Vi har i dagens nyhedsbrev udvalgt både klassiske koncerter og jazzkoncerter i vinter- og forårsmånederne. Men vi har som altid billetter til mange andre koncertoplevelser i vores Plus-univers. |
|
|
Med sin exceptionelle indlevelse og formidable udtryksvilje er Katrine Gislinge en af Skandinaviens mest markante pianister. Katrine Gislinge spiller Beethoven, Debussy og Chopin til en frydefuld koncert i forårets tegn på Bellevue Teatret. Lørdag 17. maj kl. 17 Bellevue Teatret, Strandvejen 451, Klampenborg |
|
|
Som det første ensemble nogensinde modtager Den Danske Strygekvartet i 2025 en af verdens store musikpriser, Léonie Sonnings Musikpris. Op til prisoverrækkelsen viser kvartetten sit brede kunstneriske virke blandt andet ved en musikdramatisk koncert på Bellevue Teatret: Jeg trykker varmt din hånd med udgangspunkt i Dmitrij Sjostakovitjs strygekvartetter og breve. Ord og sætninger fra Sjostakovitjs breve er sammensat til en kraftfuld monolog, der opføres af Lars Mikkelsen i rollen som Sjostakovitj og instrueret af Karen-Lise Mynster. Mandag 26. maj kl. 20 Bellevue Teatret, Strandvejen 451, Klampenborg |
|
|
I anledning af treårsdagen for krigen i Ukraines begyndelse 24. februar, sættes der med en todelt begivenhed fornyet fokus på den humanitære katastrofe som enhver krig er. Første afdeling er en talk med tidligere minister og Europaekspert Lykke Friis som moderator, hvor også journalist Adam Holm, der selv har rejst i og skrevet om det krigshærgede Ukraine, medvirker. Anden afdeling er en koncert, hvor Benjamin Koppels requiem, Story of Mankind, bliver opført. Torsdag 20. februar kl. 20 Bremen Teater, Nyropsgade 39-41, København V |
|
|
Portable Infinity er en international gruppe stiftet af Benjamin Koppel i forbindelse med Summer Jazz i 2021. Gruppen består af fire af den internationale jazzscenes største navne, der allerede har turneret over hele Europa med stor succes. Deres første album, med titlen Portable Infinity udkom i november 2024 under stor bevågenhed og foråret 2025 byder på endnu en omfangsrig Europa-turné på de vigtigste og største jazzscener. Lørdag 22. februar kl. 20 Valby Kulturhus, Valgårdsvej 4, Valby |
|
|
DSB og Politiken inviterer rejselystne læsere på en unik togrejse fra København til Hamborg. Kom med kulturtoget på operarejse og se ‘Rigoletto’ af Giuseppe Verdi i Staatsoper Hamburg. Du kan også få en eksklusiv rundvisning i fantastiske Elbphilharmonie! Toget kører fra Københavns Hovedbanegård 18. marts klokken 8.22. Vi søger for et godt mødested, så alle kan få en kop kaffe og en croissant med på turen. Herefter har vi vores egen togkupe, hvor vi langs ruten har forskellige små indlæg med opera i centrum. Foto af Niklas Marc Heinecke Tirsdag 18. marts - onsdag 19. marts Københavns Hovedbanegård |
|
|
Mohammad Rasoulof var idømt otte års fængsel for at have kritiseret det iranske præstestyre og ikke mindst dets voldelige nedkæmpelse af Kvinde Liv Frihed!-demonstrationerne, da han i foråret flygtede ud af Iran. Filmen, der er optaget i dybeste hemmelighed, havde verdenspremiere i Cannes, hvor den bl.a. modtog ’Juryens særlige pris’. ’Frøet fra det hellige figentræ’ er udvalgt som Tysklands officielle Oscar-kandidat. ❤️❤️❤️❤️❤️❤️ | Filmen fik hele 6 hjerter af Politikens anmelder |
- Film for 2 - betal for 1
- Køb 1 billet og tag en ledsager med gratis til dagens første forestilling.
- Vis dit Pluskort på mobilen, når du køber billetterne.
- Gælder hver dag fra 13. til og med 26. februar.
|
|
|
|