Godeftermiddag kære k-læser | Og velkommen til et nyt år. Jeg håber, at I fik fejret det gamle på behørigt vis, og jeg håber, at årets to første dage har lagt sig som gummigranulat på et atletikstadium klar til at blive betrådt og sat rekorder på. Der er ingen tid at spilde.
Kongens nytårstale er ikke til at komme udenom, og Kim Bach formåede at holde sig vågen til at se, analysere og karaktergive den. Et syvtal får den, for vist var den hæderlig, men også søvndyssende.
Andetsteds kan du læse Christian Ehlers’ årlige analyse af tendenserne inden for kommunikationsarbejdet i medlemsorganisationer, Katrine K. Pedersens tilbageblik på meme-året, der gik, Mark Herrons analyse af Jimmy Carters retoriske eftermæle, Nis Vraasøs mening om rekvisitter på talerstolen, og til slut giver Helene Kristensen dig svaret på et af alletiders store, kommunikative dilemmaer: Hvornår og hvordan fortæller man børnene, at julemanden ikke findes?
|
|
| Ses i næste uge | |
|
|