I Løgismose ynder vi middelhavet, Frankrig og Italien, og det er da heller ikke spor vanskeligt at forelske sig i varmen, lyset, vinen og maden. Men når først sommeren er over os, det er fredag og solen skinner, er der intet som det danske land.
I ugens nyhedsbrev skal vi derfor smage på dansk, økologisk vin, mæske os i danske jordbær med mælk og fløde fra fritgående malkekøer, spise gourmethotdog udviklet af det danske Bocuse d'Or team og sippe drinks med dansk gin på terrassen i eftermiddagssolen.
Rigtig god sommerweekend!
VEJRHØJ VINGÅRD
Gode danske vine
For få år siden kunne man hævde, at dansk vinproduktion aldrig ville bidrage til velsmag. Det er fortid. Med øvelse og klimaforandringer, der gør det muligt at høste modne druer hvert 3-4 år, er der nu flere danske vingårde, som producerer vine af høj kvalitet. Vejrhøj Vingård er en af dem.
Medlemstilbud mix 3 flasker og spar 20%
Medlemstilbuddet gælder til og med 29. august. Husk at logge ind.
Sterling er lavet på Solaris-druer høstet i hånden. Vinen modner i små fade i 9 måneder. Resultatet er en afstemt hvidvin med noter af æbleblomster, modne pærer og citrus balanceret af søde krydderier fra fadene. Dette er en af de mest vellykkede, fadlagrede vine i Danmark.
Vejrhøj Solaris Sterling øko 2022, Vejrhøj Vingård
Klipping Rosé er en af de få rosévine, der produceres i Danmark. Vinen er lavet på et utraditionelt blend af Cabernet Cantor og Muscaris, som er to tyske krydsninger fra slut 1980'erne. Mosten trækker med drueskinnet fra den blå Cabernet Cantor, indtil den ønskede farve er opnået, og gærer derefter i ståltank. Resultatet er en saftig og frisk rosé.
Daler er en mousserende vin skabt efter Champagnemetoden. Vinen er lavet på den vinterhårdføre drue Hibernal, hvilket resulterer i en vin med høj syre og noter af syrlige æbler, pærer, lime og mandarin. En sprød, behagelig vin, perfekt som aperitif og til alle andre stunder, hvor du ville drikke ægte Champagne.
Hjemmebagte kræmmerhuse med vaniljecreme og jordbær
De sprøde, søde og små kræmmerhuse er måske en lidt old school dessert, men ikke desto mindre både hyggelig og festlig for både børn og voksne – særligt hvis du serverer dem i en skål fyldt med sukker.
Intet kipper tydeligere med det danske sommerflag end friske, søde jordbær. Man bliver glad i låget, når man på tur gennem det danske sommerland passerer skilte med selvpluk jordbær og slår sig ned i jordbærrækkerne og guffer sig mæt i de små, søde bær.
Vi spiser dem i massevis, og hver især har vi vores foretrukne måde at nyde jordbær på. I Løgismose ynder vi at spise dem klassisk med mælk og fløde og et lille drys sukker – mere behøves ikke, blot råvarerne er i orden. Derfor kommer de mælkehvide dråber fra fritgående, økologiske malkekøer og er mærket med tre dyrevelfærdshjerter og Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse.
Som officiel sponsor for Bocuse d'Or Danmark har vi været på besøg i Bocuse d'Or køkkenet. Her blev vi klogere på, hvordan du skal du servere en sommerhotdog – med en økologisk, dansk grillpølse, rabarber-BBQ, råsyltede løg og remoulade lagt i en smørstegt briochebolle.
Vi tør næsten godt sige, at den smager bedre end hos den lokale pølsevogn.
Nord for Fredensborg med udsigt over Esrum sø, se der ligger én af Danmarks smukkeste vingårde og destillerier, Stengården. Det var her sommelier og dipWSET, Thilde Maarbjerg, og Danmarks (måske) bedste spiritusmager, Henrik Elsner, skabte Thildes gin i ly af Corona.
Med Thildes gin behøves ikke meget andet end god tonic og rigeligt med is. Det til trods, får du en nem opskrift på Thildes gin blandet med æblemost af fynske æbler, mangosirup og en masse citron til de hyggelige eftermiddage og aftener fulde af appetit på livet.
En klassiker med karaktér, baseret på æteriske olier fra den asiatiske Litsea Cubeba, som spiller op til de økologiske enebær, imens grape og rabarberrod letter og raffinerer udtrykket.
Thildes Gin Premium Limited Edition, Stone Grange Distillery
Medlemspris 2 flasker 550,-
SPAR 200,-
Medlemstilbuddet gælder til og med 29. august. Husk at logge ind.
Du kan altid bladre dig igennem den aktuelle udgave af magasinet, læse artiklerne, lade dig inspirere og købe direkte ved at klikke på ikonet med indkøbskurven.