 | Rose Marie Ulveman | Journalist | |
|
|
| Nyhedsoverblikket i dag handler om kontrol med pesticider og om en russisk spionfond, der har betalt millioner af kroner til kampagner i blandt andet Danmark. Det skal også handle om en S-kandidat til Europa-Parlamentsvalget, der vil skrotte et årelangt forbud mod atomkraft, og at knap to ud af tre danskere ikke kan nævne et eneste dansk medlem af EU-Parlamentet. | |
| Kontrollen med forhandlere af pesticider er faldet med næsten 85 procent på få år | |
| De kan være gavnlige. Men nogle pesticider er så kraftige, at de risikerer at forurene grundvandet og dermed ende i danskernes vandhaner. Derfor møder det nu stor kritik, at der i tre af fire kontrolbesøg ved pesticidforhandlere sidste år blev fundet brud på reglerne i form af blandt andet salg og besiddelse af ulovlige pesticider, uforsvarlig opbevaring og brudte emballager. | |
| Salg eller opbevaring af ulovlige pesticider udgør halvdelen af de overtrædelser, der blev fundet i 2023, viser tal fra Miljøstyrelsen. I Danmarks Naturfredningsforening kalder direktør Lars Midtiby tallene for »fuldstændig groteske«. | |
| »Det viser en meget lemfældig omgang med nogle af de skadelige stoffer, der jo potentielt kan have meget store skadelige effekter på vores natur, på vores drikkevand og på menneskets sundhed. Det er både overraskende og meget beskæmmende, at tallene er så alvorlige, som de er«, siger Lars Midtiby: | |
| »Intet tyder på, at problemet er nedadgående« | |
| At der blev fundet overtrædelser ved tre af fire tilsynsbesøg sidste år, er ikke det eneste, der forarger direktøren. | |
| I 2023 blev der foretaget i alt 16 tilsynsbesøg ved danske pesticidforhandlere. Året forinden var der 51 tilsynsbesøg, og i 2021 var der hele 103. På to år er antallet af kontroller altså faldet næsten 85 procent. | |
nullFoto: Alexander Kazakov/Ritzau Scanpix |
| Russisk spionfond har betalt millionbeløb for kampagner i Danmark og EU | |
| Pravfond har betalt en række medier, der spreder indhold på dansk og andre sprog, og det indhold betegner eksperter som russisk propaganda. Pravfond får en stor del af deres penge fra den russiske stat. | |
| Dokumenterne, som DR har fået adgang til, viser, at den russiske stat fortsætter sine påvirkningsoperationer i Danmark og resten af EU. Det siger Mark Galeotti, der er en af verdens førende eksperter i russiske sikkerhedsanliggender: | |
| På papiret arbejder Pravfond med kulturfremstød og finansiering af retshjælp fra russiske borgere, men DR skriver, at flere vestlige kilder i vestlige efterretningstjenester ikke er i tvivl om, at det er en efterretningsdrevet påvirkningsorganisation: | |
| - Fonden har fra start været en efterretningsdrevet påvirkningsfront. En efterretningsdrevet organisation og en base for efterretninger og indhentning, siger en anonym kilde til DR. | |
| S-kandidat vil skrotte forbud mod atomkraft | |
| »Atomkraft er en grøn kilde i den forstand, at når man først har sat det hele op, sat strøm og kabler til, så bedriver man sådan set fossilfri energi. Der skal man på det her tidspunkt være klar til at diskutere alle alternativer. Og jeg synes, det er rigidt og forkert, at vi stadig blokerer for et af dem«, siger Magnus Barsøe til Politiken. | |
| Forbuddet mod atomkraft blev i 1985 vedtaget på initiativ fra netop Socialdemokratiet samt SF, Radikale Venstre og Venstresocialisterne, som pressede den daværende borgerlige regering til at indføre forbuddet. | |
| Men Magnus Barsøe mener, at tiden er løbet fra 1985-forbuddet, der blev vedtaget, mens marcher mod atomkraft stadig var almindelige i Danmark, og der blev demonstreret mod Barsebäck på den anden side af Øresund. | |
