Forårets brus

Nu er det her, sprudlende og brusende, med farver, kraft, nyt håb og energi..... Kom du med op? Og er du på vej ud i det med din skaberkraft? Har du pakket drømmene i din sommerkuffert? Vil du med ud og lege?
Foråret inviterer os ud af mørket, ud af den dvale og hviletilstand, som er en del af vinterens mørke og refleksion.
Ja, vi er godt nok ind i mellem tunge og deprimerede, sortseende, energiforladte og sløje i vinteren. Og det er hårdt at vente og have tillid til at der sker en stille transformation af de indre kræfter, til påny, som træerne og planterne, at springe ud og endnu engang vende ud til livet og lyset.... men når det sker, ja så er det magisk:):)
Jeg kender til næsten ikke at tro på det; - tro på at vendingen sker. kan jeg virkelig en gang til få lov til at opdage den bevægelse i mit indre og i det ydre? I år lykkedes det - både at få energien, glæden og kraften med ud og se træerne gå i blomst og mælkebøtternes flor og tage det ind. men jeg kender også til at noget kan noget hænge efter mig, som en tung dødvægt (lidt hænger der vel altid...), processer og tilstande i det indre, der ikke er er klar, noget der stadig ligger og venter... på en kærlig hånd, på accept, omsorg, kontakt.
Ofte kan det bearbejdes, snakkes til, kysses blidt, modnes, gennem ganske lidt ekstra opmærksomhed og bevidsthed, så energien lige så stille begynder at svinge med, dreje lidt rundt, flytte sig med og ud forårets brusen.
Andre gange kan det være hårdt og krævende, og meget vanskeligt, at rumme de dybe sorte rum i sjælen, når der samtidig er så meget lys og energi. Ligesom at blive inviteret ud at danse når der ikke er noget musik der spiller i sjælen.
Så bliver vi kaldt hjem på en mere barsk og håndfast måde, DET her kræver at du bliver sammen med dig selv, mens livet og lyset er i gang. Det er også en læring. Og en træning. I at kunne gå med smerten og være i livet samtidig. Ikke give op og ikke give slip på, men blive sammen med de sårbare sider af dig selv. Gå med dig selv i hånden og huske du også er andet end det selvom du ikke kan mærke det altid.
Gradvise skridt ud af mørket.
Uanset hvor du er på din vandring og hvordan forårets brus får fat i dit hår og dit blod, så giv dig tid.
Tid til at sidde i solen. Tid til at mærke vinden. Tid til at nyde vandet og himlens foranderlighed.
Du kan lægge dig på græsset, lade jorden bære dig, lade jordens kræfter genoplade dine batterier og give slip på sorgerne og bekymringerne. Ånde ind - Mærke du er her, og du er livet:)
Jeg ønsker dig et rigtigt skønt forår og sender dig sådan ca. tusind nye mælkebøtter på vej:)
Kærligst Heidi
Læs mere her om terapi og kurser www.heidifrier.dk