Søndag 18. maj kommer DR Ramasjangs seje pige med de lyse fletninger til GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA. Alle kan være med, når Motor Mille laver et fantastisk show, som vil få børn og voksne til at hoppe, dreje rundt og baske med armene. Det bliver et show fyldt med dans, musik, sjov og ballade. Når entrebilletten er betalt, er showet med Motor Mille gratis. Årskortholdere kan gå direkte ind og opleve showet.
Kom hurtigere ind i parken Vi anbefaler, at du parkerer foran parken og går ind. Det er hurtigere på en dag, hvor vi har erfaring med, at der kommer mange gæster i parken. Du er velkommen til at hente bilen senere og tage på safari i parken. Vær dog opmærksom på, at vi lukker for indkørsel klokken 17, altså en time før parken lukker.
|