| Jes Stein Pedersen | Litteraturredaktør | |
|
|
| Tænker du over, hvem det er, der skriver de boganmeldelser, du læser? Den problematik har Ida Dybdahl fra Politikens litteraturredaktion skrevet en spændende kommentar om. | |
| Når man læser en boganmeldelse, kan man »få fornemmelsen af, at de fleste kritikere har fået den gode smag ind med modermælken. Eller helt anstrengelsesløst fået sprøjtet klassikerkendskabet ind i blodbanerne med en kanyle«, men sådan er det jo ikke, skriver Dybdahl. Hun giver ikke noget for den såkaldt objektive anmeldelse og vil gerne læse, hvordan anmelderen oplever et værk med hele sit sanseapparat, og hvordan litteraturkritikerens egne erfaringer påvirker læsningen og dermed anmeldelsen. Hun præsenterer i den forbindedelse ’gudetricket’. Hvad hun mener om det kan hun læse her. | |
| I forfatterinterview og portrætter kan man ofte fornemme den skrivendes syn på litteratur og måske også den ’erfaringshorisont’, Dybdahl lægger vægt på. Det er en hårfin balance for det er fint at skrive personligt, men det er jo ikke den skrivende, der er i centrum. | |
| Den balance har jeg selv søgt at finde i det portrætinterview, jeg for nylig lavede med digteren Klaus Høeck, som fyldte 85 i mandags. Jeg tog til Veflinge på Fyn med ambitionen om både at gøre Høecks metode og værk tilgængeligt for avisens læsere, og i den sammenhæng måtte jeg naturligvis stå ved en lang række personlige betragtninger - og smagsdomme. Som man f.eks. gør, når man kalder Høecks landets mest oplagte kandidat til Nobelprisen, fordi det er lige, hvad han er! Du kan læse hele interviewet her. | |
| Peter Wivels anmeldelse af Peter Nadas over tusind sider lange ’Lysende fragmenter’ er ikke anmeldt på den måde, Dybdahl efterlyser, og alle bøger egner sig da heller ikke til en sansebetonet anmeldelse. | |
| Wivel hylder Peter Eszterhás’ fantastiske oversættelse og lægger vægt på, hvordan bogen er skrevet. Den »fortælles helt uden kapitler, ud i en eneste køre. Selvfølgelig er der linjeskift, men dem fråser Nádas heller ikke med. Bogen er en udgravning, lag for lag afdækkes med tekstens små arkæologiske pensler. Den er ubegribelig godt oversat af Péter Eszterhás«, hedder det om Nadas’ ’stridsskrift’, hvori han »forsvarer den borgerlige frihed, demokratiets frihed, snarere end den republikanske, nationale frihed, som hans land i disse tider dyrker til overmål«. Her kan du læse hele anmeldelsen. | |
| Vidste du at Louis Pio blev racetænker i den sidste del af sit liv, som han tilbragte i USA? Socialdemokratiets stifter forlod det rummelige solidaritetsbegreb, han ellers havde hyldet hjemme i Danmark, da han engagerede sig i projektet, der skulle skabe ’White City’, en ny by i det uudviklede florida, hvor der kun måtte bo hvide. Jeg vidste det ikke. | |
| I den udgave af Bogfolk, der udkommer på fredag, kan du høre historiker og lektor ved Syddansk Universitet, Anders Bo Rasmussen, som er aktuel med ’Flugten til Amerika’ fortælle den overraskende historie. | |
|