Oplev det spirende sommerprogram for Fasangården og besøg os på gården
Kom til frokost i det grønne på Fasangården |
Fasangården i hjertet af Frederiksberg Have har åbent for udeservering, så du nu kan nyde din frokost i det grønne. Hvad der egentlig er titlen på det tidløse oliemaleri af Édouard Manet skaber et godt billede af en majfrokost på restaurant Fasangården. I hjertet af Frederiksberg Have står køkkenchefen Andreas og kokken Hector bag gryderne med udsigt til den blomstrende have og laver mad i ’casual fine dining’-stil. Og nu er det muligt at suge solstråler til sig under frokosten. Andreas er tidligere Michelin-kok på den to-stjernede restaurant Vollmers i Malmø og drømmer om at lave mad, der afspejler sæsonen og vejret. Kan man få solen ud i køkkenet og ned på tallerkenen, lykkes man. Den mission tager Andreas op, som bl.a. har indført tavleretter. ”Man kan næsten gætte, hvad folk vi spise, når man kigger på vejret - og der er det fedt at kunne tilpasse tavleretterne efter det. Samtidig giver det os mulighed for at omfavne råvarer, man ikke umiddelbart putter på rugbrød og f.eks. servere hvide asparges”. Tavleretterne skifter løbende efter sæsonens råvarer, havens urter og graden af solskin. |
|
|
Live-jazz og hvide asparges |
I år kan du hver søndag i maj nyde sprøde toner af live jazz i gården, mens tavleretten byder på dampede hvide asparges med urter fra haven, brunet smør og fjordrejer marineret i hyldeblomst til 325 kroner. Det faste frokostkort kan også fås udendørs og det samme gælder kolde glas og snacks. Jazzen spiller kl. 12-15 hver søndag i maj. |
|
|
Er du på spadseretur i Frederiksberg Have, kan du stoppe forbi Fasangården og få en kold øl eller varm kaffe to go i udebaren. Hils gerne på hønsene på vejen, som igen er blevet sluppet løs i køkkenhaven. |
|
|
Petanque, havespil og snacks i solen |
Har du en franskmand gemt i dig eller bare en glæde for havespil, kan du tage et spil petanque i haven. Petanquebanerne er netop blevet fejet, så der er rig mulighed for at udfordre familien eller vennerne. Det er gratis at låne kuglerne – ligesom kongespil og tæpper også er til fri benyttelse på plænen. Skulle tørsten eller appetitten melde sig undervejs, er hjælpen ikke længere væk end et blink til tjeneren. |
|
|
SPIS MED VED LANGBORDET TIL DISTORTION 1. JUNI |
Til dette års Distortion er vi sammen med Copenhagen Cooking værter for en langbordsmiddag, der fejrer kartoflens alsidighed og store smag. Vi sørger for en stribe innovative og velsmagende retter, hvor kartoflen spiller hovedrollen. Glæd dig til en 4-retters menu baseret på de klassisk, danske råvarer, men med smagsnoter fra både det japanske og sydeuropæiske køkken. Saml dine venner, mød nogle nye og kom og vær med til en uforglemmelig kulinarisk oplevelse i hjertet af København. Hvad: kartoffellangbordsmiddag til Distortion Hvornår: torsdag 1. juni 2023 kl. 18.00 - 21.30 Hvor meget: 375 kr. pr. kuvert |
|
|
MÅ VI KOMME MED TIL SOMMERFEST? |
Skal du have vennerne til havefest, fejre livets store mærkedage, eller mangler du maden til konfirmationen, studentergilde eller fødselsdagen, kan du lade vores kokke gøre arbejdet og få maden leveret lige til døren, klar til at anrette og servere. Vælg mellem vores udvalg af sommerbuffet, 3-retters menu, spændende tapas eller delikate receptionsmenu. Alle menuer er tilberedt af årstidens bedste råvarer, håndplukkede delikatesser og lokale grøntsager serveret sammen med nybagt surdejsbrød og økologisk, dansk kød. |
|
|
Du modtager denne email, fordi du er tilmeldt Meyers nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig vores nyhedsbrev. Vi passer på dine personlige oplysninger
Læs mere hvis du vil se, hvordan vi behandler dine personoplysninger. |
Dampfærgevej 10, 2100 København Ø |
|
|
|