| I dag producerer flere EU-lande atomkraft, på FN’s klimatopmøde COP28 i december indgik 22 lande aftale om at tredoble mængden af atomkraft frem mod 2050, og i 2022 anerkendte EU-Kommissionen atomkraft som en grøn energikilde. | |
| To ud af tre kan ikke nævne én dansk EU-parlamentariker | |
| Der er under én uge til, at danskerne skal til stemmeurnerne ved Europa-Parlamentsvalget. Men en ny undersøgelse fra Voxmeter viser, at to ud af tre danskere ikke kan nævne én EU-parlamentariker. | |
| Mere præcist 62,2 procent svarer ’ved ikke’ til spørgsmålet, som de har fået stillet mundtligt. Det er stort set samme andel som i en lignende måling i 2019, hvor det gjaldt 64 procent - dog blandt 1766 personer. | |
| Resultatet overrasker ikke Derek Beach, professor ved Aarhus Universitet. | |
| »Det er lidt en floskel, men man plejer at sige, at i Bruxelles kan ingen høre dig skrige, og det skyldes mange forskellige grunde«, siger Derek Beach til Ritzau. | |
| »Uanset hvor gode politikerne er - og vi har gode med fremtrædende poster - bliver det ikke dækket af medierne, siger han.« | |
| Flest af de adspurgte i Voxmeters undersøgelse nævnte Venstres Morten Løkkegaard, der med cirka 207.000 stemmer var den største stemmesluger i 2019. Det kunne knap hver femte. | |
| Gamle lader skal blive til internationale kunsthaller | |
| Guldborgsund Kommune har en plan til 20 millioner kroner. Den vil indrette nogle gamle lader til et udstillingssted for international samtidskunst. De ligger ved Fuglsang Herregaard, Vennerslund Gods og i Bønnelyckes Pakhus i Nysted. Tanken er, at der på længere sigt skal oprettes 20 udstillingssteder ved ubrugte industribygninger og landbrugslader, hvor der kan fremvises international kunst. Hvert sted skal huse et enkelt stort kunstværk af en kunstner. | |
| Hvor hører du til denne sommer i København? | |
| Hvad tager du med som side dish til grillarrangementet i din vens gård? Spaghetti vongole? Et fad med Marlboro Gold? Hvad er din yndlingssommerdrik? Pet nat? Piña Colada? Og smører du dig ind i kokoslugtende sololie eller økologisk Rudolph Care, når du soler dig ved havnebadene? Eller bliver du helst inde i skyggen? Du ved det måske ikke, men dine præferencer siger meget om, hvem du er. Vi har – baseret på heftige fordomme – lavet en test til dig, så du kan få bekræftet, hvilken sommerarketype du er, og hvor du hører til i det københavnske byrum, når solen står højt. Tag Ibyens test og se, om du lever op til dine egne og vores fordomme. | |
| Emilie Meng-sagen: Hvorfor spiller Eske Willerslev og et par jeans en afgørende rolle? | |
| I to drabssager, der skal for retten, har politiet fundet DNA på offerets jeans. DNA, som matcher de mænd, der står tiltalt for at have dræbt de to kvinder. Nemlig i sagen om drabet på sexarbejderen Hanne With i 1990, hvor DNA nu endelig har ført til en anholdelse. Og så i sagen om drabet på den 17-årige Emilie Meng i 2016, som i disse dage er for retten i Næstved.
| |
| I de her år gør DNA-teknik det i det hele taget sværere at slippe ustraffet fra alvorlige forbrydelser. Og i morgen skal den kendte forsker, Eske Willerslevs, indtage vidnestolen i Næstved og fortælle, hvordan der er lykkedes ham, at sikre DNA fra Emilie Mengs bukser, der havde ligget i en sø i flere måneder. | |
|  | | Ældresagen åbner en samtalelinje, hvor brugerne kan ringe ind, hvis de savner en at tale med. |  | | Retten i Holbæk fortsætter en straffesag mod vikarer fra en sikret institution, der bl.a. er tiltalt for at tage piller med to varetægtsfængslede på stedet. |  | | I USA ventes retten at indlede en sag mod Hunter Biden, præsident Joe Bidens søn, der er tiltalt for ulovlig våbenbesiddelse. |
| |
nullFoto: Mette Dreyer/POLITIKEN |
| EU-parlamentariker Asger Christensen kalder dyreaktivisters dokumentation af dyremishandling under de lange transporter ned gennem Europa for følelsesporno. | |
|