| Nyhedsoverblikket handler i dag om snyd med klimakreditter, en ministers kamp for at undgå Putins vrede, meget små børn i daginstitutionerne og en Trumpist, der har opgivet kampen mod Trump. | |
| Dansk forretningsmand snød med klimakreditter | |
| Den danske forretningsmand Peter Alexander Lexander er blevet idømt fire års fængsel i Ungarn for at svindle 785 ofre i Ungarn ved salg af klimakreditter. Det var en manøvre, der indbragte ham knap 30 millioner kroner. Han blev pågrebet i Tyskland i maj og udleveret til Ungarn, hvor han i december blev dømt for omfattende millionbedrageri. Han har hele tiden nægtet sig skyldig i anklagerne. | |
| Lexander har nu bedt om at få lov at blive overført til afsoning i Danmark. De penge, han tilegnede sig, er ifølge dommer Toth Andras Imre ikke fundet. Et af ofrene er Edina Gruner, der mistede omkring 170.000 kroner: »Nu sidder han i fængsel, men hans ungarske hjælpere gør ikke. Så på den ene side er det en god nyhed, men på den anden side hjælper det os ikke med at få vores penge tilbage«, siger hun. | |
| Har Lars Løkke bøjet sig for fremmede kræfter? | |
| En række lande anser kirken for at være Putins forlængede arm. Flere har indført begrænsninger af, hvad den kan og må. Men det lykkedes Løkke at hindre, at der blev gjort noget ved den i Danmark. Han tilsidesatte den ellers klokkeklare indstilling fra ministeriet. Årsagen var tilsyneladende, at man var bange for »de mulige udenrigspolitiske konsekvenser« og for, hvordan Putinregimet ville reagere. Lars Løkke var nervøs for, at »optagelsen af Moskvapatriarkatet på forbudslisten kunne medføre væsentlige negative udenrigspolitiske konsekvenser for Danmark, herunder også i forhold til andre lande end Rusland«. | |
| Det undrer professor i statskundskab Martin Marcussen fra Københavns Universitet såre: »Det er en organisation, som er kendt for at være pro-Putin og arbejde proaktivt for det perspektiv i de lande, den eksisterer i. Jeg ville have troet, at den officielle linje var at tage afstand fra den type femte kolonne-virksomhed i Danmark«. | |
nullFoto: Loic Venance/Ritzau Scanpix |
| Det er en sejr for ligestillingskampen | |
| Men de allermindste kan ende med at betale prisen i form af meget tidlig institutionalisering. Det viser tal fra Bupl, der har bedt landets daginstitutionsledere beskrive følgerne af den tvungne barselsorlov til mænd. De skal tage 3 måneder af orloven. Gør de ikke det, går den tabt. | |
| Ifølge undersøgelsen oplever hver tredje institutionsleder, at de nu ser langt flere spædbørn i alderen ned til 6-8 måneder komme ind i institutionerne. Det kan lægge pres på pædagogerne, fordi det er en mere krævende opgave at passe helt små børn, lyder det fra Bupl. Undersøgelsen bekræfter advarslerne fra kritikere af de nye barselsregler, der har frygtet, at de allermindste børn får kortere tid sammen med forældrene, inden de sendes i vuggestue. | |
| Hvad det betyder for børnenes udvikling, ved man endnu ikke meget om: »Det er sjældent, at børn på seks måneder kommer i institution. Derfor har vi heller ikke særligt meget viden om, hvad det får af betydning for dem. Men vi ved, at helt små børn stiller andre krav til deres omsorgsgivere, end de lidt ældre børn, der er omkring et år gamle. Et barn på seks måneder er ikke begyndt at bruge ord, og det kan ikke på samme måde bevæge sig til og fra de voksne«, siger en psykolog, Katrine Isabella Wendelboe, om problemet. | |
'Giv aldrig op' var sloganet på Ron DeSantis' kampagne. I aftes dansk tid gav han alligevel op.Foto: Reba Saldanha/Ritzau Scanpix |
| Man kan ikke være en mini-Trump, når vælgerne kan få den ægte vare | |
