Nyheder fra dyrenes verden
Se nyhedsbrevet i en browser
 
Sommerferien er startet og byder på lyse nætter i Danmark, og nu kan du også benytte de lange lyse aftener til at besøge Ree Park Safari.
Der er meget at opleve og overalt vrimler det med dyreunger. Bjørneungerne tumler på prærien, og ulveungerne er lige begyndt at komme ud af deres hule.


Du kan sende ungerne på sommerskole i Junior Ranger Summer Camp, eller selv tage med børnene på Natpatrulje, hvor dyrene lægges i seng, og I selv sover i de store Safaritelte. Husk at vi fra den 8. til 30. juli har åbent til kl. 20.
Vil I have oplevelser efter lukketid, men gerne vil hjem og sove i egen seng, er der den 4. juli en koncert med Police Symphony Orchestra, og en del af billetindtægterne går til Ree Parks aktiviteter i Kenya.  


God læsning
Ree Park Safari er åben til kl. 20
I sommerferien er der lange lyse nætter, og du kan nu udnytte de skønne sommeraftener til at besøge dyrenes verden.
Fra den 8. - 30. juli har vi åbent til kl. 20, og spisestederne har også åben, så du kan nyde din middag i parken og hvad med at slutte af med en tog - eller safaritur. 
Du kan også vælge at tage en pizza eller måske en grillpakke med hjem, hvis benene er trætte, og du ønsker at lægge benene op i sofaen.

Se mere

 
Kom til koncert og støt en god sag
Central Station bliver en storslået ramme, når det tjekkiske symfoniorkester Police Symphony Orchestra spiller en festlig koncert i Ree Park Safari. Police Symphony Orchestra har mere end 60 engagerede unge musikere, og repertoiret spænder fra klassisk musik, filmtemaer, pop, rock til blues og swing. 
Business Djursland er arrangør for koncerten og overskuddet går til Ree Park Safaris store arbejde med naturbeskyttelse i Afrika

Læs mere 

 
Junior Ranger Natpatrulje
Dyrene skal ikke bare passes på i dagtimerne. Vær med til at lægge dyrene i seng, og sov selv i telt til lyden af løvebrøl og ulvehyl.
Hele sommerferien kan du hver lørdag til søndag tage med på Natpatrulje, hvor du både kigger ind til dyrene i staldene og tager på natløb mellem de vilde dyr i parken. Vil du med på en spændende ekspedition ind i dyrenes magiske verden?  

Læs mere 
Fotokonkurrence 2017

I samarbejde med CEWE afholder vi igen i år fotokonkurrence. Det er tilladt at skyde på dyrene, så længe du gør det med kamera. Fang de bedste øjeblikke på din tur rundt i parken, og deltag med de billeder, du synes passer bedst til de 4 kategorier, vi har sat op. 
Første præmien er en overnatning i Safari lodge telte i parken til en værdi af kr. 3.600.
Læs hvordan du selv kan deltage.

Læs mere
Junior Ranger Summer Camp 
Fra uge 26 - uge 31 er det muligt for børn i alderen 6 - 13 år at komme på sommersafariskole. Indholdet på summer campen er tilpasset forskellige aldersgrupper, så der lige er de udfordringer, der skal til for at gøre ugen spændende, og alle samtidig kan være med. Det bliver en sjov og spændende uge, hvor 5 dage tæt på dyrene både foran og bagved kulisserne flyver afsted. Der er fire måltider hver dag inkluderet i prisen, og guiderne møder jer ved lågen hver morgen kl. 8.00 og byder velkommen til dagens aktiviteter. 
Der er stadig enkelte ledige pladser tilbage.

Læs mere og book din plads
 
Lån en cykel og tag i Ree Park 
Har man ikke bil kan det være svært at besøge Ree Park. Men nu er det muligt at låne en cykel, når man booker sin billet gennem VisitDjursland. Oplevelserne starter allerede, når man står af bussen i Ebeltoft og stiger på cyklen. Den 8 km lange Natursti fra Ebeltoft til Gravlev byder på mange naturoplevelser inden de mere eksotiske dyr i Ree Park skal opleves.

Læs mere
Ree Park Safari Run 
Ree Park Safari Run 2017 er overstået, og løberne har tilsammen indsamlet 124.130 kr, som nu kommer projekter i Kenya til gode. Aarhus Motion er arrangør, og pengene gør det bl.a. muligt at fortsætte kampen mod krybskytteri i det område i Masai Mara, hvor Ree Parks luksus safari camp, Karen Blixen Camp, ligger. Læs hvad pengene går til, og reserver allerede nu datoen til Safari Run 2018.

Læs mere
Website
Website
Facebook
Facebook
YouTube
YouTube






This email was sent to [email protected]
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Ree Park Safari · Stubbe Søvej 15 · Ebeltoft 8400 · Denmark