TORSDAG DEN 9. JANUAR 2020 |
|
|
En yogaelev savnede yogaferier med plads til luksus, og besluttede sig for at skabe dem selv. Tegning: Mette Dreyer Kære læser Vi har sendt et nyhedsbrev ud med fejl i de links, der ligger i teksten. Nu har vi rettet fejlene og genudsender hele molevitten. Beklager den ekstra forstyrrelse i din mailboks. Kh Rejseredaktionen Vi ved på rejseredaktionen, at mange planlægger deres kommende ferier her i starten af det nye år. Ikke så underligt, nu hvor det er mørkt og (en lille smule) koldt. Mens vi pakker os i tæpper og måske benytter januar til at forsage rødvinen og den fede mad, er det fristende at lade sig lokke af rejser for livsnydere, og her er hovedbyen i det nordlige Portugal, Porto, det rene slaraffenland med gourmet i verdensklasse og hyggelige knejper. Du kan også blive i Norden og gå efter selvforkælelse med yoga, vinterbadning, kagebord og vin til maden på svenske Bjärehalvøen lige nord for Kullen, og altså kun en kort tog- eller bilrejse fra København. Devisen er, at selv om man er på retræte, må man gerne nyde en luksusferie. Og mens vi er ved bekvemme rejser, så kan du med toget, hvor tiden jo er din egen, nå frem til ti skønne ’storbyer’. Med guiden her får du både udpeget nye og måske overraskende rejsemål, og får gode tip til, hvad du kan fordrive en dejlig friweekend med netop der. I Norge er toget mere strabadserende, for en tur med togbane flere kilometer indeni fjeldet op til Gaustatoppen er både fascinerende og en smule klaustrofobisk. Her kan du opleve et hemmeligt levn fra den kolde krigs tid. Men drømmerejsen kan også udvikle sig uventet. Rejsende til et brandvarmt Australien kan ikke fortryde deres rejsekøb, men bør følge ambassadørens gode råd. Mens rejsebureauer aflyser rejser til et konfliktramt Iran. Under alle omstændigheder følger vi med i det, der sker. Så god læse- og rejselyst i lyst og nød. Husk altid, at du som 4.754 andre kan følge os på Instagram, hvor der er masser af smukke billeder og glimrende rejseinspiration, og hvor du også kan lægge dine egne flotte rejsebilleder op. | Med venlig hilsen Mette Guldagger Journalist |
|
|
|
|
SAVNER DU OVERRASKENDE OG SKØNNE MÅL TIL WEEKENDTUREN MED KÆRESTEN (UDEN AT VILLE SVINE KLIMAET TIL)? |
|
|
ET EVENTYR IGENNEM BJERGMASSERNE: |
|
|
LUKSUS ER DET NYE SORT, NÅR DER ER DØMT YOGAFERIE |
|
|
GOURMETMAD, LÆKRE LOKALE VARER OG HYGGELIGE KNEJPER: |
|
|
DRØMMEN OM AT REJSE FRIT: |
|
|
VILDE BRANDE SÆTTER DYRE DRØMMEREJSER UNDER PRES: |
|
|
KONFLIKTEN MELLEM USA OG IRAN FÅR KONSEKVENSER FOR TURISTERNE: |
|
|
NU SKAL OGSÅ KABINEKUFFERTEN TIL AT KOSTE DIG PENGE: |
|
|
MEST LÆSTE DE SIDSTE 24 TIMER |
|
|
|
|