Koncerter // April 2024

Beethovens klavertrioer


Trio con Brio Copenhagen

22., 23. og 25. april 2024 kl. 20.00

Vi er stolte af at kunne præsentere hele tre koncerter med et af vores mest trofaste ensembler gennem årene, Trio con Brio Copenhagen, når de gæster koncertsalen i slutningen af april. De tre koncerter afholdes i anledningen af deres 25-års jubilæum, hvor Beethovens klavertrioer vil indtage den centrale position. Nærmere betegnet vil du kunne opleve tre unikke koncerter, der hver især fokuserer på et særligt aspekt ved Beethovens kompositoriske virke, som det blev udkrystalliseret i hans klavertrioer.


Koncerten d. 22. april bærer overskriften ”Eksplosion”, og fremhæver hvor nyskabende Beethoven var allerede i sine tidlige livtag med triogenren, hvor de musikalske idéer bobler frem. 


Ved koncerten d. 23. april fokuserer trioen på ”Den anden side” – på den mere lyse, muntre og legesyge, nærmest satiriske- side, som alvorsmanden Beethoven også havde i sig.


Den afsluttende koncert d. 25. april, ”Mod nye verdener”, viser hvordan Beethoven i sine sene trioer (fx den vældige ”Ærkehertugtrio”) sprænger de wienerklassiske rammer for form og udtryk. Disse trioer er stærke og vægtige manifestationer for den musikalske nyorientering, som en række af Beethovens sene værker peger på.


Billetterne går hurtigt, så køb gerne i god tid, hvis du vil sikre dig en billet. Koncerten den 25. april er allerede udsolgt, men du dog kan skrive dig på venteliste til koncerten.

Medvirkende

Soo Jin-Hong (violin)

Soo Kyung-Hong (cello)

Jens Elvekjær (piano)


Køb billet 22. april
Køb billet 23. april
Venteliste 25. april

Følg os på Instagram


Vi opdaterer løbende med forskellige nyheder på vores Instagram-kanal @mogensdahlkoncertsal. Her kan du få opdateringer på vores koncertprogrammer, se mulighederne for at afholde events i vores lokaler samt deltage i nogle af vores konkurrencer, som vi afholder fra tid til anden, og, hvis du er heldig, vinde en af de skønne musikalske præmier.

Følg os på Instagram

Følg os på sociale medier