| Det har fra første dag, efter DeSantis i maj sidste år stillede op til præsidentvalget, været svært for ham at forholde sig til Trump. Han ville gerne tiltrække Trumps vælgere og lagde derfor ikke afstand til eks-præsidenten. Men han skulle også være et slags alternativ til Trump, for hvorfor ellers stemme på ham? Den balance fandt han aldrig, skriver Politikens USA-korrespondent Jacob Fuglsang. Og nu er han ude af kapløbet om at blive republikanernes præsidentkandidat. | |
| DeSantis tabte til Trump i Iowa med en margin på 30 procentpoint, og eftersom det var den stat, som han havde satset mest på at vinde, var det et knusende nederlag. Det var derfor ventet, at Floridas guvernør ville trække sig. | |
| En ting, der står tindrende klart efter DeSantis’ exit er, hvor svært det er på den ene side er at efterligne Trump, så længe manden lever og er aktiv i politik. Det er kun knap en uge siden, at en anden kandidat, Vivek Ramaswamy, trak sig ud af valgkampen efter et skuffende resultat i Iowa. Ramaswamy roste Trump i høje toner og lagde sig helt op af den tidligere præsidents stil og politik. Uden succes. | |
| Tilbudsjægere blev hyldet på Facebook. Men de får ikke noget like fra mig | |
| I mine øjne har tilbudsjagten udviklet sig til en sygelig besættelse. For da jeg så billedet af de varer, som tilbudsjægerne købte, er det tydeligt, at der er noget, der er gået helt tabt i den blinde jagt på de billigste varer. Hvis man vil spare, hvorfor så købe færdigblandede kålsalater til 50 kroner kiloet (uden oprindelsesland), når man kan købe et dansk hvidkål til 7 kroner kiloet? Hvorfor købe færdiglavet kyllingekebab til 62,5 kroner kiloet med tvivlsomme ingredienser i og ukendt oprindelse, når en dansk fritgående kylling kun koster lidt mere kiloet? Hvorfor købe halvtrist, industrielt brød, når man for under det halve kan bage verdens bedste brød selv? | |
| Om lidt zapper du videre til en ny krig | |
| Da en ven en dag efterlyste mit engagement angående krigen i Gaza, så veg jeg høfligt udenom. Orkede ikke rigtig at sige: Ved du hvad, jeg cykler lige en tur i skoven, i stedet for at forsøge at bilde mig selv ind, at jeg kan rumme al verdens elendighed på én gang. For det stopper aldrig. Vær opmærksom på, hvem og hvad der styrer din opmærksomhed. Vores friske indtryk fra Ukraine blev til støvede oplevelser fra en fjern afkrog, da Hamas 7. oktober foretog et overraskelsesangreb på Israel, som siden da har sønderbombet Gaza. Dermed blev endnu en ny verdensorden skabt. | |
| Einat nægtede at tjene den israelske hær og fik 87 dages fængsel | |
| Når man fylder 18 år skal man i hæren i Israel. Mænd skal aftjene 32 måneder, mens kvinder skal aftjene 24 måneder. Siden staten Israels oprettelse i 1948 har grundtanken i den israelske hær været, at de aldrig igen skulle være afhængige af andre. De skulle kunne forsvare sig selv. | |
| Men hvordan er det at være blandt dem, der ikke vil tage del i Israels forsvar? Og hvordan ser andre israelere på militærnægtere? I et hus i udkanten af Tel Aviv har journalist Emil Jørgensen interviewet de to unge israelere Einat Gerlitz og Ariel Davidov, som nægter at aftjene. Mød dem i dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’. | |
| | | Retten i Helsingør indleder en sag om kloning af dyre biler, afsløret af politiet under en efterforskning, der fik navnet Operation Dolly. | | | Folketingets beskæftigelsesudvalg har åbent samråd om arbejdsmiljøet for migrantarbejdere i bygge- og anlægsbranchen. | | | I Paris går Haute Couture-modeugen i gang. | | | Den indiske premierminister Narenda Modi åbner et omstridt hindutempel i Ayodhya, der er rejst, hvor der tidligere lå en moske. |
| |
.Foto: Per Marquard Otzen/POLITIKEN |
| ’Gud’ er udeladt af monarkens valgsprog denne gang. | |
|
| MEST LÆSTE SENESTE 24 TIMER |
| |
|
|
|