Kan vi hjælpe dig i dit køkken? Ingen billeder? Web-version I Københavns Madhus arbejder vi for gode måltider til alle. Og når vi siger alle, så er det fra de ældre på plejehjemmene til børnene og de unge i institutionerne og dig, som køber et måltid hos en food truck eller på en restaurant. Igennem en række projekter får vi midler til at tilbyde jer ude i køkkenerne forskellige forløb, hvor der er fokus på jeres gode måltid. Alle forløbene er gratis for jer at deltage i. Lige nu har vi tre projekter, der er målrettet: - Food trucks og restauranter - Køkkener på uddannelsesinstitutioner i Greater Copenhagen - Offentlige køkkener i Region Hovedstaden Her i mailen kan du læse mere om de enkelte projekter, og hvordan du kan komme i gang med et forløb i samarbejde med os. Arbejder du ikke selv i et køkken, så vil vi blive så taknemmelige for, hvis du vil hjælpe os med at sprede budskabet. Send endelig mailen videre til dem i dit netværk, der kunne have glæde af vores tilbud. Bedste hilsner Alle os i Københavns Madhus Kunne du tænke dig at få mere økologi, lokale råvarer og sæson ind i din food truck eller restaurant? Vi tilbyder dig et workshopforløb med opfølgende sparring. Vi kalder forløbet Changing Food, og det tager udgangspunkt i en analyse af dit køkken, som giver os mulighed for at foreslå udviklings- og omlægningsmuligheder inden for dit budget. Forløbet er delt op i: Analyse Kortlægning af arbejdsgange og råvareforbrug i dit køkken Workshops Praktiske forløb i vores køkken målrettet dit behov og din tallerken Opfølgning Sparringsforløb hvor vi arbejder med at føre fælles erfaringer ind i dit køkken Tilmelding eller mere information Vil du tilmelde dig forløbet eller høre nærmere, så skriv til Mads Lillesøe på [email protected] eller ring på tlf. 28 92 13 14. Måltids-boost til kantiner på uddannelsesinstitutioner Kender du en kantine på en efterskole, en højskole eller en ungdomsuddannelse, der kunne bruge et måltids-boost? Med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug har vi fået mulighed for at tilbyde en række offentlige og private ungdomskantiner i Greater Copenhagen et gratis udviklingsforløb, som skal øge måltidskvaliteten og økologien i køkkenerne. Som i vores øvrige Økoløft-projekter er målet, at kantinen skal opnå 60 % økologi. Gennem Økoløft har vi i Københavns Madhus omlagt mere end 1.300 storkøkkener i Danmark, og nu har ungdomsinstitutioner og -uddannelser altså mulighed for at få driftsanalyse, forretningsudvikling og økologisk omlægning ganske gratis. Vi synes, de unge fortjener et godt måltid, imens de er under uddannelse. Synes du det samme, så hjælp os med at sprede budskabet til relevante køkkenmedarbejdere eller kantineledere, eller skriv til [email protected] for mere information. Omlægningstjek for offentlige køkkener i Region Hovedstaden Hvad er et omlægningstjek? Et omlægningstjek er en analyse af jeres køkken i forhold til indkøbsmønstre, madspild og menu. Analysen viser, hvilke områder I kan nytænke i forhold til at øge andelen af økologi uden meromkostninger. Hvad koster det? Det koster jer ikke noget at få lavet et omlægningstjek. I skal blot udfylde noget materiale, som vi sender til jer. Derefter kommer vi ud i jeres køkken, hvor vi observerer processer og giver jer analysen. Tilmelding eller mere information Du kan tilmelde dig eller høre mere om vores omlægningstjek ved at kontakte Emma Peyron på [email protected] eller tlf. 40 90 91 03. Københavns Madhus · Ingerslevsgade 44 · 1705 København V [email protected] · +45 4090 9109 Du får denne mail da du har tilmeldt dig Københavns Madhus' nyhedsbrev. Afmeld |