KLUB ARKEN
Kunstsaloner


Deltag i en kunstsalon for KLUB ARKEN og oplev en stor privat samling med værker af det dansk-franske kunstnerægtepar Else Raasum og Jean Moreaux. Parret mødte hinanden på Kunstakademiet i Paris og rejste efterfølgende til Amsterdam og Bruxelles. Her lærte de Cobra-kunstnerne at kende og lod sig på hver deres måde inspirere af Jean Dubuffet, Asger Jorn m.fl.

Værtsparret Malene Ringvad og Peter Friederic viser rundt i kunsten i deres hjem i Gentofte og kurator Connie Boe Boss sætter Raasums og Moreaux’ kunst i perspektiv.

Der er kunstsalon den 18. og 19. august kl. 19 - 20.30. Pris: 150 kr. pr. person inkl. et glas vin og snacks.

Læs mere

KLUB ARKEN
Kirkekunst og kunsthåndværk


Tirsdag den 24. august kan du komme med KLUB ARKEN på tur til en række kirker i Storkøbenhavn, hvor vi går på opdagelse i moderne kirkekunst og kunsthåndværk.

På kirkebesøgene skal vi bl.a. se udsmykninger af Sophia Kalkau, Erik Brandt Dam, Peter Callesen, Jens Urup, Vilhelm Wohlert, Frank Maali, Margrethe Sørensen, Richard Jessen samt Svend Wiig Hansen. Vores guide på turen er tidligere sognepræst ved Davids kirke i København Anne-Mette Graugaard.

Pris: 375 kr. pr. tur inkl. transport, frokost og guide.

Læs mere

KLUB ARKEN
Gallerivandring i Indre By


Tirsdag den 7. september kl. 12-14 kan du tage med KLUB ARKEN og kunstformidler Camilla Rohde Madsen på gallerivandring i Indre By.

Vi skal blandt andet besøge Politikens Forhal – et udstillingsrum for den nyeste danske samtidskunst, Clausens Kunsthandel & Banja Rathnov Galleri & Kunsthandel samt Galleri Tom Christoffersen, der både repræsenterer nye og etablerede danske og internationale kunstnere.

Pris: 125 kr. pr. person.

Læs mere

FRIHED – 28 unges scenekunstneriske fortællinger om frihed


Søndag den 8. august kl. 14 indtager 28 unge fra hovedstadsområdet ARKEN med deres egne fortællinger om FRIHED. Forestillingen skildrer gennem dans og musik, hvad det vil sige at være ung i dag – på godt og ondt. Om hvordan det som ung er at stå over for udfordringer, der synes uoverkommelige – og om at samle mod til at kæmpe for deres drømme og det de tror på – trods alle odds.

Billetpris: 50 kr. pr. person.

Læs mere

KLUB ARKEN
Kunstmøder i august

Fredag den 8. august kl. 10.30: Kunstmøde i Guld og magi med museumsinspektør Gry Hedin.

Fredag den 27. august kl. 10.30: Kunstmøde i Farshad Farzankia  Hvis jeg står med samlingschef og seniorkurator Dorthe Juul Rugaard.

Vi byder på en kop kaffe og dagens kage eller et glas vin efter omvisningen. Pris: 70 kr. pr. person inkl. kaffe og kage eller et glas vin.

Læs mere

KLUB ARKEN
Vandring og vin på Kunstens Ø


Onsdag den 11. august kl. 17 kan du gå med på vandring i det skønne landskab omkring ARKEN og blive klogere på kunsten rundt om museet. På vandringen vil museumsinspektør Gry Hedin præsentere værker fra ARKENs udendørs skulpturpark og fra sommerudstillingen Spor af liv.

Efter vandringen kan man nyde en lækker tapas ‘to go’ i skulpturparken. Tapasmenuen tilkøbes separat i ARKENs webshop.

Billetpris inkl. et glas vin: 70 kr. pr. person.
Pris for tapas: 135 kr. pr. person.
Ved tilkøb af tapas kan det inkluderede glas vin ombyttes på dagen til en flaske vin på 25 cl. som kan tages med.

Læs mere

Maritim middag


ARKEN CAFÉ har sammensat en delikat sommermenu med en perlerække af velsmagende retter fra havets spisekammer.
Nyd en 4-retters menu med udsigt over Køge bugt onsdag den 7. juli eller onsdag den 21. juli.

Billetpris: 355 kr. pr. person (10% rabat for medlemmer af KLUB ARKEN)

Læs mere

KLUB ARKEN
Månedstilbud i ARKEN CAFÉ


I juli og august kan du købe en to-retters menu onsdag aften og få et et glas cava med i prisen. Månedstilbuddet er eksklusivt for medlemmer af KLUB ARKEN og gælder for kortholder og op til fem gæster pr. medlemskab.

Læs mere

Kontakt


KLUB ARKEN kan kontaktes tirs. - fredag kl. 10-13 på tlf. 70 20 60 22 eller e-mail: [email protected]

OBS: Bemærk at KLUB ARKEN holder ferielukket i uge 28 og 29.
Følg os
ARKEN
Museum for Moderne Kunst

Skovvej 100, 2635 Ishøj
Telefon: 43 54 02 22
[email protected]
arken.dk
 
Åbningstider
Tirsdag-søndag: 10-17
Onsdag: 10-21
Mandag: Lukket
Send til en ven
Tilmeld
Rediger profil
Afmeld