| Lys i mørket! Januar måned byder på masser af oplevelser med arkitektur og design! I dag får du 5 gode idéer i nyhedsbrevet til dig, der elsker byen!
Vi skyder Arkitekturåret 2023 i gang med en tegneworkshop for børn. Kom og vær med, når Anders And-tegner Flemming Andersen gæster Dansk Arkitektur Center, og inviterer børn til at lære at tegne på Anders And'sk. Skynd dig at reservere, der bliver rift om pladserne.
I regnen og mørket er det nærliggende at få lyst til en tur til Thailand. Og der bliver også flere og flere rejsende ud og ind af Kastrup lufthavn der, som naturlig følge heraf, vokser. Men mange forbrugere er klimabevidste og nu i høj grad bevidste om flyrejsernes fodaftryk på klimaregnskabet. Den diskussion dykker vi ned i til AfterDAC den 26. januar.
Og så er nedtællingen i gang til årets Copenhagen Light Festival. Et elsket lyspunkt i vintermørket...
Ses vi? |
|
1. Lær at tegne med Anders And-tegner Flemming 21. og 22. januar. Gratis når entréen er betalt. |
|
Forestil dig Anders And på besøg i Arkitekturhovedstaden? Hvordan ville man tegne byens bygninger på Anders And'sk? Det kan du blive klogere på, når tegner Flemming Andersen sætter alle Andeby-fans stævne til tegneworkshop i DACs store sal.
Workshoppen er for børn i alderen 6-13 år. Børn kommer gratis ind i DAC, men skal følges med en voksen. |
|
2. AfterDAC: Du drømmer om Thailand...? 26. januar kl. 18. Billet 115 kr. eller fri adgang med klubkort |
|
Kastrup lufthavn vokser og vokser. Men hvor langt er vi fra at kunne flyve på grønt brændstof? Vil det nogensinde blive muligt at kombinere flyrejser til Thailand med god samvittighed og klimabevidst adfærd? Det diskuterer vi til AfterDAC, hvor gæster er administrerende direktør for Københavns Lufthavn, Thomas Woldbye, og tegner, klimaaktivist og tidligere rejsebureau-ejer Anders Morgenthaler. Ane Cortzen er moderator.
Efter samtalen er der torsdags-middag i DAC Café. Bestil din madbillet sammen med adgangsbilletten. |
|
3. DAC Arkitekturløb - Copenhagen Light Festival 17. februar. 18.30-21 |
|
Når lysfestivalen lander i februar er det tid til at løbe eller gå DAC Arkitekturløb - Copenhagen Light Festival. Løbet, som er del af festivalprogrammet, fører dig ud på en rute på 8 km i gennem natten. Du kommer forbi mange af Lysfestivalens smukkeste lysværker. Når du henter dit nummer, får du tilbudt en LED lyskæde, til at lyse DIG op på turen. Har du været med før, er du velkommen til at genbruge din kæde. Sammen udgør vi løbere og fodgængere et levende lysværk. Vel tilbage på Bryghuspladsen serverer vi varm suppe. Der er ingen tidtagning, for til Arkitekturløb er det oplevelsen og samværet, der er i fokus. |
|
4. Oplev Arkitekturhovedstaden 7 eksempler på dansk arkitektur, du bør se nærmere på. |
|
København er UNESCO Arkitekturhovedstad i 2023, og Kronprins Frederik er netop blevet udnævnt som protektor for Arkitekturåret 2023 . Er du nysgerrig og interesseret, giver Kent Martinussen her et bud på, hvad du fx. kan vælge at se nærmere på. Kent er arkitekt og direktør i Dansk Arkitektur Center.
Se også København Kommunes samlede program over alle events og begivenheder i løbet af Arkitekturåret 2023. |
|
Er det repræsentative demokrati repræsentativt nok? 31. januar kl. 8.15 - 9.15 Vi vælger selv vores politikere. Men har vi egentlig nok at vælge i mellem? Både nationale og lokale politikere udgør en relativt homogen gruppe, men hvad betyder det for de beslutninger, der tages, og kan vi ændre på det? Til denne MorgenDAC ser vi på, hvem der bliver politikere, både nationalt og lokalt. Hvad er det ved den politiske kultur, der frister nogle og afskrækker andre? |
|
| Vil kunstig intelligens give os bedre arkitektur? 7. februar kl. 8.15 - 9.15 Den kunstige intelligens fylder mere - også når det kommer til arkitektur. Men bliver det bedre eller bare billigere? Og hvilke fagligheder er der brug for, når arkitekturen er blevet til med kunstig intelligens? Er der overhovedet brug for arkitekter i fremtiden? Det spørger vi arkitekt og partner hos HLA, Signe Kongebro, og AI-kunstner og forfatter, Andreas Refsgaard, om til denne MorgenDAC. |
|
|
|
|
|
|
| | | |
|
|
|
|