Søndag 4. maj klokken 14 kan du heppe på dine idoler, når Paw Patrol kommer til GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA og giver et sjovt og energisk show. Det foregår på eventpladsen ved P1. Det bliver et show, hvor børn og barnlige sjæle får rig mulighed for at danse med, når to af de populære vovser og Ryder fra Nickelodeons hit-serie optræder lige foran jer. Showet varer en halv time, og efter en pause er der Meet&Greet med de populære karakterer kokken 15. Kom i god tid og husk at booke billet online. Med en online-billet kan du scanne den ved indgangen for gående gæster, og så er du inde og klar til oplevelser. Når entrebilletten er betalt, er koncerten gratis. Kom hurtigere ind i parken Vi anbefaler, at du parkerer uden for parken og går ind. Det er hurtigere på en dag, hvor vi har erfaring med, at der kommer mange gæster i parken. Du er velkommen til at hente bilen senere og tage på safari i parken. Vær dog opmærksom på, at vi lukker for indkørsel klokken 17, altså en time før parken lukker.
|