Vestre Landsret har afsagt en kendelse den 7. juli med vidtrækkende konsekvenser for pantsætninger af EU betalingsrettigheder.
Ved kendelsen har Vestre Landsret bestemt, at Tinglysningsretten skal tinglyse et løsøreejerpantebrev med pant i betalingsrettigheder.
Der foreligger herefter retspraksis for, at den relevante sikringsakt ved pantsætning af betalingsrettigheder er tinglysning af pant i løsøre efter tinglysningsloven, og ikke som hidtil antaget anmeldelse af pantsætningen til NaturErhvervsstyrelsen.
I præmisserne for kendelsen henvises alene til det kærende har anført, og i kendelsen er alene gengivet, at kærende har anført, ”at betalingsrettigheder må anses for at være et immaterielt formueaktiv og ikke en simpel fordring, og at tinglysning således er den relevante sikringsakt for ejerpantebrevet”. Dette er således begrundelsen for det resultat, Vestre Landsret er kommet frem til.
Som følge af den meget kortfattede kendelse er der behov for en uddybende omtale af kendelsen, baggrunden for denne og retsvirkningerne af kendelsen, som du kan læse mere om på vores hjemmeside.