Besøg WallPipe fra Løvens Hule på Formland Måske så du WallPipe i den nye sæson 5 af Løvens Hule, hvor de tog derfra med en investering fra Christian Arnstedt. Se deres unikke lamper og hør deres historie, når du besøger Formlands iværksætterområde Creators Community, hvor de er blandt de udvalgte iværksættere. WallPipes lamper er håndlavede. De er skabt ud af genbrugte vandrør, som skulle have været smidt ud. Derfor passer de unikke lamper lige ned i tidens trend med bæredygtighed. Hver lampe bærer på sin helt egen historie. Før vandrørene blev til lamper, har de måske hængt på din gamle skole eller sågar et fodboldstadion. Måske de har bragt varme til et børneværelse, imens der er blevet leget og læst godnathistorier. Du kan møde WallPipe på stand 9336 i Hal L. |
|