PRESSE Pressemeddelelse: Mindre genåbning på erhvervsuddannelserne og AMU Børne- og Undervisningsministeriet har i weekenden meddelt, at man er blevet enige om en lempelse for elever, som skal have afsluttende praktisk undervisning op til svendeprøve, og for ledige, som skal deltage i længere AMU-forløb. "For mange af de ledige faglærte og ufaglærte er efteruddannelse i AMU nøglen til at blive opkvalificeret og komme i arbejde. Det gælder, hvad enten de søger beskæftigelse i den branche de kommer fra, eller om de har behov for omskoling til at søge helt nye veje", siger Lars Goldschmidt, formand DEG-B. Læs DEGs pressemeddelelse her. Fagbladet 3F: De "ældre" erhvervsskoleelever: Uddannelse bringer os videre i livet For de fleste erhvervsskoleelever, der har passeret 20 år, handler uddannelsen om at prøve noget nyt, komme videre i tilværelsen og få glæde i hverdagen, viser helt ny undersøgelse fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier. ”De ældre over 25 år er erhvervsuddannelsen ikke en dannelsesrejse – det handler om et eksistensgrundlag – at komme videre i livet og skabe tryghed i familien. De har måske oprindeligt ikke passet ind i grundskolens model. Så træffer de først deres valg senere i livet”, siger Ole Heinager, formand DEG-L, til Fagbladet 3F. Læs artiklen på fagbladet3f.dk her. Artikel: Nordjylland har ualmindelig succes med erhvervsuddannelser Tilslutningen til erhvervsuddannelserne er stadig for lav i forhold til de politiske mål, men trods det, udtaler formand for DEG-L, Ole Heinager til Politiken, at han er ’ok tilfreds’ med de stabile søgetal, da han frygtede et fald i søgningen som følge af manglende åbent hus og brobygning på grund af coronanedlukningen. Grundskolen skal af-akademiseres og der skal skabes mere plads til elever der er kreative og gode til at bruge deres hænder, hvis flere skal vælge en erhvervsuddannelse, tilføjer Ole Heinager. Printartikel i Politiken mandag den 29. marts. Artikel: Erhvervsgymnasier ånder lettet op: Årets søgetal er stabile “Vi har været bekymrede for årets søgetal på grund af coronaen. Alle elever kender ikke hhx og htx og ser først den mulighed på brobygningsforløb. Så vi er godt tilfredse i år, selv om vi selvfølgelig gerne ser, at flere unge søger ind på hhx og htx,” siger Ole Heinager, formand DEG-L. Læs hele artiklen om søgetallene til de erhvervsgymnasiale uddannelser på Gymnasieskolen.dk her. Artikel: Søgningen til erhvervsuddannelserne står i stampe Altinget har den 26. marts sat fokus på det problematiske i, at der ikke er fremgang på erhvervsuddannelserne. Søgningen ligger under den politiske målsætning, hvilket ærgrer både Lars Goldschmidt, Formand DEG-B, og Ole Heinager, formand DEG-L, der udtaler sig om de nyeste søgetal. Find artiklen her. TV2 News, DR TV-avisen, P4 radioavisen: Genåbning Efter nyheden om yderligere genåbning fra den 22. marts har Ole Heinager, formand DEG-L, udtalt sig til en række medier om betydningen heraf for erhvervsskolerne. Han udtaler blandt andet ”Det er glædens dag. Det er foråret, der kommer til os” og ”Det er den bedste nyhed, vi har fået, siden vi lukkede ned før jul. Det her er elever, der har valgt en uddannelse, hvor man skal bruge hænderne, og det er svært at gøre over en computer.’ Se både indslag på tv2 News (kræver login), TV Avisen på DR og hør indslag på P4. Artikel: Genåbnede gymnasier har holdt smitten ude Ét smitteudbrud på ét gymnasium, hvor én elev og én lærer blev smittet. Det er omfanget af smittespredningen på de gymnasier, der fik lov at åbne fysisk for elever den 1. marts og frem til den 17. marts, viser en rundspørge, som Gymnasieskolen.dk i samarbejde med Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier og Danske Gymnasier har foretaget. Læs artiklen og se resultatet af rundspørgen på Gymnasieskolen.dk her. Artikel: Rosenkrantz-Theil afviser at sænke niveauet i matematik Et udkast til en ny læreplan for matematik B på stx og hf, tolkes af flere til at lægge op til at sænke matematikniveauet i gymnasiet. Formand for DEG-B, Lars Goldschmidt gav i Altinget udtryk for sin bekymring. ”Det er ikke vejen frem at forestille sig, at vi skal være