begge dele til overflod. Endda med fremragende udtale på alle tre sprog. Som sidst må jeg bare læne mig tilbage, smile, og glæde mig til Elsa Dreisigs næste udgivelse. Det kan kun gå for langsomt. Gå ikke glip af denne stjernestund med skønne sange fra det nordiske og franske repertoire – og glæd jer til næste sæson. Billetter og yderligere info fås som altid via link nedenfor. |