Ingen billeder? Web-version

 

Der er nu åbent for tilmelding til årets tværnordiske samling om offentlige måltider – Nordic Assembly

I samarbejde med det nordiske netværk Nordic Plate og Copenhagen Cooking & Food Festival glæder vi os til at præsentere Nordic Assembly. En konference, der sætter spot på offentlige måltider og det nye nordiske køkken. Dette års konference omhandler offentlige måltider til børn og unge. Konferencen foregår fredag den 31. august, og billetterne er sat i salg.
 

Læs mere om Nordic Assembly her

De mange offentlige måltider udgør en væsentlig del af de offentlige budgetter, og det er sund fornuft i mere end én forstand, at de offentlige måltider betragtes som andet end en udgift. Maden på de offentlige tallerkener er et middel til at fremme madkultur, bæredygtighed, (mad)dannelse og folkesundhed.

Derfor har Nordic Plate, et tværnordisk samarbejde, taget initiativ til den første årlige samling om offentlige måltider. Denne gang med fokus på offentlige måltider til børn. I år foregår Nordic Assembly i forbindelse med Copenhagen Cooking & Food Festival i København. Konferencen afholdes hos Københavns Madhus.

Samlingen er for alle, der beskæftiger sig med mad og måltider til børn og unge i offentligt regi. Målet er at dele erfaringer og best practices på tværs af organisationer, faggrupper og landegrænser, så kvaliteten af mad og måltider til børn og unge løftes og kendskabet til Ny Nordisk Mad øges.

Følg med i nyheder om Nordic Assembly og de cases som vil blive præsenteret via vores Facebook-event lige her.

PRE-ASSEMBLY EKSKURSIONER
Når du køber din billet til Nordic Assembly, får du samtidig mulighed for at tilvælge en felttur torsdag d. 30. august. Her kan du gennem besøg på en række daginstitutioner og skoler i København, opleve hvordan Københavns Kommune har arbejdet med offentlige måltider til børn og unge.

Tilmelding til Nordic Assembly

Nordic Assembly er støttet af Nordisk Ministerråd og udviklet af aktører i netværket Nordic Plate med Københavns Madhus i spidsen.

 
 
 
FacebookTwitterInstagramWebsite
Københavns Madhus · Ingerslevsgade 44 · 1705 København V [email protected] · +45 4090 9109
Du får denne mail, da du har tilmeldt dig Københavns Madhus' nyhedsbrev.
Afmeld