dårligere til matematik. Det er det helt forkerte svar. Vi skal i stedet finde ud af, hvordan man giver skolerne mulighederne for at levere”. Børne- og undervisningsministeren beroliger dog bekymrede partier og aktører. Regeringen ønsker ikke at sænke niveauet, fastslår hun. Læs artiklen på altinget.dk her. POLITIK Forslag til finanslov 2022 I uge 12 har DEG på LinkedIn og Twitter delt fire forslag til Finansloven 2022. DEG mener, at det kan styrke ungdomsuddannelses- og voksen- og efteruddannelsesområdet væsentligt, hvis de fire forslag bliver implementeret i finansloven. Se alle DEGs forslag og tilhørende analyser her. ANALYSER Hvorfor vælger voksne at starte på en erhvervsuddannelse? Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier har i samarbejde med 32 medlemsskoler undersøgt, hvorfor de voksne elever, der går på erhvervsskolerne, har valgt at gøre netop det. Undersøgelsen viser, at elever over 25 år starter på en erhvervsuddannelse for at komme videre i livet og skabe en høj grad af stabilitet og sikkerhed for fremtiden i form af stabil indkomst og jobsikkerhed. Målet med uddannelsen er, at den skal være med til at skabe glæde i tilværelsen. Flere fakta om den voksne målgruppe på eud i analysen her. Børne- og Undervisningsministeriet: Nyt taksteftersyn på AMU Med trepartsaftale om styrket og mere fleksibelt voksen-, efter- og videreuddannelse (2018-2021) blev det besluttet, at der skulle gennemføres et taksteftersyn på AMU. Taksteftersynet er nået til vejs ende og viser at der i perioden fra 2016 til 2019 er sket en forbedring af økonomien på AMU. Læs analysen her. KONFERENCER OG EVENTS Tilmeldingen til DM i Teknologi og Erhvervscase er åben Tilmeldingen til DM i Teknologi og Erhvervscase 2021 er åbnet. Vi håber, rigtig mange hhx’ere og htx’ere har lyst til at deltage. Usikkerheden omkring coronasituationen gør desværre, at de regionale mesterskaber med fysisk fremmøde er aflyst i 2021. De regionale mesterskaber erstattes af en videopræsentation. Den 3. september 2021 offentliggør dommerne, hvilke hold, der har kvalificeret sig til finalen. Vi håber at kunne invitere de ti finalehold til en spændende finalistdag med middag og overnatning i København den 28. september. Finalen fejres i tæt samarbejde med Dansk Erhverv i Børssalen i København den 29. september. Læs mere her. Digital konference om undervisning i iværksætteri Synes du også iværksætteri er spændende og vil du være med til at udvikle fremtidens iværksættere? Så sæt kryds i kalenderen den 20. maj, hvor Projekt Undervisning I Iværksætteri afholder en gratis digital konference målrettet erhvervs- og erhvervsgymnasialeuddannelser. Læs mere om konferencen her og om projektet her. Oplæg om faglig trivsel i GL Den 19. marts holdt DEG oplæg for GL’s områdebestyrelse for hhx og htx om faglig trivsel. Oplægget handlede om DEG’s projekt om faglig trivsel og blev efterfulgt af en god og konstruktiv dialog om faglig trivsel både før og under corona-nedlukningen og andre relaterede emner. Alle var enige om, at det var et godt og konstruktivt møde, og at der er flere samarbejdsflanker at tage fat på. EKSTERN Klimavenligt talentprogram for innovative unge på erhvervsskolerne Erhvervselever på hele Sjælland fra Hillerød til Lolland-Falster får nu mulighed for at dygtiggøre sig gennem talentprogrammet Erhvervstalenter i innovation og entreprenørskab. Det er Akademiet for Talentfulde Unge Øst, der står bag Erhvervstalenter med støtte fra Nordea-fonden. Ansøgningsfrist til Erhvervstalenter er den 1. april og ansøgningslink findes på ATU Øst’s hjemmeside her. Ny debatbog om erhvervsuddannelserne og erhvervsskolerne Forfatterne Hans Skjerning og Gert Svendsen har skrevet bogen ”Hvad skal der til?” – en debatbog om erhvervsuddannelserne. Forfatterne fremsætter idéer til, hvordan fremtidens udfordringer kan løses, så vi fortsat sikrer, at der er elever nok på de danske erhvervsskoler til at sikre samfundets behov for håndværksmæssig arbejdskraft. I bogen er der interviews med politikere og embedsmænd samt folk i erhvervsskolesystemet eller tilknytning hertil. Bogen kan købes i boghandlen, eller hos forfatterne for 249 kr. |