Kan vi knække koden til bedre mental trivsel i folkeskolen?

Lad os sætte mental trivsel på skoleskemaet! Danmarks Lærerforening og headspace Danmark inviterede i alt 350 folkeskolelærere med til konferencen 'Sæt Trivslen Fri' tre steder i Danmark.

Her blev de klogere på forskning indenfor blandt andet børneinddragelse, ensomhed og mobning – ligesom de fik mulighed for at diskutere selvværd, præstationspres og grænser med dygtige ungerådgivere fra headspace.

----

Der er næsten ikke noget mere livsbekræftende end de dage i august, hvor de små poder over hele landet begiver sig i skole for første gang med en skoletaske, der nærmest er på størrelse med dem selv. Glade og forventningsfulde er de, og langt, langt de fleste børn er rigtigt glade for at gå i skole i de første skoleår.

Sådan bliver det bare desværre ikke ved med at være. Trivslen i de ældre klasser falder for hvert skoleår og mistrivslen fortsætter nedad på ungdomsuddannelserne. Hver gang vi måler på børn og unges trivsel er den faldet.

Derfor har Danmarks Lærerforening og headspace inviteret folkeskolelærere over hele landet til tre konferencer ’Sæt Trivslen Fri’ om, hvordan vi kan forbedre skolebørnenes trivsel. Den første blev afholdt i Nyborg på Sinatur Hotel Storebælt d. 17. august, og i den efterfølgende uge i Kibæk ved Herning og afsluttende i Frederiksdal ved Lyngby.

Det skal lykkes

Vi har en bunden opgave slog både Christian Lund, national rådgivningschef, og Jeanette Hansen, uddannelsespolitisk konsulent i Danmarks Lærerforening, fast i deres åbningsbemærkninger. Trivslen i folkeskolen er faldet efter nedlukningerne på grund af corona, men den var allerede alt, alt for lav inden.

”Kære venner vi er simpelthen nødt til at få vendt denne triste udvikling, men det kan vi ikke uden stærke partnerskaber og samarbejde om opgaven. Derfor er vi her i dag for at udvikle de rette værktøjer sammen,” siger Christian Lund.

Og derefter satte Hilde Ulvseth, Ph.d. og adjunkt på læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole, flere ord på, hvor skidt det ser ud med elevernes følelser om det at gå i skole. Indsigterne er baseret på hendes Ph.d.-projekt, hvor folkeskoleelever er blevet spurgt om, hvad de synes om at gå i skole.

”En tredjedel af eleverne i de ældste klasser synes det er kedeligt at gå i skole, og lige så mange siger at de ikke bliver set som et helt menneske men blot som en elev. Alle eleverne efterlyser også at de føler sig betydningsfulde og anerkendte,” siger hun.

Hun har udviklet en række metoder til at få eleverne til at åbne munden om deres utilfredshed. Eleverne siger nemlig ikke umiddelbart, hvad der er galt, man er nødt til at spørge nysgerrigt ind. Og hendes metode blev der da også spurgt nysgerrigt ind til på alle tre konferencer, der sammenlagt talte 350 lærere.

Stort pres på eleverne

Hvis man hører lærerne selv om, hvad der er galt i folkeskolen, er svaret klart: ”Der er for meget pres”. Det var de to lærerkolleger fra Odense Mette og Dorthe enige om, da de deltog på konferencen i Nyborg.

”Der er sket et eller andet med folkeskolen, som gør, at eleverne ikke trives. Jeg mener det dels er inklusionstankegangen, men også det kæmpe pres, der er fra sociale medier, om hvordan man skal se ud, gå klædt og tale for eksempel. Jeg savner nye idéer til hvordan vi bedre kommer i dialog med eleverne om trivsel. Derfor er jeg kommet i dag,” siger Mette.

Dorthe supplerede med at eleverne i dag simpelthen hen bliver underlagt for mange faglige krav, og krav fra deres omverden. De har aldrig fri så at sige.

”Der er så meget de unge skal leve op til i dag, og de skal forholde sig til ting hele tiden – det stopper aldrig. Derfor er vi nødt til at have meget mere fokus på det. Alle lærere vil jo børnene det bedste, men trivsel bliver nok glemt lidt i hverdagen, fordi der også er et stort pensum, man skal nå. Der er tankevækkende at eleverne i de små klasser trives rigtigt godt, men at trivslen falder støt og roligt i takt med det store fokus på det faglige,” siger hun.

Alle har behov for at passe ind

Alt for meget fokus på det faglige og det pres, det medfører, betyder også, at man også ofte desværre inviterer ensomhed og mobning inden for skolens fire vægge. Og det gjorde mobbeforsker Stine Kaplan Jørgensen lærerne klogere på i et meget veloplagt oplæg, hvor de mange dagligdags eksempler på både grov og mindre grov mobning kom under huden på de fleste.

”Det værste for et ungt menneske er at føle sig udenfor. Alle vil være en del af en gruppe og passe ind. Det værste, der kan ske for alle mennesker, er at man bliver socialt død og usynlig for andre. Det er meget vigtigt at sætte ind over dette i folkeskolen, så der er plads til alle i klassen,” fastslår hun.

Stine Kaplan Jørgensens oplæg afsluttede hver konference, og inden da var alle deltagerne inviteret med til selv at reflektere over ’Selvværd og selvtillid’, ’grænser’ og ’Præstationspres’ i selvstændige workshops under kyndig styring af Signe Berendt Østergaard, ungerådgiver i headspace Aarhus, Anders Friche, centerchef i headspace Aarhus og Kasper Jee Hoon Bruun, ungerådgiver i headspace Gentofte.

De tre trivselskonferencer blev taget godt imod af de mange deltagende lærere, og der var flere, der helt åbenlyst havde fået meget at tænke over. Det handler jo om vores unge. Alle de, der skal bringe verden videre og helst have det rigtigt godt med det. Hvis man skal dømme ud fra deltagelsen på konferencen og de gode oplæg og diskussioner, vil det forhåbentligt snart begynde at gå den rigtige vej med trivslen. De gode viljer mangler i hvert fald ikke.

headspace er drevet af flere end 600 frivillige over hele landet, og der er næsten altid behov for flere

Uanset om du brænder for at hjælpe, støtte og rådgive børn og unge, du vil fortælle de gode historier og øge kendskabet til headspace, eller du vil hjælpe med alle de dagligdagsting, der skal til for at drive et headspace – så har vi brug for dig!

Bliv frivillig i headspace og hjælp os med at hjælpe børn og unge i et af vores 28 headspace-centre.